Foto: Colourbox

Børn med epilepsi klarer sig dårligt i skolen

Børn med epilepsi bør have langt større opmærksomhed og støtte i skolen, understreger forskere fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.

Et nyt studie viser, at børn med selv ukompliceret epilepsi klarer sig væsentligt dårligere i skolen end deres jævnaldrende kammerater uden epilepsi.

Det er det hidtil største studie af sammenhængen mellem epilepsi og børns skolegang, som forskere fra blandt andet Center for Registerforskning på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet står bag, og som netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Brain.

- Det er velkendt, at børn med meget svær epilepsi også ofte har indlæringsvanskeligheder, men der er også en meget stor gruppe af børn med lettere former for epilepsi, som ikke umiddelbart fejler andet end deres epilepsi, hvor det har været mere uklart, i hvor høj grad deres skolegang er påvirket, siger Julie Werenberg Dreier, seniorforsker på Center for Registerforskning, som har stået i spidsen for studiet.

- De hidtidige studier i udlandet har været meget små, men i Danmark har vi enestående muligheder for at kigge på meget større grupper af børn.

Derfor kan vi nu vise, at børn med epilepsi, som går i den danske folkeskole, klarer sig væsentligt dårligere i dansk og matematikprøverne sammenlignet med jævnaldrende børn. Og det er en forskel, som gælder gennem hele deres skoleforløb.

Op til 1 pct. af alle børn har epilepsi

Epilepsi er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme hos børn.

Mellem 0,5 og 1 procent af alle børn har epilepsi. Studiet er baseret på 4.659 børn med epilepsi og 46.590 matchede børn uden epilepsi, som er født mellem 1997 og 2009, og som deltog i de nationale test i folkeskolen mellem 2010 og 2019.

Testresultater fra mere end 15.000 test i dansk og matematik fra børnene med epilepsi er sammenlignet med mere end 150.000 test fra børnene i referencegruppen.

Mens børnene uden epilepsi i gennemsnit havde en score på 56,7 point i de nationale test, lå gennemsnittet for børnene med epilepsi på 48,2 point.

Når man justerer for blandt andet forskelle i forældrenes indkomst og uddannelsesniveau var forskellen på minus 6,7 point.

Blandt de 3.534 børn med ukompliceret epilepsi var den justerede forskel på minus 6,0 point, mens den justerede forskel mellem børn uden epilepsi og børn i medicinsk behandling på test-tidspunktet lå mellem minus 9,3 point og minus 13,1 point. Børn med epilepsi scorede i gennemsnit 6,0 point lavere end deres ikke-epilepsi-ramte søskende.

Behov for øget fokus

- Samlet set tegner vores resultater et billede af, at der er et stort behov for opmærksomhed omkring de faglige udfordringer, som børn med epilepsi kan have i skolen.

Også selvom sygdommen er ukompliceret og velbehandlet, så man fra skolens side måske slet ikke kan "se" at barnet har denne her sygdom, siger Julie Werenberg Dreier.

- Det er vigtigt for det enkelte barn, hvordan det klarer sig i skolen, og vi kan se, at det har stor betydning for, hvordan det klarer sig videre gennem uddannelsessystemet."

Overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital Jakob Christensen er medforfatter på studiet og har deltaget i udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med epilepsi.

- Det er vigtigt, at familien støtter op om barnets skolegang og får sat fokus på epilepsi, så barnet får den rette støtte.

Læger og sygeplejersker bør samtidig sætte fokus på koordinering af indsatser og vidensdeling på tværs af sektorer – og at man lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sammenhæng mellem behandling i sundhedsvæsnet og kommunale tilbud til børn med epilepsi.

Det er vigtigt, at der bliver foretaget mere systematisk vurdering af indlæring f.eks. ved en neuropsykologisk test, hvis der er mistanke om underliggende problemer," siger Jakob Christensen.

-rh