Elever fra Byskovskolen i Ringsted med grundlægeren af Skoleglæde.nu, Henrik Leth, på brobygningsdage. Eleverne lærte om trænings betydning for læring og trivsel.
Elever fra Byskovskolen i Ringsted med grundlægeren af Skoleglæde.nu, Henrik Leth, på brobygningsdage. Eleverne lærte om trænings betydning for læring og trivsel.

Skoleglæde-koncept med succes

7500 elever og 500 lærere landet over har været igennem Skoleglæde.nu’s forløb for at øge elevers trivsel

En kombination af motion, mentaltræning, teambuilding og ernæringsviden, der er nemt at flette ind i de faglige timer med digitale videoer og pakkeklart undervisningsmateriale, er blevet populært i de danske skoler.

De har alle fået positive reaktioner fra lærere og elever, og evalueringen fra Greve har vist øget trivsel for elever i alt fra skoleglæde til koncentrationsevne og mere fællesskab. Selv langt efter forløbene er overståede, bruger flere lærere stadig redskaberne.

– Jeg har brugt øvelserne stort set hver dag siden 2016, og eleverne er helt vilde med dem. Let at sætte i gang, let at afvikle og let at gøre børn glade med, siger Jeanette Madsen, der er lærer på Søndermarkskolen.

Ifølge forsker Per Schultz Jørgensen er det netop vigtigt at trivselsprojekter forankres i skolens kultur for at blive en succes – frem for korte projekter, hvor lærere og elever stopper med at bruge øvelserne bagefter. Og han ser et stort potentiale.

– Hos Skoleglæde.nu er jeg glad for at se, at klassemiljøet og teamet er i fokus. For børn skal støttes af et fællesskab, der støtter og anerkender den enkelte og udvikler stærke sociale forpligtelser. Det er rammen, hvor den kropslige og mentale træning kan blive forankret i fælles normer, siger Per Schultz Jørgensen.

– Øvelserne i Skoleglæde.nu kan uden tvivl være med til at give unge en hjælp til at finde en indre ro og dermed også til at udvikle en robusthed i forhold til det øgede pres, de lever med, siger han.

Eleverne lærer personligt lederskab

Ernæringsekspert Christian Bitz, danmarksmesteren i karate og en buddhistisk munk er eksempler på eksperter, der er brugt i materialet for at udfordre eleverne i kritisk tænkning, samarbejde, og hvordan de kommunikerer med hinanden.

– Vi ved, at stor variation i undervisningen med teambuilding motiverer eleverne og hjælper til at understøtte kravene til det 21. århundredes kompetencer. Og lærerne kan gå i gang uden den store forberedelse. Frem over kan mindfulness også let flettes ind i undervisningen, så eleverne bliver endnu bedre til at takle deres egne indre bekymringer, siger Henrik Leth.

Ud over Ikast-Brande har Fredensborg, Gentofte, Albertslund og Greve Kommune, samt en længere række skoler spredt i landet, brugt Skoleglæde.nu.

Guidede øvelser

Skoleglæde.nu gør det via forskellige fysiske øvelser let for elever og undervisere at øge den fysiske aktivitet i skoletimerne til gavn for øget sammenhold, indlæring og overskud til at tackle skolelivet. Konceptet indeholder teambuilding, coaching-øvelser, konflikthåndtering, ernæringsviden og mindfulness. Lærere kan let implementere øvelserne ved at afspille de korte guidede øvelser via nettet over for eleverne.

Det hele startede i 2013, hvor grundlægger, fitness­coach og tidligere skolelærer Henrik Leth holdt oplæg for lærerne i Albertslund Kommune. Her indså han, at lærerne havde brug for lettilgængeligt og hurtigt implementerbart undervisningsmateriale, for at konceptet ville blive brugt. Det er Henrik Leth, der i samarbejde med et team af lærere og eksperter, har udviklet portalen.

 

Fakta

  • Kun en ud af ti elever får de 45 minutters bevægelse i skolen, som skolereformen kræver, står der i en rapport lavet af Center for Ungdomsstudier.
  • Danmark er det næst dårligste land (nr. 41 ud af 42 europæiske lande) i forhold til at hjælpe 11-årige børn med at gennemføre Sundhedsstyrelsens anbefaling af én times motion om dagen ifølge en WHO-undersøgelse fra 2016.
  • Der er 26,1 procent af eleverne i 4.-9. klasse, der keder sig så meget i skolen, at det betragtes som læringshæmmende ifølge tal fra Den Nationale Trivselsmåling 2016. Samme rapport viser desuden, at kedsomheden stiger i de højere klassetrin.

Seneste artikler

 
De tre elever fra Unicefs Nationale Rettighedsråd fortalte Folketingets Undervisningsudvalg om, hvordan man kunne sikre en bedre trivsel i skolen. Fra venstre: Mehmet Ûnslüsoy, Sara Khan og Peter Bastian Schjøtt Kjærgaard Jørgensen.

Børneråd giver politikere gode råd om trivsel

Tre børn fra Unicefs Nationale Rettighedsråd mødte i februar Folketingets Undervisningsudvalg for at fortælle politikerne om rådets anbefalinger til en bedre trivsel i skolen

Unicef · 12-04-2018

De fleste rejsebureauer tilbyder at udarbejde et gratis og uforpligtende tilbud på skolerejsen. Det vil næsten være dumt ikke at få en second opinion, lyder rådet fra Alfa Travel.

De billigste skolerejser er langt fra altid bedst

Det er vigtigt, at være opmærksom på, at der ofte er meget begrænset fleksibilitet på de billigste billetter, fremhæver Alfa Travel

Alfa Travel · 12-04-2018

Med et undervisningsforløb hos Arbejdermusset får man indblik i datidens baggårde og det hårde børneliv.

Slaget på Fælleden, børnearbejde eller jul med familien Hansen

En tur på Arbejdermuseet giver historisk indblik for alle skoletrin med udstillinger og fortællinger

Arbejdermuseet · 10-04-2018

Elever fra Byskovskolen i Ringsted med grundlægeren af Skoleglæde.nu, Henrik Leth, på brobygningsdage. Eleverne lærte om trænings betydning for læring og trivsel.

Skoleglæde-koncept med succes

7500 elever og 500 lærere landet over har været igennem Skoleglæde.nu’s forløb for at øge elevers trivsel

Skoleglæde.nu · 09-04-2018

 
– Vi ved, at de fleste unge af forældre med alkoholproblemer føler stor lettelse, hvis en lærer tager kontakt til dem og lader forstå, at de er klar over situationen, siger cand. psych., Lone Schantz Andersen fra Novavi Ung Revers.

Det er svært at spørge til alkohol

Det kan ofte være en udfordring at spørge ind til alkoholvanerne i en familie, hvis man er bekymret eller har mistanke om, at der bliver drukket i hjemmet. Men alle har pligt til at hjælpe børn, der har problemer på hjemmefronten, fordi det kan påvirke de

Novavi Ung Revers · 06-04-2018