Foto: ArbejdermuseetFri leg til frie børn i baggården
En vaskeægte baggård fra gamle dage. Arbejdermuseet bringer nu et stykke glemt bykultur tilbage og giver familier og skoleelever mulighed for at opleve en autentisk baggård, som den så ud i 1930'ernes København.
Trang og smal og fuld af forbud for børn, men med rum til nysgerrighed, leg og fri fantasi.
Børnenes Baggård er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 5,3 mio. kr. og har åbningsweekend for publikum d. 24. og 25. juni 2023.
Børnestemmer blander sig med lyden af hverdag. Tøj, der vaskes i baljer, skraldespande, der tømmes, bødkeren, der hamrer på værkstedet og rotternes piben omkring dasserne.
Solens stråler reflekteres i de gamle vinduer fra lejligheder rundt omkring baggården og brydes kun af de mange baner af vasketøj, der hænger på kryds og tværs op gennem den smalle skakt.
Der er lagt op til en autentisk oplevelse, når Arbejdermuseet slår dørene op for den nye baggård til Børnenes Arbejdermuseum med en åbningsweekend fuld af aktiviteter d. 24. og 25. juni.
Her kan børn og voksne gå på opdagelse i baggården og komme endnu tættere på arbejderfamiliers hverdag for 100 år siden.
De kan møde den sure mand på lokummet, prøve kræfter med gammeldags tøjvask, se efter rotten i skraldespanden og gemme sig under et halvtag eller bag tønderne.
Nye fællesskaber kan opstå og gamle, klassiske lege få nyt liv. Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet siger:
- Baggården giver os mulighed for at lægge flere lag ind i fortællingen om arbejderfamiliers hverdag gennem de sidste 150 år.
Og vi stolte af at kunne tilbyde et rum til læring og leg, der gennem sansning, detaljer og scenografi giver besøgende mulighed for at gå på opdagelse i historien."
Et forsvundet byrum
Med baggården genskaber Arbejdermuseet et byrum, som ikke længere findes i København.
De mange små baggårde i 2. og 3. række, som ikke var rekreative, men funktionelle rum for dagligdagens gøremål som tøjvask og toiletbesøg, og som måske endda også rummede en lille håndværksvirksomhed eller to. Fag som i dag er flyttet ud i industrien eller helt uddøde.
Børn samlet omkring skraldespand i baggårdEn baggård fra 1950'erne
I Arbejdermuseets arkiv bugner det med erindringer fra mennesker, der ser tilbage på livet som arbejderbørn i byen for ca. 100 år siden.
Og her står baggårdene helt centralt i manges hukommelse som et sted, der både var trygt og utrygt. Baggårdene var egentlig ikke et sted for børn.
Her var det forbudt at larme og helt udelukket at spille bold. Der var uhumske lokummer, rotter, og ikke meget plads.
Men alligevel var baggården et frirum, hvor man kunne man mødes med andre børn i fred for voksnes opsyn.
I legen kunne gamle tønder kunne blive til et fort, og et margarinelåg til et skjold. Kun fantasien satte grænser. Og det gjorde den sjældent. Søren Bak-Jensen siger:
- Livet i baggården var hård kost for børn af arbejderklassen i 1930'erne. Men midt i elendigheden spirede fællesskaber, fantasi til fri leg og drømmen om et bedre liv.
Vi bruger baggården som et billede på den enorme velstandsfremgang, som arbejderklassen har været igennem siden 1930'erne.
Allerede nu kan skoler og dagtilbud booke undervisningsforløbet 'En lortedag' i baggården, som støtter op om grundskolens undervisningsplaner, og Arbejdermuseet forventer et tæt samarbejde med folkeskoler og daginstitutioner i hele landet.
Mere om baggården:
Baggården er en permanent oplevelse i museets afdeling for børn, Børnenes Arbejdermuseum, som er åben hver dag i museets åbningstid for skoleelever og almindeligt besøgende. Her kan de opleve en vaskeægte baggård, som den så ud for arbejderbørn i 1930'erne.
Fuld af forbud, uhumske lokummer og sure voksne. Men også med plads til leg og fri fantasi, væk fra pligter og skældud.
Man kan prøve kræfter med det gamle spil, terre eller jante og måske opfinde sin helt egen leg. De heldige, vil opleve besøg af lirekassemanden, når han ind i mellem kigger forbi baggården og spiller op til baggårdsdans.
Læs om alle oplevelser i skolernes sommerferie.
-rh
