Ny undersøgelse: Skoler har svært ved at håndtere digitale krænkelser
Digitale krænkelser, som fx ulovlig deling af nøgenbilleder og online mobning, er et udbredt problem på landets skoler, og det har alvorlige konsekvenser for børn og unge.
Alligevel mangler to ud af tre skoler en plan for, hvordan de skal håndtere konkrete sager om digitale krænkelser.
Både lærere og skoleledere mangler støtte til at forebygge, opspore og håndtere digitale krænkelser. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd.
Alt for mange børn og unge bliver udsat for digitale krænkelser
72 procent af landets grundskoler har haft sager med digital mobning blandt eleverne, og 36 procent af skolerne har haft sager med ulovlig billeddeling indenfor det seneste år.
Derudover er der formentlig mange digitale krænkelser, som lærerne ikke får kendskab til. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet LG Insight har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd.
Digitale krænkelser kan have alvorlige, langvarige psykiske og sociale konsekvenser for ofrene, fx angst og depression, og unge, der fx ulovligt deler nøgenbilleder kan få en plet på straffeattesten, så de flere år frem må vinke farvel til en række jobs.
Undersøgelsen viser, at mindre end en tredjedel af skolerne har en nedskrevet plan for, hvordan de skal håndtere konkrete sager om digitale krænkelser.
Der er brug for mere hjælp og støtte fra kommunerne, så skolerne ved, hvordan de bedst kan forebygge og håndtere krænkelser på nettet.
- De fleste sager om digitale krænkelser bliver heldigvis håndteret, men uden en plan bliver lærerne efterladt med et stort ansvar, og de er ikke altid klar over, hvordan de bedst tackler sagerne: Hvornår skal skolen reagere, hvilke tiltag skal iværksættes, hvordan bremser man spredningen af ulovlige billeder, og hvordan sikrer man, at der gemmes beviser, hvis politiet skal involveres?
Sådan nogle spørgsmål er svære at forholde sig til uden en plan. Der er et klart behov for, at skolerne får hjælp fra kommunerne til at arbejde langt mere systematisk med digitale krænkelser.
Dermed kan vi sikre, at skolerne og de unge får den rette hjælp, siger Helena Juul Kanafani, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.
Kun hver anden skoleleder føler sig klædt godt nok på til at udarbejde de nødvendige planer. Mange skoleledere ved ganske enkelt ikke, hvad de er forpligtet til at gøre ved digitale krænkelser.
Resultaterne peger på, at skolelederne skal have hjælp og støtte fra kommunerne til at udvikle planer for håndtering af digitale krænkelser og til at finde rundt i reglerne på området.
Det kan muligvis ske via kurser. Dermed sikrer vi, at alle sager om digitale krænkelser håndteres godt uanset hvilken skole, man går på.
Det skaber tryghed hos elever og forældre, hvis skolerne er sikre i deres håndtering af sagerne. Det vil nok også få flere sager frem i lyset, siger Helena Juul Kanafani.
Hver tredje skole håndterer digitale krænkelser på samme måde som fysiske krænkelser, og det er problematisk, bl.a. fordi digitale krænkelser hurtigt spredes.
Det kan få antallet af gerningspersoner til at eksplodere og gøre krænkelsen endnu værre for offeret:
- Det er vigtigt, at skolen reagerer hurtigt, fordi krænkende billeder online kan blive spredt til mange mennesker på kort tid.
Det kan også være nødvendigt at gemme beviser, hvis sagen skal anmeldes til politiet, siger Helena Juul Kanafani og uddyber:
- Enkelte kommuner arbejder systematisk med digitale krænkelser bl.a. ved at udarbejde retningslinjer for, hvordan skoleledere og lærere skal håndtere krænkelser på nettet.
Det skaber klarhed over, hvad skolerne har pligt til, og hvordan handleplaner udarbejdes. Vi anbefaler derfor, at alle kommuner får digitale retningslinjer, så børn og unge kan være trygge både online og offline.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen 'Forebyggelse, opsporing og håndtering af sager om digitale krænkelser i grundskolen' er udarbejdet af LG Insight for Det Kriminalpræventive Råd i 2023.
Undersøgelsen bygger på 138 interviews med primært lærere og skoleledere. Samtidig har 495 skoleledere fra 94 kommuner deltaget i en spørgeundersøgelse.
Inden for et år har 72 pct. af skolerne haft sager om digital mobning, og 36 pct. har haft sager om ulovlig billeddeling.
Formentlig er der et stort mørketal; fx viser en rapport fra Red Barnet, at kun 5 pct. af børn, der er udsat for en digital krænkelse, fortæller det til en lærer eller pædagog på skolen.
Kun 27 pct. af skolerne har en nedskrevet plan for, hvordan de skal håndtere sager om digitale krænkelser.
Halvdelen af skolelederne føler sig ikke rustet til at lave sådan en plan, og de ved ikke, hvad de, ifølge loven, er forpligtet til at gøre på området.
Hver femte skoleleder føler sig ikke klædt på til at håndtere konkrete sager, og hver tredje skoleleder håndterer sager om digitale og fysiske krænkelser på samme måde.
Gode erfaringer: Udvikling af planer for håndtering af digitale krænkelser
Flere kommuner har gode erfaringer med at udarbejde planer for, hvordan de skal håndtere digitale krænkelser.
Det gælder fx Assens, Jammerbugt og Roskilde Kommuner. Her peger skoleledere og lærere på, at en fælles plan er en stor hjælp til den enkelte skoles forebyggelsesindsats, så eleverne får den rette hjælp.
-rh
