Foto: Colourbox

Højtlæsning i hjemmet gavner især børn med adfærdsproblemer

Ny forskning viser, at højtlæsning i hjemmet virker forskelligt på børn. Hyperaktive børn har næsten intet sprogligt udbytte af højtlæsningen, mens børn med adfærdsproblemer kan fordoble deres sproglige udbytte, hvis de læser meget med deres forældre.

Som nybagt forælder rådes man til at læse højt for sit barn så tit som muligt og så meget som muligt, fordi det styrker barnets sproglige udvikling. Men det er en sandhed med modifikationer.

Hyperaktive børn får nemlig næsten intet sprogligt udbytte ud af at læse bøger med deres forældre, fordi deres opmærksomhed er her og der og alle vegne. Til gengæld er børn med adfærdsproblemer, for eksempel meget forstyrrende og trodsige børn, særligt følsomme over for deres omgivelser.

Derfor kan børn med adfærdsproblemer, som ofte læser bøger med deres far og mor, få op til dobbelt så stort sprogligt udbytte som børn med adfærdsproblemer, der sjældent læser sammen med deres forældre.  

- Resultatet er vigtigt, fordi højtlæsning ofte anbefales som en måde at styrke sproget hos alle børn. Men studiet viser, at forskellige børn har forskelligt udbytte af højtlæsning.

Det må man tage højde for, når man laver anbefalinger til forældre og professionelle om, hvordan de bedst støtter børns sproglige udvikling. Ellers risikerer man, at nogle børn ikke får den sproglige støtte, de har brug for, siger Brett Laursen, professor i psykologi ved Florida Atlantic University og gæsteforsker ved TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet.

Hyperaktive børn skal have ekstra sprogstøtte
Han står sammen med Erika Hoff, Aerdin Gaudree, Anders Højen og Dorthe Bleses bag studiet "Child disruptiveness moderates the effects of home book reading on oral language development".

Det undersøger, hvordan hyppigheden af højtlæsning i hjemmet påvirker den sproglige udvikling hos børnehavebørn. Overordnet set viser resultaterne, at boglæsning i hjemmet styrker børns sproglige udvikling. Men for børn, som er hyperaktive og har svært ved at styre deres opmærksomhed, ser det anderledes ud, fortæller Brett Laursen:

- Hyperaktive børn er generelt bagud i deres sproglige udvikling i forhold til andre børn, og de er så udfordrede på deres opmærksomhed, at de næsten ikke rykker sig sprogligt, uanset hvor meget de læser med deres forældre.

Det betyder ikke, at forældrene skal lade være med at læse højt, for der er mange andre fordele ved at læse bøger sammen. Men hyperaktive børn har brug for en supplerende sproglig indsats for at udvikle sig tilstrækkeligt.

Derfor burde man faktisk screene førskolebørn for hyperaktivitet, for eksempel i forbindelse med de årlige børneundersøgelser, så man sikrer, at hyperaktive børn får den nødvendige sproglige støtte i de tidlige år, hvor sproget udvikler sig allermest.

Højtlæsning er særlig vigtig for børn med adfærdsproblemer
Til gengæld skal forældre til børn med mange adfærdsproblemer have at vide, at det er særligt vigtigt for deres barn, at de prioriterer højtlæsning derhjemme, understreger Brett Laursen:

- Børn med adfærdsproblemer er sensitive og reagerer kraftigt på deres omgivelser. Derfor rykker disse børn ekstra meget sprogligt, når de læser ofte med deres forældre. Omvendt lider de særligt under det, når deres sproglige hjemmemiljø ikke er stimulerende nok.

Derfor ser vi blandt andet, at børn med adfærdsproblemer klarer sig væsentligt dårligere end andre børn, når de kommer fra hjem, hvor forældrene sjældent læser højt, mens de omvendt har bedre sproglige kompetencer end andre børn, når de ofte læser bøger med deres forældre. 

Potentielt stærkere sammenhænge i andre lande og aldersgrupper
Resultaterne i undersøgelsen er baseret på data fra 546 børnehavebørn i 4-5-års-alderen (282 piger og 262 drenge) fra 24 dagtilbud i 13 danske kommuner.

Det er tidligere påvist, at hyperaktive børn ikke lader sig påvirke ret meget af deres omgivelser, mens børn med adfærdsproblemer reagerer kraftigt på deres omgivelser. Men det er første gang, det er påvist, at det også gælder på det sproglige område.

Og selvom resultaterne er markante, vil sammenhængen mellem forstyrrelser hos barnet og barnets udbytte af højtlæsning formentlig være endnu stærkere, hvis man udvider undersøgelsen til andre aldersgrupper eller andre lande, vurderer Brett Laursen:

-Undersøgelsen er baseret på danske børnehavebørn i alderen 4-5 år, men den stærkeste sprogudvikling sker, før barnet fylder 2 år. Derfor vil man formentlig finde en endnu stærkere sammenhæng, hvis man kigger på børn i denne aldersgruppe.

Ligeledes er sammenhængen formentlig stærkere i lande, der ikke har så veludbygget en velfærdsstat som den danske. Her må man nemlig forvente en større variation i børnenes hjemmemiljø, da der er større sociale skævheder, og forældrene nok i mindre grad støttes i at stimulere deres børn sprogligt.

-mo