Viva Frida Kahlo
Viva Frida Kahlo
Lejrskole på toppen af Danmark
I Skagen kan man opleve både natur og historie som for eksempel Råbjerg Mile, Den tilsandede kirke, Grenen, Skagens Museum og Skagen Klitplantage.

Lejrskole på toppen af Danmark

På Skagen Strand bor man op til syv personer i ferieboliger, som har fuldt udstyret køkken. Eleverne har derfor mulighed for selv at planlægge og lave deres måltider. Derudover er der mulighed for fælleslokaler

At tage på lejrskole i folkeskolen er en lille, men vigtig del af den danske kulturarv, og det er den bedste måde at lære eleverne sociale kompetencer, som de ikke lærer i klasseværelset. Eleverne kommer lidt væk fra skolen og får sjove, spændende og lærerige oplevelser sammen. De lærer nye sider ved hinanden at kende og opdager, hvor stærkt fællesskabet kan være.

Hvor skal man så tage hen for at få mest muligt ud af et lejrskoleophold?

Skagen Strand hotel og feriecenter i Nordjylland har lang erfaring med lejrskoleophold og har rigtig mange lejrskolegæster i løbet af et år. Feriecenteret ligger midt i rolige og naturskønne omgivelser ca. 12 kilometer uden for Skagen by, fortæller salgschef Marian Jacobsen fra Skagen Strand og uddyber:

– Skagen-området er oplagt for et indholdsrigt og spændende lejrskoleophold. Her findes nemlig en perlerække af kendte attraktioner og seværdigheder. Her kan man opleve både natur og historie som for eksempel Råbjerg Mile, Den tilsandede kirke, Grenen, Skagens Museum og Skagen Klitplantage. Mange af seværdighederne kan nås på cykel fra feriecenteret, og cykler kan forhåndsbestilles, så de står klar ved ankomst til Skagen Strand. Der findes mange skønne cykel- og vandreruter i området, så det er oplagt at tage madpakken med og udforske området på egen hånd. Der er også mulighed for at aftale ture med for eksempel en naturvejleder, hvis man ønsker det.

Samvær og samarbejde

På Skagen Strand er der masser af plads til at boltre sig, og de mange gratis faciliteter har eleverne stor glæde af. Her kan de for eksempel spille fodbold, minigolf, bordtennis eller badminton og ikke mindst hygge i badeland. Når det gælder bo-enhederne, er der lagt op til samvær og samarbejde. Man bor nemlig op til syv personer i ferieboliger, som har fuldt udstyret køkken. Eleverne har derfor mulighed for selv at planlægge og lave deres måltider. Derudover er der mulighed for fælleslokaler.

– Rigtig mange af de lejrskoler, som besøger os, sætter stor pris på netop muligheden for, at de selv kan lave mad. Det er med til at skabe ekstra læring undervejs i opholdet. For at gøre det så nemt som muligt, har vi derfor lavet en aftale med den lokale købmand, som leverer ”ved døren”, hvis man forhåndsbestiller. Vi har også en bålplads, hvis man vil hygge med pølser og snobrød. Og så har vi selvfølgelig restauranten, som kan stå for forplejning, hvis man ønsker det, fortæller salgschef Marian Jacobsen.

Et yderligere plus er, at der er nem adgang til Skagen Strand hotel og feriecenter. Togstationen ligger lige uden for hoveddøren, og det tager små ti minutter ind til Skagen. Ankommer man med bus, er der kun en halv time fra Frederikshavn og Hirtshals.

12/10 2018