Ny rapport viser at eleverne vil have indflydelse og fællesskab
Rundspørge blandt danske skoleelever viser, at de er glade for undervisningen, men gerne vil have mere at skulle have sagt.
Seks ud af ti elever vil gerne have mere indflydelse på, hvad de skal lære. Sådan lyder et af resultaterne i den nye undersøgelse Forstå.viden, som er lavet af Forstå og Epinion.
- Undersøgelsen viser, at eleverne generelt er glade for at gå i skole. Det de lærer, kan de bruge til noget.
Det synes jeg, er en rigtig god og vigtig platform at stå på, fortæller engagementchef Christian Engel Brund.
Det er andet år i træk, Forstå.Viden bliver gennemført, og netop at komme mere til orde i forhold til undervisningens indhold, går igen fra sidste år.
- Vi ser, at eleverne stadig gerne vil have indflydelse på, hvad de bliver undervist i. Det understreger, at de faktisk gerne vil skolen”, siger Christian Engel Brund.
Små og store fællesskaber
Forstå.viden giver også et indblik i, hvad eleverne vil lære mere om. Christian Engel Brund bider især mærke i, at eleverne i indskolingen gerne vil lære, hvordan man opfører sig over for hinanden. I udskolingen vil eleverne forstå, hvordan samfund og demokrati fungerer.
På top-tre listen over emner, de vil blive klogere på, ligger, Gaming, sociale medier eller digital sikkerhed på førstepladsen (39 %). Nummer to er, Hvordan vi opfører os over for hinanden (37 %) og på tredjepladsen, Hvordan vi får en bedre verden (36 %).
- Det viser, at eleverne er meget interesserede i både store og små fællesskaber.
Både det helt nære, hvor det fx handler om, hvordan man omgås i skolen eller på digitale medier, men også på den store klinge med demokrati og at skabe et bedre samfund, siger Christian Engel Brund.
Samtidig viser Forstå.Viden, at eleverne ønsker sig en undervisning, som kobler sig til livet udenfor skolen.
Fx drømmer syv ud af ti udskolingselever om, at undervisningen bliver endnu mere virkelighedsnær. Og rapporten giver indsigt i, hvilke fag eleverne særligt oplever, kobler sig omverden.
- En stor del af eleverne vil gerne have mere virkelighed ind i undervisningen.
De vil vide mere om den verden, de er en del af. Og her er Forstå.Viden et rigtig godt pejlemærke for de emner, de synes er interessante, siger Christian Engel Brund.
Forstå.Viden-undersøgelsen 2023 findes her
-Den er udarbejdet af Forstå og Epinion, der har spurgt over 1.000 børn og unge i grundskolealderen om deres interesser, ønsker og drømme for undervisningen.
-Forstå.dk har undervisningsforløb til elever og lærere i grundskolen udviklet i et samarbejde mellem Forstå og organisationer, virksomheder og kulturinstitutioner.
Alt på Forstå.dk er gratis og frit tilgængeligt for alle.
-rh