Tænketank går i kødet på maden i folkeskolen

Obligatorisk Madkundskab fra 1.-9. klasse, spisepauser der giver sammenhold og trivsel, skolemadsordninger der sikrer gode fælles måltider, og madpraktik der kan inspirere til en karriere i fødevareerhvervene.

Sådan lyder fire af overskrifterne fra Tænketanken Madtankes arbejde, der har udgivet en ny publikation.

Publikation, Madtanker#3, rummer i alt otte anbefalinger fra 24 prominente aktører i fødevare- og skoledanmark til, hvordan madens rolle i folkeskolen kan og bør styrkes.

For selvom en vigtig del af maddannelsen foregår hjemme i familien, har stadig færre forældre børnene med i køkkenet, og i praksis er mange familier er ved at afvikle kulturen for hjemmelavet mad.

Til gengæld spiser vores børn mindst 2.000 måltider i skolen.

Derfor er det relevant at vende blikket mod folkeskolen, som et sted der kan være med til at gøre en konkret forskel for børns daglige måltider og madvalg – og for løsningerne på nogle af tidens største samfundsudfordringer, som f.eks. klimakrise, ensomhed og ulighed i sundhed.

- Skolen rummer et ufatteligt potentiale, når det handler om sikre, at alle børn og unge klædes på med sunde og bæredygtige madvaner, som de kan tage med sig ind i voksenlivet.

Men folkeskolen er også et sted, hvor vi lærer at være en del af et fællesskab, lærer hvem vi er, og hvad vi kan blive.

Derfor er Madtankens nye anbefalinger så hamrende relevante, fordi de peger på, hvordan vi kan løfte et så vigtigt område, som i dag er stærkt underprioriteret, forklarer Judith Kyst, direktør i Madkulturen og facilitator af Madtanken.

Plads til forbedring inden for fem områder

Selvom nogle skoler allerede gør en stor indsats for madkulturen, er der desværre over en bred kam plads til forbedring. Adgangen til god skolemad er sporadisk.

Lærerne i madkundskab efterlyser tid, uddannelse og midler til undervisningen. Der mangler madfaglig inspiration fra omverdenen.

Og kun omkring halvdelen af alle skoler har en politik for gode spisepauser.

Derfor er det også oplagt, at flere skoleledere, kommuner og politikere engagerer sig i, hvordan madens rolle i folkeskolen kan styrkes.

Ud over de otte anbefalinger har Madtankens medlemmer derfor også identificeret en række områder, som påkalder sig en særlig opmærksomhed:

Madkundskab er vigtigt, men prioriteres lavt

Både lærere og forældre ser Madkundskab som et vigtigt dannelsesfag, og de faglige mål for faget er meget ambitiøse.

Det står i kontrast til et anbefalet timetal på kun 120 timer, svarende til bare 1 % af skoletiden.

Samtidig oplever mange madkundskabslærere, at faget bliver prioriteret lavere end både de boglige og de andre praktisk-musiske fag, og de svære vilkår for faget gør det svært for lærerne at leve op til fagets mål.

Skolemad er en god investering, men en stor udgift her og nu

Adgangen til god skolemad for alle er et ønske fra mange forældre, lærere og elever. Det kan sikre fælles, sunde og inspirerende måltider i skolen og udgøre en god investering i næste generation.

En landsdækkende ordning med skolemad kan være en stor udskrivning, der kan være svær at lave i ét hug.

Der er brug for at samle de mange eksisterende erfaringer og trinvis gøde jorden for en vellykket national ordning på sigt.

Skynd jer at spise, så vi kan komme tilbage til det vigtige

Spisepausen er et oplagt forum for fælles madoplevelser, der bringer alle i klassen eller på skolen tættere sammen.

Men meget ofte bliver spisningen forkortet til et minimum, eller den foregår foran en skærm, uden fokus på maden og fællesskabet

Lærerne er ikke uddannet til at håndtere gode spisepauser, og mange skoler har ikke har systematisk fokus på at give spisningen den nødvendige plads i skoledagen.

Faciliteter på skolerne trænger til et løft

Både madkundskab og skolemad kræver faciliteter på skolerne i form af blandt andet køkkener og kantiner.

Det gælder især, hvis eleverne skal involveres i den daglige madlavning og spise sammen på tværs af klasser.

Allerede i dag efterlyser mange lærere bedre faciliteter til madundervisningen.

Når vi hæver barren for både madkundskab og skolemad, vil det medføre et behov for en stor éngangsinvestering i de fysiske rammer om en stærk madkultur på skolen.

Madpraktik opleves ikke som en oplagt mulighed

For at få øjnene op for de vigtige fødevarefag, skal mange flere børn have mulighed for at møde madprofessionelle forbilleder og kigge indenfor i branchen.

I dag kræver det et særligt initiativ og en stor indsats fra både lærere og virksomheder, hvis elever skal i madpraktik eller have inspirerende indslag fra virkelighedens madhelte ind på skolen.

På erhvervsskolerne bliver brobygning med skoleelever let et forstyrrende element, og for madfaglige medarbejdere skal der mange krumspring til for at arrangere en individuel praktik. Begge dele skal tænkes ind i en god og tilgængelig model.

 -rh