Betaling uden bakterier og bøvl
På flere danske skoler skal eleverne i fremtiden til at betale med Nem-Skolekortet i stedet for kontanter. Kortet er lidt anderledes end forældrenes betalingskort – men meget enklere at bruge
Af: René Maxwell, direktør More2save ApSDet er godt at have penge, men som fysisk betalingsmiddel i skolerne bliver det ofte en ulempe. Hver dag i spisefrikvarteret skifter tusindvis af småbeløb hænder. Det betyder lange køer, men også tusindvis af sundhedsskadelige bakterier.
En undersøgelse fra Oxford University viser, at danske penge i gennemsnit indeholder 40.000 bakterier, hvilket, ifølge professor Ian Thompson, som står bag undersøgelsen, er tilstrækkeligt til at give en infektion.
Med indførelsen af det sikre og gebyrfrie Nem-Skolekort, kommer det til at blive anderledes.
Ikke et almindeligt betalingskort
Kortet er nemlig personligt, og det skal kun håndteres af eleven selv. Nem-Skolekortet bliver scannet som en vare i supermarkedet, og betalingen er gennemført på et-tre sekunder.
Som sikkerhed dukker elevens billede op på kasseapparatets display. Det sparer tid, og eleven skal ikke bekymre sig om at skulle huske en fire-cifret kode.
Til sammenligning tager det omkring 12-16 sekunder at betale med kontanter eller med et af de gamle betalingskort, hvis betaleren kan huske koden i første forsøg.
Tankes op hjemmefra
Selve optankningen af kortet foregår hjemmefra, og her er det forældrene, som administrerer det via internettet eller en smartphone. De kan løbende følge med i, hvad der bliver købt med kortet. Som sikkerhed sættes der dagligt en maksimumgrænse, så kortet ikke kan misbruges eller overtrækkes.
Det er firmaet More2save, som står bag Nem-Skolekortet, og her har det altid været visionen, at kortet skal være mere end blot et nemt, sikkert og gebyrfrit betalingskort for skolens elever og ansatte. Teknologien bag gør det nemlig muligt at benytte det i andre sammenhænge også.
Sparer også tid i klasseværelset
Når hele klassen er blevet udstyret med et Nem-Skolekort, så kan læreren oprette en simpel konto hos More2save, hvor forældrene så kan overføre penge til klassekassen.
Når pengene skal bruges, overføres pengene til en almindelig konto, som kan bruges udenfor skolen.
Derudover kan kortet også bruges til elevregistrering, adgangskontrol eller til administration af print. Mulighederne med kortet er mange, og More2save udvikler hele tiden nye løsninger i samarbejde med Finanstilsynet og Nets Danmark.
Et af de steder, som har haft glæde af Nem-Skolekortet, er Muldbjergskolen i Hjørring. Her var skolen med til at udvikle og teste registrering af elever i forhold til fravær og konceptet med den kontantløse kantine.
Her lykkedes det blandt andet at mindske det økonomiske svind i kantinen og øge hygiejnen blandt de frivillige skoleelever, som passer den.
Et drastisk skridt at fjerne kontanterne
Til forskel fra andre betalingskort, så er Nem-Skolekortet ikke udviklet med henblik på et mersalg. Det har været et vigtigt aspekt for More2save, når målgruppen er skoleelever, deres forældre og skolernes ansatte.
Et farvel til kontanter betyder en stor gevinst for skolens kantine og administration, men det er samtidig også et drastisk skridt at tage i forhold til eleverne.
Med indførelsen af betalingskort har mange voksne ofte en tendens til at miste fornemmelsen for pengenes værdi, og man kunne frygte, at det samme vil ske for eleverne. Men en del af konceptet med Nem-Skolekortet er at gøre eleverne mere bevidste omkring penge, og hvordan man bruger dem, så de er rustet bedst muligt, når de en gang skal stå på egne ben.
Kan ikke hæve penge, man ikke har
Tendensen, blandt unge i dag mellem 18-25 år, er desværre, at omkring en tredjedel ikke sparer op, og relativt mange har valgt at tage forbrugslån. Tal fra Erhvervs- og Vækstministeriet viser, at det drejer sig om 30 procent, som i gennemsnit skylder 33.500 kroner.
På Nem-Skolekortet kan man ikke hæve penge, som ikke er på kortet, og den daglige begrænsning på køb gør, at der automatisk er et læringselement i brugen af det. Og flere elementer er på vej.
I den nærmeste fremtid vil betalingssystemet komme ud på flere og flere skoler, og Nem-Skolekortet vil blive en naturlig del af hverdagen for elever, deres forældre og skolens ansatte.
www.more2save.dk