Sådan påvirker skærme reelt vores børns udvikling

Sådan påvirker skærme reelt vores børns udvikling

Skærmkampen fylder i medierne, i børnefamilierne, i dagtilbud og på skoler.

Men hvad viser forskning rent faktisk om skærmbrug?

Hvordan kan vi med både viden og vores egne værdier slutte fred med vores børn, os selv og alle de forbandede skærme?

Skærme får skylden for meget.

Trivselskrisen hos børn og unge, psykiske lidelser og moralsk forfald.

Politiske aftaler, skiftende retningslinjer og polariseret debat forstærker den usikkerhed, der kan gøre det svært for forældre, lærere, pædagoger, politikere, ja, os alle sammen at vurdere, om vores skærmskam eller -frygt er berettiget.

Det er klogt at være kritisk over for nye teknologier.

Men det er uklogt at stirre sig blind på simple løsninger på komplekse problemer.

Den store skærmkamp er en forskers og familiefars jagt efter svarene på, hvad skærme faktisk gør ved os og ved vores børn og deres trivsel og udvikling. Ved vores liv, relationer og kultur.

Forfatteren Andreas Lieberoth tager os med på en veloplagt faglig rundtur i forskningen og inddrager sine egne erfaringer som far i en digital verden.

Med et helhedsblik på den psykologiske viden vi har i dag, tager bogen tager et opgør med skærmmyterne og banker proportionaliteten på plads.

Den tillader os at tage noget kontrol – og droppe kampene om skærmtid, skrotte unødig stress og skam og vælge til i stedet for fra, så vi kan genkende os selv og vores værdier i det, vi tænker, siger og gør – også når det gælder skærme og teknologi.

Den store skærmkamp giver nuancer og ny viden – og inspiration til, hvordan man kan finde sin egen vej, bygge bro over generationskløften og navigere som forældre i en digital tid.

Om bogens forfatter:

Andreas Lieberoth er ph.d. i psykologi, lektor i pædagogisk psykologi ved DPU på Aarhus Universitet.

Hans forskning om digitale spil og telefoner i skolen bragte ham ind på kamppladsen om skærmene, som viste sig at være både forvirrende og stærkt ladet set med forskerøjne.

Siden har han arbejdet for at lukke huller i vores (og sin egen) viden om leg, læring, sundhed, samvær, tanker og trivsel i en hverdag fyldt med digitale distraktioner.

Hans forskning optræder i danske og internationale tidsskrifter  – og rummer samarbejder med bl.a. WHO, skoler, forældre, medier og statslige styrelser om at holde den store skærmkamp velinformeret, proportionel og nyttig.

Bog: Den store skærmkamp
Forfatter: Andreas Lieberoth
Sider: 264 sider
Pris: 279 kr.
Udkommer: 15. november 2023

-rh

8/11 2023