Get moving med Moove
Med kampagnen Get Moving har Sundhedsstyrelsen igennem de seneste år sat ekstra fokus på børn og bevægelse. Det samme gør virksomheden Veksø med lanceringen af Moove
Get Movings inspirationskatalog indeholder en masse spændende og sjove lege og aktiviteter for børn. Kataloget giver de voksne gode rammer for at igangsætte aktiviteter med børnene og dermed opfylde de officielle krav om mindst 45 min.’s bevægelse i løbet af skoledagen (Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling) og Sundhedsstyrelsens egen anbefaling om 60 min. om dagen – og gerne mere.
Lad dog barnet
Mindre børn, og især førskolebørn, har imidlertid en medfødt spontanitet, der gør, at de intuitivt bevæger sig, hvis omgivelserne indbyder til det. Børn anvender kroppen som middel til at forstå deres omverden. Indretning og valg af inventar er derfor vigtige elementer i bestræbelserne på at give børnene de bedste udviklingsmuligheder.
Sæt rummet i bevægelse
Hvis man ønsker en ny og åben bevægelseskultur, må det afspejle sig i de fysiske tiltag. Heri ligger en stor udfordring for mange skoler og institutioner, hvis indretning stadig bærer præg af, at faciliteterne er defineret og indrettet med henblik på en meget specifik brug. Det er dog ikke nødvendigvis store indgreb, der er brug for. Mindre tiltag og enkle designgreb kan også være med til at skabe øget bevægelse. Det handler bl.a. om at se på rummene på en ny måde.
Slip fantasien løs med Moove
En voksen ser måske et siddemøbel, mens et barn ser en boksering, en grøft eller et bassin fyldt med hajer og hummere. Moove er et møbel, der giver plads til børnenes fantasi og til, at de kan udfordre sig selv motorisk.
Pædagogisk leder i Børnehuset Valhalla, Connie Bøje Lubek, er ikke i tvivl om gevinsterne ved Moove:
– Det er virkelig et alsidigt møbel. Der er ingen grænser for, hvordan børnene bruger det. De løber rundt på det, bruger det som hule, eller til at balancere eller slappe af på. Og så bruger de det som et “rum i rummet”, dvs. som afgrænsning i forhold til at kunne lege uforstyrret. Vi er rigtig glade for Moove, siger Connie Bøje Lubek.
Med sine bløde, organiske former inviterer Moove til leg og motorisk udfoldelse. Materialet gør møblet robust, og det tåler at stå ude i al slags vejr. Det kan bruges til at hoppe fra, til at lege gemme under, at snurre rundt på, som hule, eller børnene kan køre med biler på kanten. Kun fantasien sætter grænser. En ting er sikkert: Børnenes fantasi skal nok få fart, så snart de bliver præsenteret for Moove.
www.getmoving.dk
www.vekso.com