Furesø Kommunes køkkener købte i 2023 flere fødevarer med lavt CO2-aftryk og færre animalske produkter, viser Grønt Regnskab 2023. Foto: Furesø Kommune

Lyngholmskolen i Farum går forrest i kampen mod klimaforandringer

Bid for bid nærmer Furesø Kommune sig sit ambitiøse klimamål om at blive CO2-neutral i 2030.

Furesøs køkkener viser vejen med fokus på madspild og hele 10 ton mindre kød på tallerknerne i 2023. Det gælder blandt andet Lyngholmskolen i Farum.

Selvom få er i tvivl om, at kød vejer tungt i klimaregnskabet, ved de fleste også, hvor svært det kan være at ændre vaner, når vi køber ind. Men medarbejderne i Furesø Kommunes køkkener viser hver dag vejen. De skruede sidste år op for indkøb af fødevarer med lavt CO2-aftryk og ned for de animalske produkter, viser den årlige opgørelse Grønt Regnskab 2023.

Mere frugt og korn, mindre kød

Opgørelsen viser, at andelen af blandt andet frugt og korn steg fra 2022 til 2023. Omvendt faldt andelen af okse-, lamme- og svinekød fra 9 % til 7 % i samme periode. Det har medvirket til at nedbringe det samlede CO2-forbrug pr. indkøbt kilo fødevare fra 2,0 kg i 2022 til 1,9 kg i 2023. Madens samlede CO2-udledning er i samme periode faldet fra 926 ton CO2 til 898 ton CO2 – et fald på 28 ton.

”Når vi mindsker CO2-forbruget, nærmer vi os indfrielsen af Furesø Kommunes klimamål. Det afspejler en stadig større bevidsthed om vores fødevarers klima- og miljøpåvirkning. Det kan virkelig inspirere os alle, hvordan medarbejderne i kommunens køkkener omsætter "Furesø Principperne" til reel klimahandling,” siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Natur og Klima.

Bælgfrugter og fibre

Tanja Jacobsen, der er kantineansvarlig på Lyngholmsskolen i Farum, fortæller, at kærligheden til de kødfrie alternativer ikke opstår *overnight*, men gradvist og i dialog med skolens elevråd. I dag laver Lyngholmskolen mest vegetarisk mad, fortæller hun:

”Vi skal alle sammen gøre noget, hvis det skal batte i den grønne omstilling. Og vi har et ansvar for at åbne børnenes øjne for alle de lækre muligheder, det klimavenlige køkken byder på. Vores panang består af kikærter og grøntsager i sæson. Der er rugbrødscroutoner i stedet for bacon på kartoffelporresuppen, og vores ris- og bulgursalater er spækket med fibre og protein fra bælgfrugter. For at undgå madspild ender rester af ris eller bulgur i den dej, som jeg hver dag bager økologisk brød af. Også vores populære gratinerede pastaret indeholder typisk rester – og i vores pastakødsovs er halvdelen af kødet erstattet med sæsonens grove grøntsager,” fortæller Tanja Jacobsen fra Lyngholmsskolens køkken.

Hun tilføjer, at skolens chili er *sin* carne, der er kartofler på pizzaen og avokado i sandwichen.

Økologisk spisemærke

Hvert kvartal opgør Furesø Kommune de indkøb, der foretages i køkkenerne på skoler, plejehjem, aktivitetscentre og i FFO’er, klubber, dagtilbud og kantiner. En stor andel af køkkenerne har samtidig Det Økologiske Spisemærke, der er en statskontrolleret mærkningsordning.

Fakta: Furesø Principperne for økologi

- Årstidens grøntsager (mere friland, mindre drivhus)
- Flere lokale varer (mindre transport, især fly)
- Flere retter med fisk og færre med kød. Især okse og lam erstattes af mindre klimabelastende fjerkræ og gris.
- Flere gryn og bælgfrugter
- Mindre madspild
- Energi-, vand- og emballagebesparelser
- Fokus på sundhed for børn, ældre og voksne
- Fokus på gode måltider og høj kulinarisk kvalitet, der laves fra bunden.

-rh