Nyere forskning viser, at børnene kan skrive sig til faglig viden. Så skrivning er ikke alene et anliggende for dansklæreren, men også for de andre faglærere.
Nyere forskning viser, at børnene kan skrive sig til faglig viden. Så skrivning er ikke alene et anliggende for dansklæreren, men også for de andre faglærere.

Skrivning er vejen til læring og oplevelser

Det hjælper gevaldigt på elevernes indlæring, hvis de hurtigt lærer at skrive. Derfor skal de ifølge en ekspert tidligt arbejde med skrivning i alle fag

Hvis skoleelever i en ung alder selv begynder at skrive tekster, er det meget nemmere for dem at få det faglige indhold ind under huden. Sådan lyder det fra Klara Korsgaard, der er tidligere leder af Nationalt Videncenter for Læsning og forfatter til flere bøger om skrivning.

– Vi har haft en tradition for, at børnene skulle lære at læse, før de lærte at skrive, men skrivningen og læsningen følges ad. Hvis man nærmer sig fra begge sider, udvikler det barnets vej ind i skriftsproget, altså at læse og skrive, siger Klara Korsgaard.

Ifølge hende er der tre primære grunde til, at man skal arbejde med elevernes skrivning fra en meget tidlig alder.

– For det første giver skrivning adgang til skriftsproget. Hvis eleverne skal læse, bruger de bogstaverne til at bane sig vej ind i det ukendte, men når de skriver, tager de udgangspunkt i det kendte, de har på hjerte, og det er en meget bedre vej ind i skriftsproget. For det andet er skrivningen vejen til både læring og oplevelser, forklarer hun.

Skrivning skaber læring

Og netop læringen er da også central for, hvorfor eleverne hurtigt skal lære at skrive.

Skrivningen er vejen til læring, fordi det at skrive er nøglen til at komme ind i fagene.

– Nyere forskning viser, at børnene kan skrive sig til faglig viden. Så skrivning er ikke alene et anliggende for dansklæreren, men også for de andre faglærere, siger Klara Korsgaard.

Derfor opfordrer hun lærere i alle fag til at arbejde med elevernes skrivning fra en tidlig alder:

– Alle lærere skal være opmærksomme på, at skrivning er en væsentlig del af alle fag. Før i tiden begyndte man at skrive i 3. klasse, men vi skal meget tidligere i gang med at lade børnene formulere sig på skrift. Det er vigtigt, at det ikke kun er dansklæreren der er opmærksom på, at der er en skriftlig dimension i faget.

Ifølge Klara Korsgaard hjælper skrivningen eleverne til at få en bedre forståelse for skoledagens faglige indhold.

– Det er vigtigt at lære at skrive fagets tekster, fordi der er en bestemt måde at skrive på i dansk, engelsk, matematik og naturfag, fordi man skriver på forskellige måder og bruger forskellige fagord. Eleverne skal lære at skrive inden for fagene, så de er opmærksomme på, at der er forskellige måder at skrive på, afhængigt af, hvilken situation vi er i, siger hun.

Selv om tidlig skrivning både hjælper eleverne til en bedre forståelse af skriftsproget og ultimativt af fagenes indhold, er skrivningen også afgørende for elevernes muligheder uden for klasselokalet. Den tredje grund til at arbejde med skrivning fra en tidlig alder er ifølge Klara Korsgård, at vi lever i et skriftbåret samfund.

– Vi bruger skrivning til at kommunikere uden for tid og sted. Det er en unik situation, der adskiller sig fra talesproget, at vi kan kommunikere med nogen, der er et andet sted på et andet tidspunkt, forklarer hun.

Ifølge den tidligere videncenterleder er skriftsproget også afgørende, når eleverne en dag er blevet voksne og skal ud på arbejdsmarkedet.

– I gamle dage kunne de, der ikke var gode til at skrive, blive dygtige håndværkere. I dag lever vi i et skriftbåret samfund, og alle fag kræver, at man kan skrive. Social- og sundhedsassistenten skal skrive rapporter, lastbilchaufføren lave køreplaner, og håndværkeren skrive brugsanvisninger og rapporter om fejl og mangler. Alle erhverv har skrift knyttet til sig i en grad, vi ikke har set tidligere. Det kan være meget vanskeligt, hvis man ikke behersker skriftsproget, siger hun og understreger, at skriftsproget også er afgørende for livets sociale dimension, hvor man skal kommunikere med andre mennesker med blandt andet sms’er og mails, afslutter Klara Korsgård.

Seneste artikler

 
Randi Hedelund Jeppesen med et af hendes vigtigste IT-hjælpemidler; en smartphone. Foto: Cathrine Drud.

Jeg holder aldrig fri fra at være ordblind

Lærer trækker på egen erfaring som ordblind for at hjælpe børn med læsevanskeligheder

IT-hjælp til ordblinde · 23-11-2020

At få spist og få energi er afgørende for, om børnene trives i skolen både fagligt og socialt. Foto: Claus Rasmussen

Sæt spisepausen i fokus

Ved overgangen fra børnehave til skole er det vigtigt at være opmærksom på betydningen af en god spisepause, siger forsker

Mejeriforeningen · 23-11-2020

Undervisningsforløbet giver eleverne redskaber til at sætte ord på følelser og tale om relationer.

Det gør det lidt nemmere at forstå dem, man går i klasse med

Undervisningsforløbet Perspekt 2.0 giver eleverne redskaber til at sætte ord på følelser, løse konflikter og tale om forskellighed og relationer

Perspekt · 23-11-2020

Lise Sohl Jeppesen, udviklingskonsulent,  Dansk Skoleidræt.

Bevægelse i løbet af skoledagen: Sæt ind i undervisningstiden

Forskere fra Syddansk Universitet giver unikt indblik i skolebørns bevægelse under faglige lektioner, frikvarterer og i løbet af hele skoledagen. Især i undervisningstiden er der rum til forbedring. Få tips til enkle øvelser

Leg og bevægelse · 23-11-2020

Professor Arsen K. Mejlikov fra DTU-Byg International

Rigtig ventilation giver næring til hjerne og krop

Effektiv indlæring er i skolerne sparet væk i bestræbelserne på energiøkonomisk gevinst. De offentlige bygninger har over de seneste 50 år tabt pusten efter gennemgribende fokus på tætning og isolering

KE Fibertec & Vent2U · 23-09-2020