I dag er der i alt 17 titler og syv forskellige sprog på det lille forlag i Frederikssund, Bjerre Trykkeri og Forlag.
I dag er der i alt 17 titler og syv forskellige sprog på det lille forlag i Frederikssund, Bjerre Trykkeri og Forlag.

Et livsværk med grammatikbøger

Siden 1982 har Bjerre Trykkeri og Forlag produceret og leveret grammatikbøger til de danske skoleelever

Det hele startede i 1982, da Knud Bjerre på Stengårdsskolen i Ølstykke underviste i tysk, og alle kopierede en masse sider fra diverse bøger og egne noter, eleverne smed lige så hurtigt papirerne væk igen, og det kostede nye kopier, tid og flere afgifter.

Så Knud besluttede sig for at samle det vigtigste i en lille bog i A6 format, og så lavede han 50 styks til sine egne elever, og sådan blev ”En håndsrækning” til.

En succes blev født

Men så kom han og hustruen Tove til at snakke om, at der måske var andre lærere med samme problem, så der blev lavet 100 ekstra, og de blev sendt ud til 100 skoler sammen med et brev og en bestillingsseddel, og behovet var der, det var der ingen tvivl om!

Telefonen glødede, faxen tog imod bestillinger, telefonsvaren var fyldt med bestillingerne og postkassen skulle tømmes hver dag, ellers var der ikke plads næste dag. For de to første år solgte den 78.000 eksemplarer – så en succes var født og siden da, var der flere lærerkolleger, der gik i gang med at skrive en til deres fag, så ret hurtigt var der også til engelsk, fransk og dansk m.v. Kort efter lavede Knud også et øvehæfte til tysk, i øvehæftet er der henvisninger til grammatikbogen, således at eleverne bliver vant til at bruge den lille grammatikbog.

Stafetten gik videre

Datteren Lise blev udlært som litograf/grafiker, og i en alder af knap 26 år startede hun sit eget firma i den grafiske branche. I december 2004 var Knud blevet 71 år, og han var der parat til at give stafetten videre, og Lise købte firmaet af sine forældre, og de to firmaer blev fusionerede.

Lise kendte jo allerede firmaet ret godt, da hun var med fra starten og tjente sin første løn som teenager i firmaet.

Ret hurtigt besluttede Lise, at der skulle udvides med flere øvehæfter, og der blev fundet fire lærere der kunne skrive øvehæfterne til engelsk, dansk, fransk og spansk.

I dag er der i alt 17 titler og syv forskellige sprog, på det lille forlag i Frederikssund, og Lise er eneforhandler af planlægningskalendere fra Fundo her i Danmark, en kalender, som er udarbejdet specielt til lærere og pædagoger.

Styr på grammatikken

Knuds filosofi har altid været, at vil man være god til et sprog, skal man have styr på grammatikken, og det resulterede også i, at de fleste af hans tyskelever faktisk kunne tale ordentlig tysk, og når de kom videre på f.eks. gymnasiet, var hans elever blandt de bedste til tysk.

Grammatik- og øvehæfterne bliver solgt til folkeskoler, privatskoler, efterskoler, gymnasier, boghandlere, til diverse sprogkurser og direkte til elever /forældre m.fl.

Seneste artikler

 
Opera, ballet, skuespil og klassisk musik bliver sat på skoleskemaet for endnu flere børn og unge i hele landet i partnerskab med Det Kongelige Teater.

Klassisk scenekunst på skoleskemaet

Det Kongelige Teater er gået sammen med flere kommuner i hele landet om at give børn og unge mulighed for at stifte bekendtskab og arbejde med klassisk scenekunst i skolen

Det Kongelige Teater · 03-12-2018

– Der er solide argumenter for at integrere naturfagene frem for at undervise i dem som individuelle fag, hvis man vil tage de overordnede formål med uddannelserne alvorligt, mener professor emeritus Jens Dolin.

Vi skal videre med et integreret naturfag i skolen

Skal naturfagene i skolen være adskilte eller arbejde sig hen mod et fælles fag? Professor emeritus Jens Dolin, der gennem sit arbejdsliv har forsket i naturfagsdidaktik, er ikke i tvivl om, at vi skal videre med at få fokus på sagen frem for enkeltfaget.

Institut for naturfagsdidaktik · 03-12-2018

Den industrielle udvikling er i fokus i forløbet ”Fra Håndværk til Robot”. Undervisningsforløbet kommer ind på dampmaskinens påvirkning af samfundet, migrationen fra land til by, samlebåndsarbejde og det hårde liv på fabrikkerne.

Der var engang en dampmaskine

Teknisk Museum i Helsingør inviterer skolernes elever ind i teknikkens verden

Teknisk Museum · 03-12-2018

Folkeskolelærer Iben Lund Abrahamsen slap af med sine fysiske gener, efter hun ikke længere skulle overanstrenge sin stemme.

Læreren fandt selv ud af at skabe bedre akustik

Høretekniske hjælpemidler hjælper Iben Lund Abrahamsen, så hun ikke belaster stemmen, når hun underviser

Sonova · 03-12-2018

I dag er der i alt 17 titler og syv forskellige sprog på det lille forlag i Frederikssund, Bjerre Trykkeri og Forlag.

Et livsværk med grammatikbøger

Siden 1982 har Bjerre Trykkeri og Forlag produceret og leveret grammatikbøger til de danske skoleelever

Bjerre trykkeri & forlag · 03-12-2018