At være lærer under Corona

Nogle børn er ekstra hårdt ramt af Coronakrisen, som har påvirket forskelligt og kan trække spor længe efter, det værste tilsyneladende er overstået

Af: Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter

Corona har vendt op og ned på hverdagen for alle børn og unge. Uanset om man er startet i skole igen eller fortsat fjernundervises, så foregår både undervisning og social kontakt på andre betingelser end tidligere.

Det er åbenlyst, at også skolens og lærernes hverdag er forandret. Nye krav om afstand og hygiejne udfordrer både logistik, pædagogik og meget andet. Samtidig er det kun naturligt, at lærerne – ligesom elever og forældre – er nervøse for smitte. De er nervøse for selv at bringe smitte til skolen, for selv at blive smittet eller for at børnene smitter hinanden på ”deres vagt”. Det er svært – grænsede til det umulige – helt at eliminere en øget smitterisiko. En vis smitterisiko er derfor et grundvilkår, man både som lærer, elev og forælder skal forholde sig til.

Særlige risikogrupper blandt børn og unge

Heldigvis har de fleste elever og børnefamilier det godt. En tidlig indsats i Danmark har gjort, at færre end frygtet er blevet alvorligt syge eller har mistet livet med Corona.

Alligevel har Corona-pandemien nok sat nye tanker eller følelser i gang hos de fleste. Og nogle elever er – af vidt forskellige årsager – mere end almindeligt ramt af epidemien. Enten på grund af frygten for smitte eller på grund af en stærkt forandret hverdag. Der er derfor en række risikogrupper, vi skal være særligt opmærksomme på. Det gælder både de elever, der igen har deres daglige gang på skolen og de elever, der fjernundervises.

I risikogruppen er blandt andre nogle af de børn og unge, vi kender rigtig godt her i Børn, Unge & Sorg, som er en del af Det Nationale Sorgcenter. Nemlig dem, der lever sammen med en alvorligt syg forælder eller søskende – og dem, som tidligere har oplevet at miste en nærtstående.

Pårørende til syge

Børn og unge, der er pårørende til en kronisk eller livstruende syg mor, far, søster eller bror er dobbelt belastede. De lever i forvejen med en øget bekymring for deres forælder eller søskende og måske en frygt for det værst tænkelige; at deres forælder eller søskende kan dø. Derudover lever mange pårørende børn og unge med en hverdag, der er anderledes end andre børns. Måske har de ekstra opgaver i hjemmet med det praktiske, med pasning af mindre søskende eller med plejen af den syge. Og ofte får de ikke den opmærksomhed i familien, de selv har brug for, fordi familiens ressourcer går til den syge. I disse familier har man dertil siden starten af marts levet i større isolation end alle andre på grund af frygten for smitte. En frygt, der måske er stigende, fordi samfundet nu lukkes gradvist op. Elever fra familier i risikogruppen kan være meget påvirkede og styret af frygten for at være den, der kommer til at tage en potentiel dødbringende smitte med hjem. Er man fortsat i hjemmeskoling, så er man nu på fjerde måned isoleret fra store dele af omverden, fordi man af hensyn til den syge, heller ikke ser nogen privat.

Frygten for at miste

Børn og unge, der tidligere har mistet en af sine nærmeste er også ekstra sårbare. Næsten alle børn og unge, der har mistet en nærtstående, oplever efterfølgende en stor angst for at miste igen. Frygten for, hvem de risikerer at miste næste gang, forfølger mange efterladte børn og unge i årevis. Kan jeg miste min far, så kan jeg også miste min mor! Den massive mediedækning af Corona-pandemien, de daglige time-til-time statistikker over antallet af døde fra alle verdens lande og de malende reportager fra kittelklædt personale på hospitaler i Milano, Madrid og New York vækker smertefulde minder og kan aktivere en lang række følelser, der har i rod i den syge forælders eller søskendes hospitalsforløb, død eller begravelse. Sorg og angst kan blusse op igen.

Det er dog ikke kun elever, der allerede inden Corona havde sygdom eller sorg inde på livet, som påvirkes af krisen. Det gør også børn og unge, der er psykisk sårbare, f.eks. elever der er ængstelige eller lider af en forstyrrelse, der betyder at de reagerer stærkt på en forandret hverdag.

Børn og unge fra belastede familier

Til sidst har vi den store gruppe af børn og unge, hvis trivsel påvirkes af de ændrede sociale mønstre og kontakter, som epidemien medfører. Her vil jeg gerne fremhæve tre grupper.

For det første er der børn og unge fra belastede familier. Det kan være familier, der har været stressbelastede, fordi forældrene har haft mere travlt på deres arbejde end normalt eller som har fået store økonomiske bekymringer på grund af tab af job og indkomst. Det kan også være socialt belastede familier, hvor børnene oplever svigt og derfor har manglet skolen som et positivt holdepunkt og frirum. Omvendt er der de børn og unge, der har oplevet eller oplever hjemmeskoling, som en kærkommen pause fra et socialt eller fagligt pres. Og nogen har måske savnet – og nydt! – at have mere tid med søskende og forældre end normalt. De betragter måske den gradvise tilbagevenden til en normal hverdag med blandede følelser.

Børn og unge uden stærke sociale relationer

Den tredje gruppe er børn og unge uden stærke sociale relationer. Både de elever, hvis familier har et svagt netværk og de elever, som ikke selv har tætte venner, kan have oplevet – eller oplever fortsat – en ensomhed i forbindelse med hjemmeskolingen. Børn og unge som ikke heller ikke før Corona havde mange (lege)aftaler, har måske oplevet en særlig ensom periode, fordi skolens fællesskab har manglet. De kan være lettede over, at skolen er startet igen, men måske også lidt sårbare, fordi perioden med hjemmeskoling, har gjort det mere tydeligt, at de ikke har nogen tætte venner i klassen.

Modtager man stadig fjernundervisning, så har man nu været uden kontakt til kammerater så længe at det kan være stærkt udfordrende for ikke alene de sårbare. Særligt nu, hvor mange forældre er startet på job igen og måske ikke er hjemme i løbet af dagen. Det kan gøre det svært at fastholde daglige rutiner og motivation for skolearbejdet.

Afslutningsvist er der selvfølgelig den store gruppe af børn og unge, der ”bare” savner hverdagen. Selv om samfundet stille og roligt lukker op, så er hverdagen langt fra som den plejer. F.eks. har mange elever en fritidsinteresse, som fylder meget i deres liv, som de savner. Der vil også være mange, som har oplevet at en vigtig begivenhed – en konfirmation, en fødselsdag eller en rejse – er blevet aflyst. Og der vil være elever, der pga. smittefare ikke har set deres bedsteforældre meget længe. For nogle børn og unge kan det være et stort savn.

Fordi eleverne er påvirket så forskelligt, så kan det være en god idé at iagttage, hvordan eleverne taler om Corona indbyrdes. Nogle laver grin med Corona og tager måske let på reglerne om afstand og hygiejne, mens andre tager det meget alvorligt og er ængstelige. Mange elevers familiesituation vil være relativt upåvirket, mens andre oplever, at Corona har igangsat eller forstærket konflikter og bekymringer. Nogle børn har savnet skolen meget, fordi de længe har været uden social kontakt til kammerater, hvor andre har holdt tæt kontakt til mange kammerater i hele perioden. De forskelle, der er mellem børnene selv og mellem deres forskellige familieforhold og livsomstændigheder, kan komme meget tydeligt til udtryk nu.

At tale med børn om sygdom og død

Corona-pandemien sætter fokus på eksistentielle emner relateret til alvorlig sygdom og død. Den massive mediedækning har sat tanker i gang hos de fleste elever, som de ikke normalt tænker.

Du kan måske være usikker på, hvorvidt og i hvilket omfang det er din opgave som lærer at tale med eleverne om døden? Det er et følsomt emne, som mange har holdninger til. I nogle familier taler man åbent om døden, og i andre familier mener man at børn så vidt muligt skal skærmes. Og det er et emne, du ikke kan tale med eleverne om uden selv at forholde dig til!

I Børn, Unge & Sorg ved vi, at tanker og fantasier om sygdom og død kan fylde rigtig meget. Hvis et barn i din klasse er tydeligt bekymret eller spørger dig direkte, så skal du naturligvis tage det alvorligt og handle på det som lærer. Ofte overgår barnets fantasi virkeligheden.

Spørg nysgerrigt ind til barnets tanker – ”hvad mon du går og tænker?”, ”gad vide hvad du går og bekymrer dig om?”. Slå det ikke hen med ”det skal du ikke bekymre dig om”. Det vil i værste fald få barnet til at føle sig forkert, og bekymringen går sjældent væk med en opfordring. Når barnet i stedet fornemmer nysgerrighed på egne tanker og følelser, øges trygheden og modet til at dele.

Når du taler med barnet, så vær direkte. Spørg hvad barnet helt præcist har hørt, og hvad barnet helt konkret frygter eller forestiller sig kan ske? Nogle gange kan det hjælpe bare at sige det højt. Det kan være nemmere for dig at give barnet en mere nøjagtig tilbagemelding, når du først hører barnets svar. Forsøg at give så meget faktuel information som muligt. At få konkret og lettilgængelig information gør børn mindre bekymrede. Hellere for meget end for lidt.

Vær altid ærlig. Sig for eksempel ikke, at ”vi/I bliver ikke smittet”, eller “børn kan ikke få Corona”. Det er vigtigt, ikke mindst i en tid med usikkerhed, at børn kan stole på det, de voksne siger. Finder barnet senere ud af, at du ikke var ærlig, bliver det kun mere bekymret. Forsøg derfor at skabe tryghed for barnet uden at lyve.

Understreg at I på skolen gør alt, hvad I kan for at undgå smitte.

Understreg at langt, langt de fleste bliver raske igen. Henvis f.eks. helt konkret til historier i medierne om mennesker, der fortæller om at have været syge og blive raske igen.

Understreg at lægerne er superdygtige i Danmark, at hospitalerne har god plads til at give den bedste behandling til alle syge, at der er lavet flere specialafdelinger på hospitalerne, og at hospitalerne har fået mere udstyr til at passe på de indlagte.

Vær opmærksom på, at de voksnes bekymringer kan have helt andet indhold eller antage en anden tyngde end børns. Hav derfor øje for, at de voksnes forestillinger ikke påduttes eller bliver blandet sammen med elevens.

Hvis et barn virker sorgløs og uden bekymringer, så kan det sagtens være det reelle tilfælde. Er du i tvivl om hvorvidt eleverne bekymrer sig, så spørg åbent ind til det. Men gør det, hvis og når det falder naturligt. Det kan være i forbindelse med andre samtaler relateret til den aktuelle situation.

Hotline

Det Nationale Sorgcenter har oprettet en psykologisk Corona-hotline, der har åbent alle dage 9 – 16. Du kan som lærer få psykologisk råd og vejledning til, hvordan du bedst støtter dine elever. Du kan også henvise dine elever eller deres forældre til hotlinen, hvis din vurdering er, at angst for Corona fylder for meget i hverdagen. Telefonnummeret er 69 16 16 67.

Det Nationale Sorgcenter arbejder for, at sorg ikke ødelægger livet for mennesker. Centeret tilbyder specialiseret behandling til børn og unge, der oplever sygdom eller død hos forældre eller søskende samt specialiseret behandling til efterladte voksne/ældre.