Faglige samtaler mellem børn fremmer trivsel og læring

Vi er glade for gruppearbejde og samarbejde i den danske folkeskole, men ser sjældent på, hvordan det tager sig ud i et fag frem for et andet.

Det skal vi måske til, for der er mange fordele ved at indarbejde klassekammerathjælp i fagene, viser resultaterne af et nyt forskningsprojekt fra Københavns Professionshøjskole.

Forskellige former for læring børn imellem har længe været i fokus i den internationale skoleforskning.

Begreber som co-operative learning og peer-to-peer tutoring er blevet udbredt internationalt – og på Københavns Professionshøjskole har forskere fra læreruddannelsen arbejdet med at udvikle en metode, der fungerer i en dansk kontekst.

Den har fået navnet SYKL, som står for systematisk klassekammerathjælp.

SYKL handler om at lære børn at hjælpe hinanden på søde måder – og søde måder, der er tilpasset et bestemt, fagligt indhold, fortæller Maria Christina Secher Schmidt, der er docent på Københavns Professionshøjskole og har arbejdet med at udvikle SYKL-metoden siden 2019.

Sammen med et hold af forskerkolleger har hun fulgt arbejdet med metoden og netop udgivet rapporten "TANDEM-SYKL – Når samtalen fremmer forståelsen.

En undersøgelse af SYstematiseret KLassekammerathjælp i matematik og natur/teknologi".

- Det nye i SYKL er, at vi har udviklet det ind i fagene.

Der er forskel på, hvordan lærerne kan hjælpe børnene til at tale sammen i de forskellige fag, og den oversættelse til fagdidaktiske hensyn er vigtig, siger Maria Secher Schmidt.

Foreløbig er metoden udviklet til matematik og natur/teknologi, og forskerne fra Københavns Professionshøjskole er også ved at udvikle metoden til danskfaget.

- Der er rigtig mange forskelle på fagene. I natur og teknologi er arbejdet ofte meget eksperimenterende.

Der er ofte nogle remedier, børnene skal undersøge noget med, og det skal gøres på en særlig måde. I dansk, hvor eleverne ofte arbejder med tekster, er det en helt anden type analyse og fortolkning, der skal til.

I matematik arbejder lærerne ofte med talforståelse og med at få eleverne til at undersøge de resultater, de kommer frem til, fortæller Maria Christina Secher Schmidt.

Mod til at fejle

Kernen i SYKL-metoden er, at eleverne parres to og to og løser opgaver sammen. Eleverne får nogle samtalekort, der støtter dem i, hvilken type samtale de skal have.

Lærerne står selv for at lave opgaverne og differentiere dem, så de både kan understøtte og udfordre eleverne alt efter behov.

- Den danske tradition for at arbejde dannelses- og kompetenceorienteret betyder, at vi ikke bare kan bruge metoder fra andre lande.

For eksempel giver det ikke mening, at vi opfordrer børnene til at sidde to og to og lave spalteregning, mens den ene regner plusstykker, og den anden tjekker facit. Vores skolearbejde er undersøgende og åbent, og derfor er vores metode også centeret om at skabe dialog, fortæller Maria Christina Secher Schmidt.

I de seneste tre år har forskerne fra Københavns Professionshøjskole både uddannet lærere i at bruge metoden og fulgt arbejdet. Tilbagemeldingerne er positive.

- Børnene fortæller, at når de arbejder sammen på den her måde, tør de i højere grad begå fejl. De lærer, hvordan de andre tænker, og at de andre også kan have svært ved det og fejle, og de lærer at hjælpe hinanden på en sød måde.

Lærerne oplever også, at eleverne har gavn af det, fordi de ikke føler sig udstillet på samme måde, når de sidder to og to og har en faglig samtale, som når de sidder foran klassen og bliver hørt en ad gangen.

Det er tryggere at have en faglig samtale med en klassekammerat," forklarer Maria Christina Secher Schmidt.

Tiden er godt givet ud

I Tandem-SYKL-forskningsprojektet har Maria Christina Secher Schmidt og hendes kolleger videoobserveret og analyseret 173 dialoger mellem eleverne i to fag, interviewet lærere, vejleder og elever.

- Det har givet os en ret detaljeret viden om, hvad der sker, både socialt og fagligt.

Fx kan vi se, at når eleverne får det, man kalder en konkret – og det kan være alt fra en udstoppet fugl til et digitalt program – så er de mere engagerede og bruger flere faglige forklaringer i natur/teknologi.

Vi kan også se, at eleverne i cirka 90 procent af de registrerede observationer, hvor de arbejder med SYKL-opgaver, arbejder 'on task', altså med fokus på opgaven, fortæller Maria Christina Secher Schmidt.

I arbejdet med SYKL skal den enkelte lærer tilrettelægge undervisningen med tips og hjælpespørgsmål til eleverne, så de kan arbejde sammen i makkerpar i stedet for at sidde alene med en opgave.

Det kan godt tage noget tid – men den er ofte godt givet ud, fordi de fleste elever bliver mere selvhjulpne i klassekammeratshjælpen, fortæller Maria Christina Secher Schmidt.

- Det giver læreren mere frirum til at gå ned og hjælpe dem, der har det svært i stedet for bare at slukke brande" siger hun.

Nyt studie på vej

Foreløbig har cirka 1000 skoleelever testet SYKL-metoden, og deres lærere har været på kursus i metoden.

På Københavns Professionshøjskole bliver de lærerstuderende også introduceret til SYKL-principperne.

Næste skridt er at lave et stort effektstudie, der kan dokumentere effekten af at arbejde med SYKL i matematik. For selv om det kvalitative studie viser positive resultater på flere områder, er det kun et kvantitativt studie af en vis volumen, der kan give svar på, hvad den faglige effekt er.

- Studiet skal måle, i hvilken grad SYKL bidrager til at styrke alle elevers matematiske kompetencer. Det vil indebære, at vi tester metoden på 10.000 elever og 119 skoler.

Det første forskningsprojekt har vist os, at det øger trivslen og engagementet at arbejde systematisk med klassekammerathjælp.

Det er en god indikation på, at der også en faglig effekt, men det kræver et studie af den her størrelse at dokumentere det. Og vi vil gerne – som forskere, som undervisere og som samfund i det hele taget, vide, at det vi gør, virker, siger Maria Christina Secher Schmidt

Hvad er SYKL?

Systematisk Klassekammerathjælp (SYKL) er en tilgang til undervisning, der handler om at systematisere og kvalificere hjælpen mellem elever to og to i en skoleklasse.

Målet er at understøtte elevernes trivsel og samarbejde ved at tænke de faglige og sociale indsatser sammen.

I arbejdet med SYKL parres to elever, der fagligt ikke er så langt fra hinanden og potentielt kan være venner.

Eleverne vil få stillet en opgave, som den ene får 15 minutter til at løse, mens den anden skal være klar til at hjælpe. Derefter bytter rollerne de næste 15 minutter ved en ny opgave.

Arketypiske hjælperoller

I arbejdet med SYKL optræder der fire arketypiske hjælperoller hos eleverne, når de indgår i et samarbejde.

Arketyperne findes ikke i ren form i klasseværelset, men er typiske strategier eleverne kan trække på. Eleverne hører altså ikke nødvendigvis under én arketype, men kan indgå i forskellige hjælperoller efter behov.

Humørmageren

Eleven, der har styr på proces og tid, men også kan byde ind med ikke-faglig dialog, hører under arketypen 'humørmager'.

I samarbejdet kommer eleven med relativt få forslag til, hvordan opgaven kan løses, men er i stedet optaget af at skabe og genskabe sociale relationer.

Ventevennen

I stil med 'humørmageren', stiller 'ventevennen' også relativt få forslag til, hvordan opgaven løses. Denne type elev har i stedet fokus på at udvise tålmodighed i samarbejdet og bekræfte den andens idéer.

Brobyggeren

Eleven som 'brobygger' venter tålmodigt på makkeren og er god til at bekræfte den andens idéer. Eleven stiller relativt mange forslag til, hvordan opgaven kan løses og er orienteret mod processen.

Stafetløberen

Eleven kan også indgå i samarbejdet som 'stafetløber'. Den type elev arbejder i højt tempo og er drevet af at få holdet hurtigt og sikkert i mål ved at stille mange forslag til, hvordan opgaven kan løses.

-rh

28/2 2023