Fællesskaber redder udsatte unge fra ensomhed og bandemiljøer
Gadepulsen på Nørrebro og Street-Lab i Hillerød samler meget forskellige børn og unge om aktiviteter, de selv er med til at forme og give mening.
For nogle bliver fællesskaberne en vej ud af ensomhed og mistrivsel; for andre er de et alternativ til bandemiljøet.
Nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet, viser potentialerne i fællesskabende praksisser på gadeplan.
Mads på 11 år har været hjemme fra skole et par år, fordi han ikke trivedes i skolen. Han fik det bare dårligere og dårligere.
Han kom til udredning hos PPR, uden at nogen blev meget klogere, og uden at han fik det bedre. Langsomt brød det hele sammen for ham – og for hans familie.
Men hans forældre kæmpede en brav kamp for at få lidt glæde frem i deres søn.
Han kunne lide at løbe på løbehjul, fandt de ud af en dag, da hans far kom hjem med et løbehjul, han havde fundet på genbrugspladsen.
Faren fiksede løbehjulet, og sammen tog de over til Street-Lab i Hillerød.
Det er et socialt mødested drevet af en daglig leder i samarbejde med forskellige frivillige kræfter.
Aktiviteterne i Street-Lab skabes for og med lokale børn, unge, voksne og deres familier – både med dem der trives, og dem, der som Mads og hans familie kæmper med mistrivsel.
Street-Lab forandrede Mads' tilværelse.
Han gik fra at være nedtrykt, umotiveret og ked af det til at finde glæde og mening i et fællesskab med andre børn og unge omkring det at løbe på løbehjul.
- Pludselig så forældrene deres søn blomstrer.
Han drønede rundt med højt humør på ramper, som hans far byggede til Street-Lab. Moren engagerede sig også og blev næstformand i Street-Lab," fortæller Line Lerche Mørck, der er professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet.
Hun er aktuel med en ny antologi om fællesskabende praksisser, der tager afsæt i et kombineret forsknings- og metodeudviklingsprojekt støttet af Veluxfonden.
Projektet har fokus på, hvordan man via fællesskaber kan forebygge mistrivsel, ensomhed, psykisk sygdom, misbrug og kriminalitet blandt børn og unge.
Det handler kort sagt om at skabe inkluderende fællesskaber, som giver børn og unge, forældre, myndigheder og lokalsamfund nye muligheder for at handle sammen på en måde, der styrker udsatte børn og unges livsmod og giver dem en følelse af at høre til.
Nyt blik på 'de aktive drenge'
På Nørrebro har Line Lerche Mørck og hendes kolleger fokuseret på projektet De Aktive Drenge, som er del af det socialpædagogiske projekt Gadepulsen.
Disse drenge er vant til at blive set som ballademagere, men her bliver de bare kaldt 'de aktive drenge'.
Deltagerne i De Aktive Drenge er visiteret til projektet via socialforvaltningen, og det er ligeledes finansieret af og hører under socialforvaltningen, fortæller Line Lerche Mørck:
- For nogle år siden blev forvaltningen opmærksom på drengene, fordi de, selv om de kun var børn, rendte rundt i en gruppe på gaden og lavede nogle ret ekstreme ting, som i den alder anses som meget bekymrende.
Samtidig er der nogle af drengene, der har fætre og brødre i bandemiljøet.
Så det giver mening at få dem engageret i noget andet som et vigtigt forebyggende alternativ til, at de senere ville kunne risikere at blive involveret i bandekriminalitet.
Derfor er Gadepulsens medarbejdere også meget optagede af at få drengene med i nogle andre fællesskaber end blot Gadepulsens fællesskab, fortæller Line Lerche Mørck og tilføjer:
- Vi ved, at jo mere tid unge bruger på gaden i stedet for at være aktive i fritidsliv og skole, jo større er risikoen for at falde ind i bandemiljøet, hvis man lever i et lokalmiljø som området omkring Blågårds Plads, hvor der er masser af bandeaktivitet.
Socialarbejderne, hvoraf nogle er uddannede pædagoger, lærere og nogle med en overbygning eller kandidatgrad fra DPU, sørger for kontakt til forældre, skoler og sportsklubber, som de samarbejder med.
De hjælper fx drengene i gang med fritidsinteresser – men ikke i samme klub; de spreder dem helst ud, så drengene kan få nye bekendtskaber og udvide deres netværk.
- Man er også begyndt at holde møder med forældrene om, hvordan man kan forhindre, at det går galt for de her drenge.
Nogle af dem har gået på muslimske friskoler, hvor de ikke har lært nok.
Og det går pludselig op for forældrene, at de har brug for hjælp til at lave en brobygning ind i folkeskolen," siger Line Lerche Mørck.
Saftevandsprincippet
I kommunernes forebyggende arbejde kategoriserer man børnene som grønne, gule og røde børn og unge, hvor den røde kategori betyder, at de kræver specialiseret behandling.
I Street-Lab deltager en hel del af de børn og unge, som SSP kategoriserer som 'de grønne' børn, dvs. børn, der trives i skole og fritidsliv og ingen indberetninger har i forvaltningsregi.
Dette fænomen, hvor børn og unge deltager blandet, kalder SSP-lederen i Hillerød for 'saftevandsprincippet,' forklarer Line Lerche Mørck og uddyber:
- Saftevandsprincippet er ifølge SSP-lederen en fordeling, hvor ca. ¼ børn har ret alvorlige problemer, eller udfordringer, men alligevel deltager ligeværdigt sammen med andre børn og unge, hvor de alle grundlæggende er i Street-Lab for at hygge sig og have det sjovt i et fællesskab med de aktiviteter, som de ofte selv er med til at få ideer til og skabe.
Det at de alle, uanset hvilken kategori de er placeret i, har adgang til legitim deltagelse og også bliver med skabere af aktiviteter, er jo ægte inklusion, hvis vi skal bruge et pædagogisk ord, siger Line Lerche Mørck.
Forskerne har undersøgt på tværs af kontekster, hvad der er med til at bygge bro mellem mennesker, og hvordan og om hvad fællesskaber opstår.
- I stedet for at sige: 'vi er et sted, der arbejder på at modarbejde mistrivsel eller banderekruttering', siger de: 'vi laver noget sammen'.
De tager ikke udgangspunkt i 'problemet', men i vi'et – i fællesskabet. Fokus er på det, deltagerne laver sammen, og der er rum for, at deltagerne også selv kan bidrage med ideer til, hvad det kunne være.
Fritidsjob i stedet for bande fascination
Det er grundlæggende det, Line Lerche Mørck sammen med praktikere og en gruppe forskere har undersøgt som fællesskabende praksisser.
Det handler om at opbygge aktive fællesskaber, som samler børn og unge om noget meningsfuldt. Og her kan både Gadepulsen og Street-Lab noget helt særligt, mener hun.
Hun kalder dette noget 'et fælles tredje'. Det kan være et meningsfuldt fællesskab som fx det løbehjuls-fællesskab, Mads blev del af.
Men forskerne blev også opmærksomme på, at selvsamme positive fællesskab kan tippe i en negativ retning, som fx rummer mobning og eksklusion.
- Vi observerede, hvordan drengegruppen i en periode var fascineret af det, som medarbejderne prøvede at forebygge eller undgå, eksempelvis viste bandefascination sig i form af særlige tøjmærker.
Gadepulsens socialarbejdere skal derfor hele tiden overveje, hvornår de og deres fællesskabende aktiviteter bevæger de unge drenge i negative retninger, " siger Line Lerche Mørck. ¨
Hun peger på, at det kræver overbevisende og attraktive alternativer, hvor deltagerne anerkendes og gennem brobygning kan få adgang til f.eks. fritidsjob, hvor de kan tjene deres egne penge.
Vild samskabelse løser vilde problemer
Bandekriminalitet og børn og unges mistrivsel er eksempler på det, vi på moderne dansk kalder vilde problemer.
Det er alvorlige samfundsproblemer, som vi i årevis uden succes har forsøgt at komme til livs. Så måske skal vi tilgå problemerne radikalt anderledes, end vi plejer. Det er det, man forsøger hos Street-Lab og Gadepulsen.
- Hvis vi skal løse de her vilde problemer, skal vi også turde lave vilde eksperimenter.
Street-Lab og Gadepulsen er laboratorier, hvor de prøver nye ting af i samarbejde med lokale borgere. Vi kan se, at der kommer meget ud af relativt få penge, siger Line Lerche Mørck.
Netop muligheden for at kunne rykke hurtigt er en af styrkerne ved at arbejde med fællesskabende praksisser.
Normalt skal man søge penge til et projekt hos kommunen, og derfra er der en langvarig sagsbehandling. Det dur ikke i arbejdet med de her unge. Det handler om at gribe deres interesser, når de er der.
Hos Street-Lab i Hillerød ønskede de unge sig f.eks. et udendørs skaterområde.
Derpå undersøgte man, hvem der kunne bygge det – og med hjælp fra de unge, som selv var med til at blande cementen og opbygge området sammen med håndværkere og professionelle skaterfolk, der blev ansat til opgaven.
I det fælles engagement for at få en multihal donerede kommunen blandt andet en lokal grund til Street-Lab, som p.t. afgrænses af Danmarks længste graffitivæg, hvor de unge lovligt kan male graffiti.
- Der opstår kontinuerligt nye fællesskaber skabt med og for de unge, som måske ellers ville have hængt på gaden eller siddet alene derhjemme.
Og det er lykkedes Street-Lab i samarbejde med kommunen, de unge og mange lokale fællesskaber at skaffe penge til et nyt fællesskabende medborgerhus, der snart bliver bygget på samme grund, fortæller Line Lerche Mørck og tilføjer:
- Vi kalder denne proces for vild samskabelse, fordi man bryder med de gængse regler og forestillinger om, hvordan man bedriver forebyggende arbejde.
Så kommunen lærer også noget af at være nysgerrig på at finde ud af, hvad det nye er, og hvilken forskel det kan gøre for børn og unge på kanten.
-rh
