I regeringens fremmedsprogsstrategi fra ultimo 2017 er der en klar opfordring til institutioner og kommuner om at udarbejde lokale fremmedsprogsstrategier for at højne sammenhængen og progressionen i udbuddet og kvaliteten af fremmedsprog på langs og på tværs af uddannelsessystemet.

Et af værktøjerne til at højne sammenhængen kan naturligvis være lokal brobygning, og det var derfor naturligt, at Det Nationale Center for Fremmedsprogs fokusområde i dets første leveår netop var brobygning, og at NCFF iværksatte en lang række brobygningsprojekter (se f.eks. en række projekter her: https://ncff.dk/projekter/bevilligede-projekter/brobygning/), og at NCFF gjorde brobygning til det gennemgående tema på centrets første konference i september 2019.

Brobygningen er lokal

Men det siger også sig selv, at lokal brobygning netop er lokal. Det kan være utrolig gavnligt for en lokal folkeskole og en lokal ungdomsuddannelse som f.eks. et gymnasium at samarbejde og dyrke gensidigt kendskab til hinanden og hinandens curriculum. Det kan medføre retning og sikkerhed både for undervisere og elever, og der er eksempler på gode og vellykkede brobygningsprojekter, der har medført en lokal højnelse af fremmedsprog og søgningen til samme.

NCFF har i sit arbejde lagt vægt på, at disse lokale tiltag skulle kunne ”konceptualiseres”, hvilket blot betyder, at de enkelte projekter har skullet beskrive og forklare brobygningen på en sådan måde, at andre kunne få glæde af konceptet uden selv at skulle udvikle det først.

NCFF arbejder p.t. på en samlet rapport over de forskellige typer af brobygningsaktiviteter, vi har iværksat. Det står i den forbindelse klart, at projekterne primært har været aktivitetsbårne og har fokuseret på institutionelle overgange og ikke så meget på epistemologiske og kognitive. Det betyder, at vi stadig ikke ved så meget om den faglige overgang mellem de forskellige uddannelsesniveauer, de forskellige fagforståelser hos elever og lærere og heller ikke har forskningsbaseret viden om den mest hensigtsmæssige progression, ligesom der måske kunne være en idé i at se nærmere på curriculumindholdet både i forhold til sammenhæng, progression og i forhold til fremmedsprogsfagenes identitet.

Inspirationsmateriale

Det væsentlige er, at man på kommunalt og institutionelt plan kaster et samlet blik på fremmedsprogene og stiller sig en lang række spørgsmål, som man forsøger at løse med konkrete tiltag.

NCFF har til dette formål udarbejdet frit tilgængeligt inspirationsmateriale (se https://ncff.dk/fremmedsprogsstrategier/), men det væsentlige er f.eks. spørgsmål som:

Hvordan sikrer institutionen/kommunen et bredt og sammenhængende udbud af fremmedsprog?

Hvordan kan institutionen/kommunen styrke samarbejdet på tværs (mellem fag/sprog) og på langs (mellem uddannelsesniveauer)?

Hvordan sikrer institutionen/kommunen, at fremmedsprogsunderviserne er fagligt og didaktisk opkvalificerede?

Hvordan forankrer kommunen/institutionen de forskellige indsatser, og hvilke særlige indsatser og tiltag kan man overhovedet igangsætte?

En lang række underspørgsmål er naturligvis relevante i den forbindelse. Ved spørgsmål 1 synes det f.eks. oplagt at kigge på fremmedsprogsudbuddet i grundskolen og mulighederne for at vælge fortsættersprog på ungdomsuddannelsen. Der er jo ikke meget idé i, at et gymnasium tilbyder f.eks. fortsætterfransk, hvis samtlige relevante rekrutteringsgrundskoler ikke har udbudt fransk. Man kan også overveje at prøve kræfter med tidlig sprogstart, kigge på valgfagsudbuddet, samarbejdet mellem sprogfagene, eller se på mulighederne for at implementere en flersprogethedstilgang, der gennemsyrer tilgangen til undervisningen.

Drømmen er en fremmedsprogskoordinator i hver kommune

I NCFF’s drømmescenarie har hver kommune om maks. ti år investeret i en kommunal fremmedsprogskoordinator, der netop har til opgave at understøtte udviklingen af fremmedsprogsområdet og sikre sammenhængen i tæt samarbejde med koordinatorer på ungdomsuddannelserne og faglige ressourcepersoner på grundskolerne. Når vi skriver om maks. ti år, er det ikke for at være uambitiøse, men vi må bare erkende, at der er mange andre kommunale dagsordener end fremmedsprog, der kæmper om tiden og de forhåndenværende ressourcer, ikke mindst i Corona-tiden. Og vi må også erkende, at eftersom NCFF kun råder over begrænsede midler til understøttelse af f.eks. netværk eller konkrete projekter og ikke kan betale for efteruddannelse af lærerne, så er der andre områder, der forekommer kommunerne at være mere presserende. Det kan vi jo på den ene side godt forstå, men på den anden side mener vi, at et strategisk fokus på fremmedsprog bestemt ikke kun handler om ”at flere kan lidt mere og lidt bedre fremmedsprog”, men at det strategiske fokus kunne være en motorvej til:

• at sikre at den enkelte opnår solide sprogkompetencer, og at alle sprog anerkendes med bedre trivsel/accept af alle elever til følge (dermed indirekte være med til at sikre en bedre inklusion)
• at skabe bedre sammenhæng mellem omverdenens/det lokale og nationale erhvervslivs behov og uddannelsesinstitutionerne
• at skabe globale medborgere med udsyn og mulighed for indflydelse

Så i vores øjne, er der faktisk lidt Kinderæg over at arbejde strategisk med fremmedsprog. Det prøver vi naturligvis at overbevise kommuner og institutioner om, og senest har NCFF inviteret alle kommuner til at deltage i et netværksmøde for at diskutere de forskellige muligheder, herunder muligheden for at deltage i et større projekt med strategisk fokus på fremmedsprog i de enkelte kommuner og mulighederne for at etablere netværkssamarbejder. I skrivende stund ser det ud til, at det er Corona, der har bemægtiget sig dagsordenen, og selv om vi som fremmedsprogscenter sagtens kan argumentere for, hvorfor fremmedsprogskompetencer og Corona bestemt har noget med hinanden at gøre – se nu f.eks. på den manglende oversatte kommunikation til andre end etnisk danske, eller hele vidensområdet omkring Corona, som ikke kun indeholder livsvigtig information på engelsk, men også på fransk, spansk, tysk, kinesisk, polsk etc. – så har kommunerne lige nu mere akutte problemer at forholde sig til.

Vi håber dog, at vi med tiden kan overbevise kommuner og institutioner – såvel som virksomheder – om, at det betaler sig at arbejde strategisk med fremmedsprog på alle niveauer og har dedikeret dette års konference den 20. oktober i Middelfart til emnet strategier. Her ser vi generelt på det strategiske arbejde med fremmedsprog, både på det lokale niveau og ikke mindst det fagdidaktiske. Der vil således være stof af relevans for såvel institutionelle ledere, kommunale og regionale medarbejdere som for undervisere på alle niveauer.

Teksten er en bearbejdet version af artikel til tidsskriftet Wissenswert.