Aktuelle nyheder - Indretning & Indeklima

Skal børnene så bare holde sig?Alle billeder er fra Iselingeskolen – Vordingborg Kommune. Her har man haft fokus på at optimere elevernes toiletforhold.

Skal børnene så bare holde sig?

Hver femte elev synes, at deres skoletoiletter er så ulækre, at de nægter at benytte dem. Men sådan er det ikke længere på Iselingeskolen

Del artiklen på

En undersøgelse lavet på landets folkeskoler viser, at hver femte elev synes, at deres skoletoiletter er så ulækre, at de nægter at benytte dem. I stedet holder børnene sig hele dagen. Ifølge en undersøgelse, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, kan det føre til problemer med inkontinens og blærebetændelse.

På Iselingeskolen, der er Vordingborgs største skole, var udfordringen den samme. Skolen anvendes hvert år til festivalen Vilde Vulkaner, som er Danmarks største børnefestival. Det gjorde kun problemerne med toiletterne større. Mange havde ikke lyst til at benytte dem.

Efter at have forsøgt med forskellige mindre løsninger, alle uden held, satte Vordingborg Kommune derfor gang i et gennemgribende projekt. Målsætningen var at lave toiletter, der giver eleverne lyst til at bruge dem, og som er nemme at holde pæne og rene.

Lugten skulle væk

Efter en grundig gennemgang af forskellige løsningsforslag, valgte man at opsætte helt nye sanitære installationer og male alle vægge og lofter. Allervigtigst var at eliminere lugten fra de klassiske klinker og fuger, der er standard på mange skoletoiletters gulve. Det opnåede man ved at vælge et fugefrit gulv fra Dr. Schutz med multiresistente egenskaber, der hedder System Sanitaire.

I vinterferien blev fire store toiletkerner så istandsat, og her seks måneder efter er de første klare tilbagemeldinger meget positive. Børnene bruger toiletterne!

Benjamin Christensen, der er ansvarlig for ombygningen og den daglige rengøring i kommunen, siger:

– Vi hører elever og lærere tale om deres nye toiletter i meget positive vendinger. De kan lide designet og farverne, og synes ikke der er ulækkert eller lugter mere.

Farver på

System Sanitaire gør det muligt at vælge farver og design efter ønske og økonomi. På baggrund af skolens input lavede Dr. Schutz’ grafiske afdeling designudkast, som skolen skulle godkende.

– Netop fordi vi selv kunne deltage i designprocessen og komme med indspark til, hvad eleverne ønskede, kunne vi komme sikkert i mål, fortæller Benjamin Christensen.

Man har valgt at inddele toiletterne i drenge- og pigetoiletter og synliggøre dette ved hjælp af farver. Det har været en vigtig del af den samlede løsning. Det giver nemlig eleverne en følelse af ejerskab, der gør, at de tager ansvar for deres handlinger og passer på toiletterne.

Brian Mortensen fra Dr. Schutz udtaler:

– Vi har i dag lavet lignende behandlinger for mere end 15 kommuner, og alle steder får vi samme positive feedback. Fordi gulve anlagt med System Sanitaire er multiresistente, giver de ikke problemer med lugtgener. Løsningen er samtidig langsigtet, idet vi giver ti års garanti mod gennemslid.

Systemet er i sin tid udviklet af Dr. Schutz i Danmark i et tæt samarbejde med Københavns Lufthavn i Kastrup. De ønskede sig toiletter, der var hygiejniske, indbydende og ydermere kunne holde til de over 240.000 mennesker, der årligt bruger dem.

– Kan toiletterne holde til at blive brugt af over 240.000 mennesker om året, så kan det også holde til din skole, slutter Brian Mortensen.?

www.dr-schutz.dk

 

Læs mere om Indretning & Indeklima

25/8 2017