”Blended learning” vinder frem

En blanding af klassisk fysisk undervisning og online læring – ”blended learning” – er på vej frem. Læs i denne artikel om tendenser og fordele ved blended learning

Af: 

Anders Marschall, udviklingsdirektør for LEBA innovation A/S

Blended learning er et relativt nyt koncept, der er kommet til verden, som et resultat af det konstant voksende niveau inden for digitalisering. Igennem forbedrede, nye innovative teknologier har digitaliseringen givet verden nye muligheder for at optimere processer, der tidligere var manuelle og tidskrævende. Digitaliseringen er dermed et område, der har påvirket hver eneste industri og sektor i den moderne verden, og denne udvikling vil fortsætte med fortsat stigende relevans og indflydelse i fremtiden.

Begrebet blended learning er en generel måde at kombinere den traditionelle fysiske undervisning, som vi kender fra den traditionelle skolegang i klasseværelset, med de nye muligheder fra onlineteknologierne. På den måde opstår en supplerende online læringsoplevelse, der understøtter en række læringsmuligheder fra den traditionelle fysiske ”face to face interaktion” i klasseværelserne.

I praksis kombinerer blended learning den fysiske tilstedeværelse fra deltagelse i undervisningen i klasseværelset med effektivitet og fleksibilitet fra onlineundervisningen. Det, der gør blended learning populært, er det faktum, at det samler det bedste fra den fysiske og menneskelige verden med effektiviteten fra den læring, eleverne kan opnå via onlinetilstedeværelsen fra distancen.

Derfor er blended learning vigtigt

Blended learning er i virkeligheden et direkte produkt af digitaliseringen. Det er en måde at optimere et område eller en sektor på. I dette tilfælde er det den uddannelsesmæssige sektor i et givet samfund, der optimeres ved hjælp af forbedrede nye teknologier, således at de understøtter en bedre og mere alsidig læringsstruktur på uddannelsesområdet.

Vores digitale læringsfaciliteter og den overordnede måde at anvende uddannelsesmæssig viden har ændret sig drastisk i de senere år, og den største faktor i denne ændring er selve digitaliseringen af vores samfund. Der kan meget nemt argumenteres for, at en væsentlig faktor for et lands internationale konkurrenceevne er direkte relateret til niveauet af landets uddannelsessystemer. Meget af den overordnede udvikling i landet starter med uddannelsessystemet, og når blended learning og digitalisering generelt er en måde at optimere og forbedre uddannelse på, genereres en mere kompetent, kvalificeret og bæredygtig fremtidig arbejdsstyrke til det givne land via øget digitalisering og herunder blended learning.

Faktum er, at hvis et givent land ønsker at forblive konkurrencedygtig på den internationale scene, er det vigtigt at imødekomme og forbedre blended learning mulighederne under digitaliseringen af landet. Sker dette ikke, er der stor sandsynlighed for, at man bliver overhalet af dem, der omfavner blended learning og digitalisering i uddannelsessektoren mere helhjertet.

At finde den rigtige balance imellem læringsmiljøerne

Balancen imellem de forskellige læringsmiljøer i blended learning er meget vigtigt. Fordelingen af læring fra henholdsvis interaktion via fysisk én til mange undervisning og fra online læring, er et nøglepunkt i enhver undervisning. Begge læringsmiljøer har væsentlige egenskaber, som på hver deres måde bidrager væsentligt til et ideelt uddannelsesniveau for den enkelte modtager. Eleverne skal altid trives, for hvis trivslen mangler, kommer fagligheden ikke ordentligt ind i undervisningen.

Denne balance er som udgangspunkt meget individuel fra lærer til lærer og fra elev til elev. Det er vigtigt at forstå, at der er et par vigtige faktorer at overveje, når det kommer til anvendelsen og balancen i blended learning metodikken.

Den menneskelige del skal omfatte alle menneskelige behov og fordele ved det traditionelle klasseværelse.

Den teknologiske del skal omfatte konstant optimering af uddannelsesmetodikkerne og fokusere på fordelene ved at følge dele af undervisningen online fra distancen.

Når du finder den rette balance og anvender teknologien på den måde, som gør det muligt at skabe relationer og fællesskaber, vil du være i stand til at se fordelene ved blended learning.

Brug af elektroniske enheder i blended learning

Fra vores partnere i hele Europa og Mellemøsten modtager vi hos LEBA masser af input til spørgsmålet om valg af elektroniske enheder. Der er lige så mange forskellige svar, som der er partnere. Elektroniske enheder dækker i vores tilfælde over alle former for bærbare computere, tablets m.v. samt systemerne til at oplade disse enheder i skolemiljøet.

De aktuelle covid-19 oplevelser har tvunget skoler på den globale scene til at tilbyde et mere alsidigt læringsmiljø for studerende i dag. Én ting er, at flere forskellige typer af elektroniske enheder bruges på skolerne i dag end nogensinde før. En anden ting er, at disse elektroniske enheder bruges på flere forskellige måder og på flere forskellige steder i dag.

Elektroniske enheder ude i hjemmene

Indtil for nylig blev elektroniske enheder generelt brugt på den samme strukturerede måde på tværs af mange lande. I mange tilfælde ville enhederne aldrig have forladt skolens lokaler forud for covid-19-pandemien. Ved afslutningen af en normal skoledag ville de blive placeret i forskellige opbevaringsløsninger på skolerne, således at de var klar og fuldt opladt til studerende, når de kom ind på skolen den efterfølgende morgen.

Denne tilgang; at offentlig ejendom skulle opbevares på skolerne, blev pludselig forstyrret af pandemien og såvel nye som hidtidige elektroniske enheder er nu i langt højere grad end tidligere placeret i private hjem i hele Europa, hvor tusinder af studerende nyder godt af den fjernundervisning, som pandemien giver mulighed for i dag i de perioder, hvor mange af os er hjemsendt.

I dag, hvor skolerne er delvist åbne igen, er mange af disse enheder bragt tilbage til skolerne, men mange enheder er også fortsat i hjemmene for at lette eventuel fjernundervisning.

Endelig oplever vi, at enheder bruges på nye måder på mange skoler. På grund af pandemien anvender lærere bl.a. muligheden for at bringe enheder uden for klasseværelset og med ud i naturen, da de under pandemien har oplevet forskellige fordele såsom forbedret læring og koncentration, lavere risiko for smitte blandt eleverne samt en generelt mere alsidigt brug af enhederne på denne måde.

Da enhederne forventes at blive brugt på forskellige måder og steder i fremtiden, forudser vi også forskellige nye opladnings- og opbevaringskoncepter, der dukker op ”rundt i klasseværelset”, billedligt talt. Endeligt forventer vi, at selve definitionen af klasseværelset vil blive bredere defineret end ”stedet”, hvor uddannelse og undervisning finder sted i dag. I dag kategoriserer vi vores produkter på følgende måde:

Enheder der bruges inden for det samme klasselokale eller grupper af klasseværelser

Disse opladnings- og opbevaringsløsninger består af de velkendte NoteCarts, NoteLockers eller NoteCases løsninger, hvor computere bliver opbevaret og opladt natten over for at være klar til den følgende dag.

Enheder der kun bruges på indendørs lokationer

Disse opladnings- og opbevaringsløsninger består også af NoteCarts eller NoteCase-produkter, hvor enheder er opbevaret og oplades natten over i en mobil løsning, for at være klar til den efterfølgende dag.

Alternativt er disse opladnings- og opbevaringsløsninger klar til enten at oplade eller opbevare enheder i kortere perioder i løbet af dagen, hvor enhederne ikke bruges, men har brug for strøm eller opbevaring. I disse tilfælde er NoteLocker- eller NoteChargeløsninger et passende svar.

Endnu et emne tiltrækker stor interesse i denne tid, og det er den udfordring, lærere står over for, når enhederne i klasseværelset kun har en begrænset batterilevetid til en tre-fire timers anvendelse i løbet af skoledagen inden enheden igen har brug for opladning. I disse tilfælde er de forskellige NoteCharge-løsninger til hurtig fleksibel opladning et passende svar.

Enheder der både bruges indendørs og udendørs

Disse opladnings- og opbevaringsløsninger er bærbare polstrede tasker, hvor enheder kan bæres sikkert – indendørs såvel som udendørs – i NoteBags, der indeholder opladere eller powerbanks til hurtig fleksibel opbevaring, når eleverne er på farten.

Om LEBA innovation

Hos LEBA omfavner man udviklingen inden for uddannelsessektoren i hele verden. LEBA har arbejdet med løsninger til opladning og opbevaring af alle typer elektroniske enheder til skolerne igennem 20 år. Mere info på www.leba-innovation.dk.

Seneste artikler

Det er nu, vi skal prioritere bevægelse

Udeundervisningen under corona lærte os, at bevægelse er godt for elevernes faglighed og trivsel. Men skal det blive en naturlig del af undervisningen, er der brug for en konkret indsats. Ellers går de gode erfaringer tabt, advarer læringsekspert

Leg og bevægelse · 14-06-2021

Visuelt undervisningsmiljø styrker indlæringen

Fokus på indretningen giver mulighed for at skabe udbytterige og aldersdifferentierede undervisningsmiljøer med fagrelevant indhold og læringsprocesser, der fremmer elevernes mulighed for udvikling og læring

Exakt · 23-02-2021

”Blended learning” vinder frem

En blanding af klassisk fysisk undervisning og online læring – ”blended learning” – er på vej frem. Læs i denne artikel om tendenser og fordele ved blended learning

LEBA Innovation · 23-02-2021

 
Sarah Søndergård, konsulent og ejer af virksomheden Talentudvikling i skolen

Tre grundsten i talentarbejdet, som kan skabe ny læringskultur i klasseværelset

I Danmark er vi verdensmestre i at skabe middelelever. Der er en tendens i samfundet til at stræbe efter en middelkultur, hvor alle skal kunne være med, men skulle vi ikke hellere bestræbe os på, at alle elever, svage som stærke, lærer noget, spørger Sara

Talentudvikling · 23-02-2021

 
Jens Peter Christensen, formand for Danmarks Matematiklærerforening.

Hvad kan vi gøre ved faldet i elevernes præstationer i matematik?

Den seneste TIMSS-undersøgelse viste tilbagegang i de danske elevers matematikkundskaber på 4. klassetrin. Danmarks Matematiklærerforening skriver i denne artikel om, hvad det dækker over, og hvad vi kan gøre ved det

Matematiklærerforeningen · 23-02-2021