Foto: MidjourneyStigning i antallet af skoleelever på Lolland Kommune, der ikke består dansk og matematik
34 procent af Lolland Kommunes skoleelever består ikke dansk og matematik. Et forhold, der bør gøres noget ved – både lokalt og nationalt.
Men det handler først og fremmest om social arv, ikke om hverken postnummer eller skolegang.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har den 6. maj 2024 offentliggjort en ny undersøgelse, der viser, at andelen af skoleelever i 9. klasse, der ikke består fagene dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før corona-krisen.
Det fremgår, at der er store geografiske forskelle på tværs af de danske kommuner, og at andelen af elever i Lolland Kommune, der ikke består, er 34%. Et resultat, der vækker opsigt i Lolland Kommune:
- Det er en undersøgelse, vi ser med stor alvor på. Der er ingen tvivl om, at den andel er for stor, og at det er et forhold, der kalder på handling.
- Ikke blot hos os på Lolland, men også på nationalt niveau, fastslår borgmester Holger Schou Rasmussen og understreger, at der allerede er sat meget i værk lokalt.
- Herunder blandt andet en 5-årig handleplan, der skal sikre alle kommunens folkeskoler et løft.
Social arv, ikke geografi
Det er ikke kun folkeskolernes kvalitet, der er afgørende for elevernes resultater. Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd har tilbage i 2018 dokumenteret, at børns socialklasser har stor betydning for deres karakterer i folkeskolen.
Opgjort på sociale klasser var der f.eks. 4,3 karakterpoints forskel på den socialklasse, der klarede sig bedst og den socialklasse, der klarede sig dårligst ved afgangsprøven i matematik.
Et forhold, borgmester Holger Schou Rasmussen mener bør tillægges større vægt:
- Det handler ikke om postnumre, men om social arv. Lolland Kommune er en af de mest socialt udfordrede kommuner i Danmark, og de sociale flyttemønstre har ikke gjort det lettere – For hver gang, der er to ressourcestærke borgere, der flytter væk fra Lolland, er der én ny borger på overførselsindkomst, der flytter hertil.
- Det smitter af på det meste. Også på områdets børn, hvor op mod hvert tredje barn, der kommer til Lolland, har en børnesag med fra en tidligere kommune. Det vil naturligt påvirke elevernes præstationer.
En tidlig indsats?
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har peget på, at en tidlig indsats kan være en del af løsningen, og i Lolland Kommune har der længe været samme fokus. Men det løser ikke alt, forklarer Holger Schou Rasmussen:
- Mange af de udsatte børn kommer først til Lolland, når de er kommet godt op i skolealderen.
- De har derfor haft en stor del af deres opvækst og skolegang udenfor Lolland Kommune, og chancen for en tidlig indsats er ofte forpasset – Vi kan jo ikke sætte ind, før vi ved, hvem de er, og de er ankommet til Lolland.
Et nationalt problem
Opgaven kalder derfor ikke kun på lokale løsninger, men skal ses i en større og mere national kontekst:
- Det handler om at bryde den sociale arv og de nationale flyttemønstre. Det er ikke en opgave, vi som kommune kan løfte alene”, forklarer Holger Schou Rasmussen og understreger, at det er en fælles udfordring:
- Der er brug for nationale løsninger. Og ikke mindst en målrettet økonomi. En fiks projektpulje eller en midlertidig indsprøjtning er ikke nok. Ej heller vil sanktioner mod kommuner med lave karaktergennemsnit gøre en forskel.
- Det er kun at føje spot til skade. Der skal en markant og vedholdende generationsindsats til, hvis vi skal sikre de gennemgribende og varige løsninger, der er brug for. Kun sådan kan vi give de udsatte børn et bedre udgangspunkt for resten af deres liv.
-rh
