Aktuelle nyheder - På tur

Over 400 specialskoleelever deltog i Special Olympics Skolefodboldturnering 2021

Over 400 specialskoleelever deltog i Special Olympics Skolefodboldturnering 2021

Scoringerne blev fejret i stor stil, og både jubelråb, opmuntringer og ærgrelser over en brændt chance fløj gennem luften, da årets Special Olympics Skolefodboldturnering blev afviklet

Del artiklen på

Stemningen var i top og kampgejsten ikke til at tage fejl af, da over 400 specialskoleelever sidst i september dystede til Special Olympics Skolefodboldturnering for spillere med udviklingshandicap og andre særlige behov.

Efter mange måneder uden store stævner eller arrangementer med mange mennesker, var det tydeligt at se glæden hos de mange engagerede spillere og lærere, der nød både kampene, sammenholdet, loungeområdet, goodiebags og alt hvad der ellers hører et fodboldstævne til.

Turneringen blev afviklet i både Brøndby og i Silkeborg i et samarbejde mellem DBU Jylland, DBU Sjælland, Brøndbyerne IF, Silkeborg Efterskole og Parasport Danmark.

I alt deltog 48 fodboldhold fra 37 forskellige skoler med over 400 børn og unge i alderen 13-18 år med eksempelvis ADHD, autisme eller andre udviklingshandicap.

Det er tyvende gang, at Special Olympics Skolefodboldturneringen afvikles.

-mo

Læs mere om På tur

2/10 2021