Foto: MidjourneyForskere advarer: Hver fjerde barn bruger AI – men uden beskyttelse
Næsten hvert fjerde barn mellem 8 og 12 år bruger allerede generativ AI-teknologi som ChatGPT og Dall-E, viser ny banebrydende forskning fra Alan Turing Instituttet.
Men den teknologiske revolution rammer skævt i samfundet og kan skabe nye former for digital ulighed.
Undersøgelsen, som omfatter både spørgeskemaer med over 780 børn og deres forældre samt 1.001 lærere, afslører markante forskelle i adgangen til og brugen af AI-teknologi.
Mens 52% af børn på privatskoler bruger generativ AI, gælder det kun 18% af børn i offentlige skoler.
- Resultaterne peger på en bekymrende udvikling, hvor børn fra ressourcestærke hjem får et teknologisk forspring, som kan forstærke eksisterende uligheder, udtaler forskningslederen bag projektet.
Kreativitet og information i fokus
Børnene anvender primært teknologien til kreative formål (43%), til at finde information (43%) og til underholdning (40%).
Interessant nok viser undersøgelsen, at børn med særlige læringsbehov i højere grad bruger AI-værktøjer til kommunikation og til at få hjælp med personlige spørgsmål.
- Vi ser et klart mønster, hvor børn med særlige læringsbehov finder værdi i teknologien som støtte til kommunikation og social interaktion, forklarer forskerne.
Mens 76% af forældre til børn, der bruger generativ AI, ser positivt på teknologien, er lærerne mere forbeholdne.
Særligt bekymrende finder lærerne, at 57% af de elever, der bruger generativ AI til skolearbejde, afleverer AI-genereret arbejde som deres eget.
Lærerne selv har dog taget teknologien til sig, og 85% af dem, der bruger generativ AI i deres arbejde, mener, at det har øget deres produktivitet.
Et særligt aspekt af undersøgelsen var workshops med 40 børn i alderen 9-11 år, hvor de fik mulighed for at udforske og diskutere teknologien.
Overraskende mange børn udviste bekymring for miljøpåvirkningen fra generativ AI og udtrykte ønske om, at deres stemmer bliver hørt i udviklingsprocessen.
- Børnene viste imponerende evne til at forstå nuancerne ved teknologien og havde klare meninger om, hvordan den bør udvikles, fortæller forskerne, der også bemærkede, at mange børn foretrak fysiske kreative aktiviteter frem for digitale værktøjer, når de havde valgmuligheden.
En vigtig opdagelse var, at børn af farve ofte følte sig frustrerede over, at AI-værktøjerne ikke producerede billeder, der repræsenterede dem.
Når børn ikke følte sig repræsenteret i outputs fra generativ AI, valgte de ofte ikke at bruge værktøjerne.
- Dette understreger vigtigheden af mangfoldighed i de data, som AI-systemer trænes på, påpeger forskerne.
Anbefalinger til fremtiden
På baggrund af undersøgelsen anbefaler forskerne, at:
- Børns perspektiver aktivt inddrages i politiske beslutningsprocesser om AI
- Der udvikles sikre, alderstilpassede AI-værktøjer specifikt til børn
- AI-undervisning integreres i skolernes læseplaner for at sikre digital dannelse
- Der skabes lige adgang til teknologien på tværs af uddannelsesinstitutioner
- Miljøpåvirkningen fra AI-teknologi gøres transparent og forståelig for børn
Forskerne understreger, at generativ AI har potentiale til at støtte børns læring og kreativitet, men at det kræver en ansvarlig tilgang med fokus på børns sikkerhed, rettigheder og lige muligheder.
- Hvis vi skal udnytte potentialet i denne teknologi til gavn for alle børn, må vi sikre, at den udvikles med børns behov for øje og med direkte inddragelse af børnenes egne perspektiver, konkluderer forskningsteamet.
-rh
