Viva Frida Kahlo
Viva Frida Kahlo
Ny praktisk gymnasieuddannelse på vej i DanmarkMattias Tesfaye

Ny praktisk gymnasieuddannelse på vej i Danmark

Regeringen og flere partier har indgået en historisk aftale om en ny gymnasieuddannelse, der skal give flere unge adgang til en ungdomsuddannelse.

Den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx) åbner dørene i august 2030 og forventes at give omkring 10.000 flere unge årligt mulighed for at gå i gymnasiet.

Aftalen indebærer en massiv investering på cirka 5 milliarder kroner årligt til drift, når uddannelsen er fuldt indfaset.

Derudover afsættes 4,8 milliarder kroner i perioden 2027-2034 til implementering, herunder værksteder, nye faglokaler og udstyr.

Epx bliver en toårig gymnasieuddannelse med mulighed for et års overbygning. Uddannelsen vil kombinere praktisk og teoretisk undervisning med tæt samarbejde med erhvervsliv og offentlige institutioner.

Den vil give adgang til erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser, mens overbygningen åbner døre til professionsbacheloruddannelser.

Med reformen afskaffes den toårige hf, 10. klasse, eux og grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne. Samtidig hæves karakterkravet til hhx, htx og stx til 6,0 i gennemsnit.

- Dette er den største investering i de unge i årtier, udtaler børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

- Vi sikrer, at alle unge får mulighed for at blive klogere, dygtigere og mere afklarede i et stærkt ungdomsmiljø.

Reformen skal særligt styrke uddannelsesmulighederne uden for de større byer og sikre, at unge har adgang til uddannelse i nærheden af deres bopæl. De første elever forventes at starte på den nye uddannelse i august 2030.

-rh

12/3 2025