SYKL - systematisk klassekammerathjælp.

Stor undersøgelse af matematiklæring imellem børn

Ny forskning: Systematisk klassekammerathjælp i matematik viser lovende resultater blandt børn

De seneste års gode erfaringer med at udvikle og udbrede en særlig dansk version af de internationale metoder peer-to-peer tutoring og co-operative learning har nu givet forskere fra Københavns Professionshøjskole og UCN mulighed for at lave det første store empiriske studie af effekten af læring imellem børn i matematik.

Med støtte fra Novo Nordisk Fonden og TrygFonden skal projektet frem til 2028 sætte ikke færre end 10.500 klassekammerater til at hjælpe hinanden i matematik.

Metoden hedder SYKL, hvilket står for systematisk klassekammerathjælp. Kernen i SYKL-metoden er, at eleverne parres to og to og løser opgaver sammen.

Eleverne får nogle samtalekort, der støtter dem i, hvilken type samtale de skal have. Lærerne står selv for at lave opgaverne og differentiere dem, så de både kan understøtte og udfordre eleverne alt efter behov.

- Vi har gode erfaringer og masser af kvalitativ viden om, hvad metoden kan – men vi mangler den kvantitative viden om, hvordan udbyttet er i forhold til børnenes matematiske kompetencer, fortæller Maria Christina Secher Schmidt, der er docent på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Hun peger på, at der ikke bare mangler dansk, men også international forskning om læringsudbyttet af klassekammerathjælp mellem jævnaldrende.

Desuden er den internationale forskning svær at læne sig op ad, fordi undervisning i Danmark har en stærkere tradition for at arbejde dannelses- og kompetenceorienteret og undersøgende og åbent end mange andre lande.

Alle børn ombord
Forskerne er i gang med at forberede rekruttering til det store studie, som går i gang i august 2024. Det bliver lavet sådan, at alle børn og lærere, der indgår i studiet, får mulighed for at få matematikindsatsen i løbet af projektet.

- Når vi sætter lærerne til at gøre noget andet, end de plejer, er det vigtigt vi, ved, om det rent faktisk rykker ved noget.

- Et af vores håb er jo, at vi kan løfte nogle af de børn, der har udfordringer i matematik, siger Maria Christina Secher Schmidt.

Hun ser frem til at få mere systematisk viden om, hvordan indsatsen virker – det samme gør forskningsleder på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Bo Nielson.

- Vi er forpligtet til at skabe en positiv forandring i praksis med vores forskning, så vi arbejder meget tæt på den undervisning, der foregår i skolen, og vi bliver nødt til også at spørge systematisk, om de indsatser, der bliver lavet, virker, siger han og tilføjer også, at projektet har en stor styrke i at både at have fokus på et løft ikke alene af faglig læring, men også af social trivsel.

- Det er en stigende mængde international forskning, der peger på, at det sociale og faglige skal samtænkes.

- Ikke kun i matematik, men også i mange andre fag, er det ofte kunstigt adskilt. Der er et kæmpe potentiale i at arbejde systematisk med at samtænke elevernes læring i fagene og elevernes sociale relationer og trivsel, siger Bo Nielson.

Selv om det nye SYKL-studie er et stort kvantitativt studie, vil der også indgå kvalitative elementer, hvor klasserne bliver fulgt med video og interview.

- Vi vil også gerne kunne forklare, hvorfor landskabet ser ud, som det gør. Et tal er bare et tal, og vi skal have årsagen bag med.

- Det kan fx være, vi kan se stor effekt et sted, hvor nogle lærere har taget det meget til sig. Eller mindre effekt et sted , hvor der har været mange andre indsatsområder eller børnene ikke har været gearet til at samarbejde. Det er en god viden at få med, siger Maria Christina Secher Schmidt, der glæder sig til samarbejdet med alle de mange matematiklærere og -vejledere.

- Vi har allerede mange gode erfaringer med, hvor meningsfuldt det er at få det sociale og faglige til at spille sammen inde i et klasserum, og derfor glæder jeg mig meget til at udbrede sammen med fagpersonerne derude.

Fakta: Arketypiske hjælperoller

I arbejdet med SYKL optræder der fire arketypiske hjælperoller hos eleverne, når de indgår i et samarbejde.

Arketyperne findes ikke i ren form i klasseværelset, men er typiske strategier eleverne kan trække på. Eleverne hører altså ikke nødvendigvis under én arketype, men kan indgå i forskellige hjælperoller efter behov.

Humørmageren
Eleven, der har styr på proces og tid, men også kan byde ind med ikke-faglig dialog, hører under arketypen 'humørmager'. I samarbejdet kommer eleven med relativt få forslag til, hvordan opgaven kan løses, men er i stedet optaget af at skabe og genskabe sociale relationer.

Ventevennen
I stil med 'humørmageren', stiller 'ventevennen' også relativt få forslag til, hvordan opgaven løses. Denne type elev har i stedet fokus på at udvise tålmodighed i samarbejdet og bekræfte den andens idéer.

Brobyggeren
Eleven som 'brobygger' venter tålmodigt på makkeren og er god til at bekræfte den andens idéer. Eleven stiller relativt mange forslag til, hvordan opgaven kan løses og er orienteret mod processen.

Stafetløberen
Eleven kan også indgå i samarbejdet som 'stafetløber'. Den type elev arbejder i højt tempo og er drevet af at få holdet hurtigt og sikkert i mål ved at stille mange forslag til, hvordan opgaven kan løses.

-rh