Foto: Dansk IndustriDI: Matematikvanskeligheder i folkeskolen skal tages dybt alvorligt
Matematikkompetencer er en af de vigtigste byggesten for vores muligheder videre i livet. Derfor er Egmont Rapporten 2023 om matematikvanskelighedernes konsekvenser nedslående læsning, mener Dansk Industri.
Når klokken ringer ind til matematiktimer i landets folkeskoler er det for alt for mange elever forbundet med dårlige oplevelser og nederlag.
Men matematikvanskelighederne trækker tråde helt ind i voksenlivet – både privat og i arbejdslivet. Det viser Egmont Rapporten 2023.
- Det er meget nedslående læsning. Vi må ikke glemme at trivsel hænger tæt sammen med, at man lærer noget i skolen og at kunne se meningen med at være der, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
- Derfor er det en enormt vigtig rapport Egmont kommer med her. For matematik er en hel grundlæggende del af dannelsen i vores folkeskole.
Det handler ikke om, at vi skal terpe tabeller og bliver bedre til hovedregning. Det handler om, at det gavner alle at forstå logikken i matematikken.
Den møder vi hele tiden i vores hverdag, siger han.
Det afspejler sig tydeligt i rapportens resultater. Allerede ved folkeskolens afslutning deler matematikkompetencerne afgangseleverne op i et A- og B-hold.
For 95 procent af unge med en middelkarakter i matematik består folkeskolens afgangseksamen.
For unge med matematikvanskeligheder er det kun hver tredje. Derfor er der behov for ændringer i tilgangen til, hvordan vi underviser i matematik.
- Der må være noget i måden, vi underviser i matematik på, som ikke fanger eleverne. Så vi må se på, hvordan vi kan gøre undervisningen mere nærværende og interessant set fra elevernes stol.
Undervisningen bør være mere aktiv, praksisnær og anvendelsesorienteret, end vi ser i dag. For eksempel kunne man bruge spil – både analoge og digitale – i højere grad.
Eller i de mindre klasser bestå i at lave butiksdag for at lære om grundlæggende matematiske og økonomiske begreber som køb, salg og bytte, frem for at skulle læse om det sort på hvidt, siger Lars Sandahl Sørensen.
Også når man kigger på de langsigtede effekter af matematikvanskeligheder, tegner der sig igen et billede af, at dem der har matematikkompetencer, i højere grad har foden indenfor på arbejdsmarkedet.
Egmonts rapport viser nemlig, at 89 procent af unge med middelkarakter i matematik er beskæftigede 15 år efter endt folkeskole. For unge med matematikvanskeligheder er det kun 64 procent.
- Matematikkompetencer er helt centrale – ikke mindst for den verden vi lever i.
Uanset, hvilken vej man tager i livet, er matematik på et rimeligt niveau nødvendigt – om du skal forstå din elregning, bage en kage eller bygge et cykelskur. Og så er den digitale virkelighed, den grønne omstilling og generelt udviklingen af samfundet helt afhængig af de her kompetencer, siger Lars Sandahl Sørensen og tilføjer:
- Vi skal have glæden og nysgerrigheden tilbage i matematikundervisningen.
Der er behov for et løft af de helt basale kompetencer, så vi skaber de bedste forudsætninger for elevernes videre færd. Folkeskolen skal kunne rumme og dygtiggøre alle elever – både de fagligst stærkeste, og de fagligst mest udfordrede – og ikke mindst alle derimellem.
Dansk Industri har givet sine 12 konkrete bud på, hvordan man får en stærkere folkeskole i fremtiden, og med det i hånden ser organisationen frem til samarbejdet med regeringen, om at udmønte de mange gode forslag og initiativer i dens folkeskoleudspil
-rh
