Nyere forskning viser, at børnene kan skrive sig til faglig viden. Så skrivning er ikke alene et anliggende for dansklæreren, men også for de andre faglærere.
Nyere forskning viser, at børnene kan skrive sig til faglig viden. Så skrivning er ikke alene et anliggende for dansklæreren, men også for de andre faglærere.

Skrivning er vejen til læring og oplevelser

Det hjælper gevaldigt på elevernes indlæring, hvis de hurtigt lærer at skrive. Derfor skal de ifølge en ekspert tidligt arbejde med skrivning i alle fag

Hvis skoleelever i en ung alder selv begynder at skrive tekster, er det meget nemmere for dem at få det faglige indhold ind under huden. Sådan lyder det fra Klara Korsgaard, der er tidligere leder af Nationalt Videncenter for Læsning og forfatter til flere bøger om skrivning.

– Vi har haft en tradition for, at børnene skulle lære at læse, før de lærte at skrive, men skrivningen og læsningen følges ad. Hvis man nærmer sig fra begge sider, udvikler det barnets vej ind i skriftsproget, altså at læse og skrive, siger Klara Korsgaard.

Ifølge hende er der tre primære grunde til, at man skal arbejde med elevernes skrivning fra en meget tidlig alder.

– For det første giver skrivning adgang til skriftsproget. Hvis eleverne skal læse, bruger de bogstaverne til at bane sig vej ind i det ukendte, men når de skriver, tager de udgangspunkt i det kendte, de har på hjerte, og det er en meget bedre vej ind i skriftsproget. For det andet er skrivningen vejen til både læring og oplevelser, forklarer hun.

Skrivning skaber læring

Og netop læringen er da også central for, hvorfor eleverne hurtigt skal lære at skrive.

Skrivningen er vejen til læring, fordi det at skrive er nøglen til at komme ind i fagene.

– Nyere forskning viser, at børnene kan skrive sig til faglig viden. Så skrivning er ikke alene et anliggende for dansklæreren, men også for de andre faglærere, siger Klara Korsgaard.

Derfor opfordrer hun lærere i alle fag til at arbejde med elevernes skrivning fra en tidlig alder:

– Alle lærere skal være opmærksomme på, at skrivning er en væsentlig del af alle fag. Før i tiden begyndte man at skrive i 3. klasse, men vi skal meget tidligere i gang med at lade børnene formulere sig på skrift. Det er vigtigt, at det ikke kun er dansklæreren der er opmærksom på, at der er en skriftlig dimension i faget.

Ifølge Klara Korsgaard hjælper skrivningen eleverne til at få en bedre forståelse for skoledagens faglige indhold.

– Det er vigtigt at lære at skrive fagets tekster, fordi der er en bestemt måde at skrive på i dansk, engelsk, matematik og naturfag, fordi man skriver på forskellige måder og bruger forskellige fagord. Eleverne skal lære at skrive inden for fagene, så de er opmærksomme på, at der er forskellige måder at skrive på, afhængigt af, hvilken situation vi er i, siger hun.

Selv om tidlig skrivning både hjælper eleverne til en bedre forståelse af skriftsproget og ultimativt af fagenes indhold, er skrivningen også afgørende for elevernes muligheder uden for klasselokalet. Den tredje grund til at arbejde med skrivning fra en tidlig alder er ifølge Klara Korsgård, at vi lever i et skriftbåret samfund.

– Vi bruger skrivning til at kommunikere uden for tid og sted. Det er en unik situation, der adskiller sig fra talesproget, at vi kan kommunikere med nogen, der er et andet sted på et andet tidspunkt, forklarer hun.

Ifølge den tidligere videncenterleder er skriftsproget også afgørende, når eleverne en dag er blevet voksne og skal ud på arbejdsmarkedet.

– I gamle dage kunne de, der ikke var gode til at skrive, blive dygtige håndværkere. I dag lever vi i et skriftbåret samfund, og alle fag kræver, at man kan skrive. Social- og sundhedsassistenten skal skrive rapporter, lastbilchaufføren lave køreplaner, og håndværkeren skrive brugsanvisninger og rapporter om fejl og mangler. Alle erhverv har skrift knyttet til sig i en grad, vi ikke har set tidligere. Det kan være meget vanskeligt, hvis man ikke behersker skriftsproget, siger hun og understreger, at skriftsproget også er afgørende for livets sociale dimension, hvor man skal kommunikere med andre mennesker med blandt andet sms’er og mails, afslutter Klara Korsgård.

Seneste artikler

 
Janne Hedegaard, chef for Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge.

Inklusion skal mindske ulighed og styrke fællesskabet

Inklusion skal sætte alle skolens elever i stand til at magte sociale og faglige fællesskaber, men det kræver også, at skolen rummer forskellige former for viden og kompetencer

Inklusion · 24-02-2020

Er det sundt for barnet at bruge så meget tid foran skærmen? Det spørgsmål sætter mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier, under debat ved foredrag rundt om i landet.

Tænk over dit barns skærmtid

Foruroligende forskning viser, at intensiv brug af skærme ikke blot sløver, men også risikerer at hæmme udviklingen af hjernen. KLF, Kirke & Medier, tilbyder at tage emnet under debat ved foredrag på skoler

Debat · 24-02-2020

Eleverne sidder med hver deres Chromebook og skriver på livet løs.

Ny metode til skriftsprogsundervisning af de yngste børn

De yngste elever i skolen bliver bedre til at skrive, hvis de kan høre, hvad de skriver, mens de skriver

Lytteskrivning · 24-02-2020

 
Her er et eksempel på et klasselokale efter en ændret indretning.

Få bedre trivsel, ro og overskud ved en ny organisering af skoledagen

Sådan lyder tilbuddet fra lærer, forfatter og kursusholder Karina Winther, der er ophavsmanden til filosofien Ugeskemarevolutionen

UgeskemaRevolutionen · 24-02-2020

 

Det kontantløse samfund rykker ind på skolerne

Med det kontantløse betalingskoncept Skolepenge.dk kan skolen slippe for bøvl og uhygiejniske kontanter og samtidig ruste eleverne til en kontantfri fremtid

Betalingsmidler · 24-02-2020