Er det sundt for barnet at bruge så meget tid foran skærmen? Det spørgsmål sætter mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier, under debat ved foredrag rundt om i landet.
Er det sundt for barnet at bruge så meget tid foran skærmen? Det spørgsmål sætter mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier, under debat ved foredrag rundt om i landet.

Tænk over dit barns skærmtid

Foruroligende forskning viser, at intensiv brug af skærme ikke blot sløver, men også risikerer at hæmme udviklingen af hjernen. KLF, Kirke & Medier, tilbyder at tage emnet under debat ved foredrag på skoler

Digitale medier er trængt ind i alle dele af vores samfund. Både det offentlige liv, i skolen, i civilsamfundet og i familierne.

– I starten var nysgerrigheden stor og mulighederne føltes uendelige. Men nu har vi brug for at stoppe op og overveje, om digitalisering altid er positiv for os, siger Mikael Arendt Laursen, generalsekretær for den fælleskirkelige mediebrugerorganisation KLF, Kirke & Medier.

Mediemod

Organisationen tilbyder foredrag for forældre og skoler på typisk 2 × 45 minutter, hvor der er tid til debat om emnet. Generalsekretæren understreger, at det ikke er intentionen at trække en bestemt holdning ned over folk. Formålet er derimod at opfordre forældrene og andre, der har med børn at gøre, til at reflektere over emnet og selv træffe egne valg.

– Vi kalder det mediemod. Modet til, hos den enkelte, at tage stilling til, hvilken skærmtid og medieforbrug, der er sundt, og på den baggrund foretage bevidste tilvalg og fravalg, forklarer generalsekretæren.

Et af de emner, som tages under debat i forbindelse med foredraget, er betydningen af den fysiske tilstedeværelse i samværet mellem mennesker. Og evnen til at være fokuseret, at huske og at være til stede i sociale fællesskaber.

Tysk hjerneforsker

KLF, Kirke & Medier, er bl.a. inspireret af den tyske hjerneforsker Manfred Spitzer, som har udgivet bogen ”Digital Demens”, hvori han advarer mod farerne ved særligt børns brug af digitale medier. På baggrund af mange videnskabelige undersøgelser viser han, at intensiv brug af computerspil og online tjenester ikke blot sløver, men ligefrem hæmmer hjernens udvikling.

Foredraget giver et indblik i den aktuelle forskning på området, fagfolks råd til os som brugere og refleksioner over, hvordan vi som enkeltpersoner kan gøre en forskel for os selv og særligt de børn og unge, vi har et ansvar for.●

Fakta

Et foredrag varer sædvanligvis 2 x 45 minutter plus pause, men kan tilpasses til det konkrete behov. Et sådant foredrag koster som udgangspunkt 5.000 kr. og finder typisk sted på skolen.

Seneste artikler

Professor Arsen K. Mejlikov fra DTU-Byg International

Rigtig ventilation giver næring til hjerne og krop

Effektiv indlæring er i skolerne sparet væk i bestræbelserne på energiøkonomisk gevinst. De offentlige bygninger har over de seneste 50 år tabt pusten efter gennemgribende fokus på tætning og isolering

KE Fibertec & Vent2U · 23-09-2020

Lokal brobygning mellem den lokale folkeskole og eksempelvis det stedlige gymnasium kan betyde meget for at højne fremmedsprogene.

Brobygning for at styrke fremmedsprog i undervisningen

Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, har snart eksisteret i to år. To spændende og mildt sagt begivenhedsrige år, hvor der er igangsat en lang række projekter og initiativer, der skal være med til at løfte fremmedsprogene

Det Nationale Center for Fremmedsprog · 22-09-2020

Lynguide til mentalisering

Hvad er mentalisering? Hvorfor er det relevant? Og hvad skal du have for øje, når du arbejder mentaliseringsbaseret? Få svar med denne lynguide til mentalisering. For lærere og pædagoger, der arbejder med elever med særlige behov

At kunne se bag om adfærd · 21-09-2020

The sad snail Sandy

Børnenes selvkreativitet er i konstant fare

Det mener børnebogsforfatteren Stig Seberg, der via eget forlag har udgivet en serie lydbøger for børn, der giver ro til børn og voksne

Engelskundervisning · 18-09-2020

 
Lena Lindenskov og Peter Weng

Gør brug af samtalen i matematik

I dette indlæg giver to eksperter i matematikundervisning gode råd til kunsten at skabe interesse for matematik hos elever på især mellemtrinnet

Matematikundervisning · 09-09-2020