Lise Sohl Jeppesen, udviklingskonsulent,  Dansk Skoleidræt.
Lise Sohl Jeppesen, udviklingskonsulent, Dansk Skoleidræt.

Bevægelse i løbet af skoledagen: Sæt ind i undervisningstiden

Forskere fra Syddansk Universitet giver unikt indblik i skolebørns bevægelse under faglige lektioner, frikvarterer og i løbet af hele skoledagen. Især i undervisningstiden er der rum til forbedring. Få tips til enkle øvelser

Af: 

Natascha Holbæk Pedersen, Lise Sohl Jeppesen og Signe Asferg Rasmussen

I 2014 vedtog folketinget en skolereform, som med fornyet fokus satte bevægelse på dagsordenen i de danske folkeskoler. Skolereformen medførte blandt andet, at undervisningstiden fremover skulle tilrettelægges, så eleverne i gennemsnit bevæger sig minimum 45 minutter i løbet af skoledagen.

Nu har forskere fra Institut for Idræt og Biomekanik og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SDU) undersøgt, hvordan det står til med at nå reformens målsætninger. I en ny rapport giver de en detaljeret beskrivelse af børn og unges fysiske aktivitet og stillesiddende adfærd i skoletiden samt en kortlægning af, hvor mange børn der dagligt opfylder kravet om 45 minutters bevægelse i skoletiden.

I alt 4.160 elever fra 1.-9. klasse fordelt på 62 skoler over hele landet deltog i undersøgelsen. De deltagende elever gik med en bevægelsesmåler omkring låret i én sammenhængende uge. Alle skoleskemaer blev indsamlet og sammenlignet, hvilket gjorde det muligt at foretage detaljerede beskrivelser af elevernes bevægelse opdelt i faglige lektioner, frikvarterer og hele skoledagen.

Ældre elever og pigerne bør prioriteres

I løbet af den samlede skoledag (inklusiv frikvarterer) bevægede eleverne sig i gennemsnit 70 minutter, hvoraf 46 minutter foregik i undervisningstiden. Derudover bestod 28 af de 70 minutter af fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet. Et mønster, der gik igen i stort set alle resultater, var, at de yngre elever havde flere minutter med bevægelse sammenlignet med de ældre elever. Desuden bevægede drengene sig mere end pigerne i både lektioner, frikvarterer og i løbet af hele skoledagen. Denne rapport understreger derfor, at alder og køn spiller en rolle for mængden af bevægelse i skolen, hvorfor tiltag målrettet de ældre elever samt pigerne bør prioriteres.

Undervisningstiden har størst potentiale for forbedring

I relation til skolereformens krav om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse i undervisningstiden peger rapportens resultater på, at kun omkring halvdelen af de deltagende elever bevæger sig 45 minutter eller mere i løbet af undervisningstiden på en typisk skoledag. Inkluderes frikvartererne, er det cirka 4 ud af 5 elever, som opnår 45 minutters bevægelse eller mere. Når hele skoledagen medtages, er det blandt indskolingseleverne stort set alle (uanset køn), som opnår de 45 minutters daglig bevægelse.

Det er derfor særligt i undervisningstiden, der er rum for forbedring i forhold til bevægelse på skolerne. Rapporten beskriver, at eleverne i en typisk 45 minutters boglig lektion bevægede sig i gennemsnit 5 minutter.

I en typisk 45 minutters idrætslektion bevægede eleverne sig i gennemsnit 16 minutter, hvoraf halvdelen af disse minutter blev brugt på fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet.

I fortolkningen af disse tal er det dog vigtigt at have for øje, at stillestående aktivitet ikke nødvendigvis er et udtryk for mangel på idrætslig aktivitet, da stillestående pauser er en del af både gymnastik, boldspil med videre.

I frikvartererne brugte eleverne cirka en tredjedel af tiden på bevægelse, hvorfor frikvartererne må siges at være yderst vigtige for elevernes bevægelse i løbet af skoledagen. I indskolingen brugte drengene hele 58 pct. af de kortere frikvarterer (<30 minutter) på bevægelse.

Rapporten kan tilgås i sin fulde længde på www.sdu.dk/-/media/Files/Om_SDU/Institutter/Iob/Forskningsenheder/ExE/Ra...

Praksiseksempel til de ældste elever

Fun Skills (https://skoleidraet.dk/motorik/inspiration-og-materialer/11-17-aar/fun-skills-videoer/) er 60 små videoer, der udfordrer elevernes krop og hjerne gennem et fokus på krydsbevægelser, uensartede bevægelsesformer, koordination og kognitive opgaver med positive effekter på elevernes indlæringsevne til følge.

Tip til idrætsfaget

Få inspiration til idrætslige snakke og faglige refleksioner med emner målrettet indholdsområderne via Dansk Skoleidræts didaktiske duge, så der er kvalitet i den stillestående tid i idrætstimerne: https://skoleidraet.dk/idraetsfaget/omraader/inspiration-og-materialer/teori-og-didaktiske-modeller/

Praksiseksempler til aktiviteter i december måned

Eleverne stiller sig i grupper af ca. 4 personer på en række bag hinanden med en meter imellem sig. Nr. 3 i rækken vender sig og har front mod nr. 4, som er den bagerste i rækken. Nr. 4 laver en serie af bevægelser eller mimer noget til nr. 3. F.eks. kan nr. 4 mime forskellige idrætsgrene, erhverv, dyr, en nisse, der spiser risengrød eller en, der starter sin motorcykel og kører derudaf. Nr. 3 i rækken vender sig nu om mod nr. 2, som også vender sig om, så de har front mod hinanden. Nu skal nr. 3 forsøge at mime det samme videre. Det samme gentages mellem nr. 2 og 1 i rækken.

Det er vigtigt, at man ikke taler sammen, mens man mimer bevægelsen. Nr. 1 skal vise bevægelsen til alle de andre og samtidig gætte, hvad den bagerste (nr. 4) forsøgte at mime i starten. Nr. 4 går nu op og stiller sig forrest i rækken, så det nu er nr. 3, der står bagerst og starter med at mime.
Se hele bevægelsesjulekalenderen her: https://skoleidraet.dk/bevaegelse-hele-skoledagen/projekter/bevaegelse-i-undervisningen/julekalender-2020/1-december/

Praksiseksempel til bevægelse i matematikundervisningen

Positionssystems-kædefanger. Alle elever udstyres med et tal eller et komma. Der kan f.eks. være fem kommaer og 20-25 tal. Kommaerne er kædefangere, dvs. de skal fange de andre. Den hånd, som kædefangeren fanger med, bestemmer, hvilken side det nye ekstra led i kæden skal kobles på.
Når alle er fanget, stiller kæderne sig op, så de kan se hinanden, f.eks. i en femkant (fem kæder) – hvis der er fem kommaer, der har fanget. Alle viser deres tal, og sammen finder man ud af, hvilket decimaltal hver kæde repræsenterer. Kommaet må ikke bytte plads.
Læs om hele aktiviteten og flere øvelser på skoleidraet.dk under ”bevægelse hele skoledagen”. https://skoleidraet.dk/bevaegelse-hele-skoledagen/projekter/bevaegelse-i-undervisningen/%C3%B8velsesdatabase/faglige-oevelser/

Seneste artikler

Det er nu, vi skal prioritere bevægelse

Udeundervisningen under corona lærte os, at bevægelse er godt for elevernes faglighed og trivsel. Men skal det blive en naturlig del af undervisningen, er der brug for en konkret indsats. Ellers går de gode erfaringer tabt, advarer læringsekspert

Leg og bevægelse · 14-06-2021

Visuelt undervisningsmiljø styrker indlæringen

Fokus på indretningen giver mulighed for at skabe udbytterige og aldersdifferentierede undervisningsmiljøer med fagrelevant indhold og læringsprocesser, der fremmer elevernes mulighed for udvikling og læring

Exakt · 23-02-2021

”Blended learning” vinder frem

En blanding af klassisk fysisk undervisning og online læring – ”blended learning” – er på vej frem. Læs i denne artikel om tendenser og fordele ved blended learning

LEBA Innovation · 23-02-2021

 
Sarah Søndergård, konsulent og ejer af virksomheden Talentudvikling i skolen

Tre grundsten i talentarbejdet, som kan skabe ny læringskultur i klasseværelset

I Danmark er vi verdensmestre i at skabe middelelever. Der er en tendens i samfundet til at stræbe efter en middelkultur, hvor alle skal kunne være med, men skulle vi ikke hellere bestræbe os på, at alle elever, svage som stærke, lærer noget, spørger Sara

Talentudvikling · 23-02-2021

 
Jens Peter Christensen, formand for Danmarks Matematiklærerforening.

Hvad kan vi gøre ved faldet i elevernes præstationer i matematik?

Den seneste TIMSS-undersøgelse viste tilbagegang i de danske elevers matematikkundskaber på 4. klassetrin. Danmarks Matematiklærerforening skriver i denne artikel om, hvad det dækker over, og hvad vi kan gøre ved det

Matematiklærerforeningen · 23-02-2021