60.000 flere skolebørn på vej til at overtage køkkenet

900 skoler havde til årets skolestart bestilt kogebogen Mit kokkeri til faget madkundskab

Mere end 200.000 skolebørn er nu klædt på til at overtage køkkenet derhjemme, efter at de med det nye skoleår fik ekstra hjælp i faget madkundskab. Elev­erne har nemlig fået deres helt egen gratis udgave af den nye kogebog fra maduniverset Mit kokkeri. I samarbejde med skolernes madkundskabslærere er målet, at børnene tager bogen med hjem og overtager madlavningen fra forældrene.

– Som madkundskabslærer kan jeg kun anbefale andre at bestille den til eleverne. Den skaber endnu større interesse for faget. Jeg bruger den ikke som sådan i undervisningen, men opfordrer eleverne til at bruge den hjemme. Så følger jeg op på hvilke opskrifter, de laver, og giver dem “lektier” for i den, fortæller Anne Bech, madkundskabslærer i 7. klasse på Brøndbyøster Skole.

Hendes elev Tariq fortæller, at efter han er begyndt at bruge bogen, så får han nemmere sine forældre ud af køkkenet, og han bliver mere selvsikker, når han laver mad.

En evalueringsrapport fra Aarhus Universitet om Mit kokkeri viser, at med Mit Kokkeri i hånden har 49 % af børnene mod på at dirigere forældrene ud af køkkenet, og 78 % bestemmer selv, hvad der skal på menuen. Derudover har bogen hjulpet op mod 75 % af børnene med at lave mad, og op mod 80 % af børnene har lært at lave nye retter.

Ejerskab over madlavning og måltider

Selvstændighed i køkkenet er netop et af hovedformålene med Mit kokkeri. Til evalueringsrapporten angav 94 % af lærerne, at Mit kokkeri bidrager til, at eleverne lærer noget nyt. Karen Wistoft, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet og ansvarlig for bogens sundhedspædagogiske profil og medforfatter af rapporten, uddyber:

– Evalueringsrapporten viser os, at børnene får mod på at overtage køkkenet og tager ejerskab til madlavning­en og måltiderne. På den måde påvirker børnene selv den madkultur, som de er en del af, både i skolen, derhjemme og i fritiden med kammeraterne.

Det gode liv

Nordea-fonden har støttet projektet ad to omgange.

– Det er vigtigt for Nordea-fonden at støtte op om at forbedre mad- og måltidskulturen i Danmark; både i skole, hjem og fritid. Madvaner bliver grundlagt fra barnsben, og madlavning giver mulighed for at lege, være kreativ og få sanselige oplevelser. Derfor vil vi i Nordea-fonden gerne bidrage til, at børn får viden, gode madvaner og oplevelser med både at lave og spise sund mad. Vi håber, at kogebogen vil inspirere en hel generation af børn til større madglæde og madkundskab, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Om Mit kokkeri

Mit kokkeri er et madunivers henvendt til børn og unge i alderen 10-15 år. Det består af en hjemmeside og kogebog, som skal give inspiration, lyst og viden om det at lave god og sjov mad – både ude og inde.

Mit kokkeri er et gratis tilbud henvendt til alle børn i Danmark. Bogen bestilles som et klassesæt til faget madkundskab af læreren, men er ellers børnenes helt egen og skal ikke afleveres igen.

Alle 175 opskrifter fra bogen er også på www.mitkokkeri.dk og er skrevet, så 10-15-årige let og selvstændigt kan arbejde med opskrifterne. På hjemmesiden er der desuden instruktionsvideoer til næsten alle hovedretterne i bogen.

900 skoler i hele landet har i forbindelse med skolestart­en i år bestilt kogebøgerne til brug i undervisningen i madkundskab og til velsmagende lektier til glæde og gavn for børnenes familier. Det er uddelt 200.000 bøger i alt.

Mit kokkeri er et samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og Haver til Maver.

Projektet er støttet af Nordea-fonden ad to omgange.

Seneste artikler

 

Styrk dine elevers viden om børn på flugt

På børnerettighedsdagen den 20. november kan skoler sætte fokus på vilkårene for flygtningebørn sammen med Red Barnet. Det sker bl.a. med nye undervisningsmaterialer til alle klassetrin og aktiviteter på skoler i hele landet

Børnerettighedsdagen · 25-08-2017

 
Alle billeder er fra Iselingeskolen – Vordingborg Kommune. Her har man haft fokus på at optimere elevernes toiletforhold.

Skal børnene så bare holde sig?

Hver femte elev synes, at deres skoletoiletter er så ulækre, at de nægter at benytte dem. Men sådan er det ikke længere på Iselingeskolen

Dr. Schutz · 25-08-2017

Elever dyster i nyheder om krop og idealer

Med temaet krop og idealer giver Mediekonkurrencen 2018 6.-10. klasse mulighed for at forholde sig kritisk til de normer og idealer, der får mange unge til at mistrives i jagten på “det perfekte”

Sex og samfund · 25-08-2017

Dekoration i klasselokale med Silent Deco Flexible med verdenskort.

Skru ned for støjen med kreative akustik-miljøer

Vi diskuterer ofte folkeskoleelevers indlæringskurve, men glemmer det afgørende fundament: Kan de høre, det de skal? Nej, siger ekspert i akustik og peger på løsningen

Lydac · 25-08-2017

 
Projekt Sund Skole er et helt nyt EU-støttet projekt, som skal hjælpe de danske skoler, forældre og børn med at gøre sundhed til en vanesag i skolen.

Nyt projekt gør årgang nul til årgang sund

Et helt nyt EU-støttet projekt skal hjælpe både skoler, forældre og børn med konkrete værktøjer til at skabe nye sunde årgange

Projekt Sund Skole · 25-08-2017