Til jul sidste år fik fire lotteri-sælgere fra 3.A. på Institut Sankt Joseph mulighed for at overrække en flot check på 13.000 kroner til Børnehjælpsdagens arbejde. Det var klassens overskud ved salg af i alt 1.000 julelodder. Checken blev overrakt til Børnehjælpsdagens ambassadør Bubber.
Til jul sidste år fik fire lotteri-sælgere fra 3.A. på Institut Sankt Joseph mulighed for at overrække en flot check på 13.000 kroner til Børnehjælpsdagens arbejde. Det var klassens overskud ved salg af i alt 1.000 julelodder. Checken blev overrakt til Børnehjælpsdagens ambassadør Bubber.

Børn hjælper børn – gennem lotterier

Overskuddet fra lodsalget hos Børnehjælpsdagen går til arbejdet med anbragte børn og udsatte unge i Danmark

Hvert år sælger flere tusinde skoleelever Børnehjælpsdagens lotterier. Det er der mange gode grunde til. Dels tjener eleverne ekstra penge til deres klassekasse – ofte med et konkret formål for øje, nemlig en udflugt, lejrskole eller andre fælles aktiviteter. I 2018 tjente over 400 klasser næsten 2 millioner til sig selv ved at sælge organisationens Lillebror Lotteri og Julelotteri.

– En anden væsentlig motivation er, at eleverne støtter en velgørende sag. Overskuddet fra lodsalget går nemlig til Børnehjælpsdagens arbejde til fordel for anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Det er typisk børn, som bor i plejefamilie eller på institutioner. Det kan rent faktisk være børn, der går i deres egen klasse, skole, fritidsklub eller lignende, fortæller Sylvia Emilia Blazejowski , kommunikationschef hos Børnehjælpsdagen.

Ingen økonomisk risiko

Rent praktisk er der ingen økonomisk risiko for klasserne ved at deltage i Børnehjælpsdagens lotterier. Det kræver i første omgang, at en voksen melder sig som tovholder. Det kan være en lærer, men også en forælder. Så bestiller man det ønskede antal skrabelodder hos Børnehjælpsdagen, der fremsender lodderne kvit og frit. Hvis eleverne sælger alle lodder, så kan man altid efterbestille flere. Har man usolgte lodder tilbage, når salgsperioden er slut, så kan disse også returneres. Den eneste udgift man har, er evt. porto.

Ved det aktuelle Lillebror Lotteri, der sælges i perioden den 2. marts til den 2. juni 2019, tjener eleverne 11 kroner pr. solgt lod. Selve loddet sælges for 25 kroner.

Interne konkurrencer

– Den voksne uddeler herefter lodderne til eleverne i passende portioner, f.eks. 25 stk. af gangen og man kan i klassen lægge en salgsstrategi. Det er også en spændende og sjov opgave. Så er det ellers ud og sælge – enten på gader og stræder og/eller blandt familie og venner. Det er også oplagt at sælge lodder til en event – f.eks. hvis man holder en markedsdag på skolen, familiedag eller andet, siger Sylvia Emilia Blazejowski og fortsætter:

– Nogle klasser afholder interne konkurrencer, der motiverer eleverne. Så dyster de om at blive topsælger – og måske beslutter man i klassen at stille en sej præmie på højkant. Dermed er der altså flere måder at forbedre sit salg på, og der er masser af muligheder. Generelt er folk rigtig søde til at støtte de gode formål – både elevernes klassekasse og Børnehjælpsdagens arbejde. Samtidig er selve lodprisen på den 25 kroner nem at have med at gøre. Det er et beløb, som de fleste kan overskue. Dertil kommer, at langt de fleste mennesker i dag har Mobilepay, hvilket også gør salget nemmere.

For eleverne er det en god læreproces at gå op til folk, tale med fremmede, præsentere sig selv osv. Det kan bidrage til en stor personlig udvikling, når eleverne oplever, at de overskrider deres egne grænser – og samtidig får en succesoplevelse. Lodsalget bidrager også til det sociale samvær i klassen, da eleverne har et fælles mål/opgave/humanitær sag, som de engagerer sig i, fremhæver Sylvia Emilia Blazejowski.

Godt for elever og lærere

Sofie Elgaard, lærer på Bordings Friskole, har været lotteri-koordinator for sin klasse i flere omgange og synes det er vigtigt, at eleverne gennem Børnehjælpsdagen motiveres til at tage et socialt ansvar.

– Jeg synes, det er vigtigt at gøre eleverne bevidste om, hvordan livet er for andre børn på deres egen alder – og at de ved at yde en lille indsats kan være med til at gøre en stor forskel. Salg af Børnehjælpsdagens lodder er en god måde at få eleverne til at tage ansvar og på samme tid hjælpe nogen, der har brug for det. De er motiverede for salget fordi de gerne vil gøre en forskel, og jeg tror, de kan forholde sig til det, fordi de hjælper jævnaldrende børn og unge, siger Sofie Elgaard og fortsætter:

– Eleverne kan gøre en stor forskel gennem en lille indsats, som de faktisk synes er hyggelig og lærerig. De vil rigtig gerne hjælpe, og får som ekstra bonus også tjent nogle penge til klassekassen. Som lærer er Børnehjælpsdagen både med til at styrke klassefællesskabet, at eleverne er sammen om et projekt. Det har også vist sig at styrke flere elevers mod og selvtillid til at opsøge og tale med folk på gaden.

Seneste artikler

 
Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt bevæger kun ni pct. af eleverne i udskolingen sig hver dag i forbindelse med undervisningen.

Mere bevægelse i undervisningen for de store elever

Kræftens Bekæmpelse tilbyder nu også undervisningsværktøjet ”Leg på streg” til udskolingen, så eleverne fra 7.-9. klasse kan få mere bevægelse i løbet af dagen

Kræftens Bekæmpelse · 22-02-2019

25.000 skoleelever fandt nye, sunde bakterier i naturen

Verdens hidtil største indsamling af bakterier fra naturens planter, Masseeksperiment 2018, har resulteret i et opsigtsvækkende fund: Over to dage har forskerne opdaget ti hidtil ukendte bakteriearter, alle potentielt gavnlige mælkesyrebakterier

Masseeksperimentet · 22-02-2019

 
Metoden går bl.a. ud på at arbejde kreativt med kendt danskfagligt stof som bogstavelyde, håndfonemer, bogstavernes betydning i sproget, deres form, m.v.

Sang, rap og bevægelse lærer børnene i 0. klasse avancerede bogstavelyde

Helt nyt koncept integrerer sang, rap og bevægelse i 0. klasselederens undervisning som en fast del gennem hele året

Ordstrømmen · 22-02-2019

 
Til jul sidste år fik fire lotteri-sælgere fra 3.A. på Institut Sankt Joseph mulighed for at overrække en flot check på 13.000 kroner til Børnehjælpsdagens arbejde. Det var klassens overskud ved salg af i alt 1.000 julelodder. Checken blev overrakt til Børnehjælpsdagens ambassadør Bubber.

Børn hjælper børn – gennem lotterier

Overskuddet fra lodsalget hos Børnehjælpsdagen går til arbejdet med anbragte børn og udsatte unge i Danmark

Børnehjælpsdagen · 22-02-2019

 
Faget teknologiforståelse skal skabe viden om, hvordan man bedst muligt styrker teknologiforståelse hos den enkelte elev.

Teknologiforståelse skal afprøves på 46 skoler

Fælles Mål for det nye fag teknologiforståelse er på plads. Det vil de kommende tre år blive afprøvet på de 46 folkeskoler, som er en del af et forsøg

Teknologiforståelse · 22-02-2019