– Der er solide argumenter for at integrere naturfagene frem for at undervise i dem som individuelle fag, hvis man vil tage de overordnede formål med uddannelserne alvorligt, mener professor emeritus Jens Dolin.
– Der er solide argumenter for at integrere naturfagene frem for at undervise i dem som individuelle fag, hvis man vil tage de overordnede formål med uddannelserne alvorligt, mener professor emeritus Jens Dolin.

Vi skal videre med et integreret naturfag i skolen

Skal naturfagene i skolen være adskilte eller arbejde sig hen mod et fælles fag? Professor emeritus Jens Dolin, der gennem sit arbejdsliv har forsket i naturfagsdidaktik, er ikke i tvivl om, at vi skal videre med at få fokus på sagen frem for enkeltfaget.

Det er en aktuel debat, hvorvidt de naturvidenskabelige fag skal undervises integreret i dele af uddannelsessystemet, eller hvorvidt de skal undervises og læres som adskilte fag. Ofte henvises til elevers læringsudbytte ved den ene eller anden tilgang og ofte henvises til motivationen ved de forskellige måder at arbejde med naturfagene på – og argumenterne understøttes i vid udstrækning af forskning.

– Debatten i naturfagene om fagintegration versus fagopdeling er ikke ny og hænger sammen med den almindelige uddannelsespolitiske debat om tværfaglighed kontra særfaglighed. Jeg mener, at vi må indse, at på grundskoleniveau er det vigtigste i undervisningen ikke fagene men sagen, siger Jens Dolin fra Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.

Hvorfor naturfag

Jens Dolin har netop redigeret et temanummer af Tidsskriftet Mona om tværfaglighed i naturfagene. Her kæder han diskussionen om tværfaglighed sammen med begrundelserne for overhovedet at have naturfag i skolen.

– Fagene udgør en organisering af viden og måder at opnå viden på, som tilbyder en bestemt optik på verden og dens problemstillinger. De enkelte naturvidenskabelige fag har hver især opbygget en imponerende mængde viden, men de aktuelle problemstillinger, som kan motivere elevernes arbejde med naturvidenskab, er jo ikke fagopdelte, så her vil fagenes indsnævrede synsfelter være en begrænsning. Hvis formålet med naturfagsundervisningen er, at eleverne skal kunne forholde sig til samtidens brændende problemstillinger, er et integreret naturfag, som selvsagt trækker på enkeltfagene, derfor mere hensigtsmæssigt, siger Jens Dolin og tilføjer:

– Der er ganske meget forskning, der tyder på, at naturvidenskab lært i en dekontekstualiseret skolesammenhæng sjældent bruges i senere, mere komplekse livssituationer.

Forskning på tværs

Jens Dolin påpeger desuden, at videnskabelig forskning i stigende grad er blevet integreret på tværs af traditionelle faggrænser, så hvis fagene skal være aktuelle og afspejle udviklingen i de videnskabelige samfund, så skal fagene udvikle sig væk fra basisfagene, og det vil uvægerligt medføre en større integration.

– Vægtningen af det fællesfaglige og det enkeltfaglige i naturfagene er grundlæggende et spørgsmål om, hvilke formål der prioriteres i fagene, og hvorledes disse formål bedst opnås. Det er meningsløst at spørge om fagopdelt undervisning er bedre end integreret undervisning i naturfagene – uden straks at tilføje ”bedst til hvad?”, hvilket er tæt koblet til ”bedst for hvem?” Og det er spørgsmål, som vi har svært ved svare på gennem traditionel, randomiseret forskning, siger Jens Dolin.

Jens Dolin mener derfor, at vi må interessere os for hvorledes formålene med naturfag bedst realiseres:

– Der er solide argumenter for at integrere naturfagene frem for at undervise i dem som individuelle fag, hvis man vil tage de overordnede formål med uddannelserne alvorligt. Naturfagene skal forberede alle elever til at blive myndige borgere, der med personligt engagement kan forholde sig til aktuelle og væsentlige problemstillinger, der har et naturvidenskabeligt element. Det gøres bedst, hvis naturfagene ikke læres som selvstændige enheder, men indgår integreret i arbejdet med den givne sag – med respekt for deres forskellige muligheder for at bidrage til helheden, siger Jens Dolin.

Hvad er tværfaglighed?

Bredt forstået vil en tværfaglig tilgang til undervisning sige, at elevernes læring sker via aktiviteter på tværs af faggrænserne. De fleste teoretikere opridser en systematik i arten af aktiviteter på tværs af de involverede fag, typisk gående fra støttefaglighed og flerfaglighed over fagintegration til fagoverskridelse.

Den vigtigste skelnen ligger mellem multidisciplinaritet og interdisciplinaritet. I den første form vil flere fag bidrage individuelt til et fælles tema eller problem, hvilket allerede sker i vid udstrækning på alle trin i det danske uddannelsessystem. Ved den anden form for tværfaglighed arbejdes med en fælles, overordnet problemstilling, som fagene bidrager til og underordner sig, og der kan være forskellige grader af opløsning af fagstrukturen. (Kilde: Jens Dolin, Tidsskriftet Mona-2018-4)

Seneste artikler

Nyere forskning viser, at børnene kan skrive sig til faglig viden. Så skrivning er ikke alene et anliggende for dansklæreren, men også for de andre faglærere.

Skrivning er vejen til læring og oplevelser

Det hjælper gevaldigt på elevernes indlæring, hvis de hurtigt lærer at skrive. Derfor skal de ifølge en ekspert tidligt arbejde med skrivning i alle fag

Gyldendal Uddannelse · 23-05-2019

Den sunde og klimavenlige madkasse

Hvordan laver man klimavenlig mad? Det vil Coop gerne have skolebørn til at arbejde med i et landsdækkende projekt

Coop · 23-05-2019

Survive. eleverne får historien om de første mennesker, der levede i det landskab, vi kalder Danmark i dag.

Kan oldtidens folk inspirere os til at overleve i dag?

Hvad med at tage på læringslejr på Nationalmuseets besøgssteder – kan vi tage ved lære af oldtidens folk? Eller besøg vikingerne, som vi tror, de var for 1000 år siden

Nationalmuseet · 23-05-2019

 
37 % af børn og unge i sorg synes ikke, at deres klasselærer har været god til at tale med dem om dødsfaldet eller sygdommen

Døden er da noget, vi taler om

To ud af tre børn i sorg taler aldrig eller sjældent med nogen om, hvordan de har det – en mediekonkurrence til efteråret for elever i 6.-10. klasse skal bryde tabuet om døden

Mary Fonden · 23-05-2019

 
Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt bevæger kun ni pct. af eleverne i udskolingen sig hver dag i forbindelse med undervisningen.

Mere bevægelse i undervisningen for de store elever

Kræftens Bekæmpelse tilbyder nu også undervisningsværktøjet ”Leg på streg” til udskolingen, så eleverne fra 7.-9. klasse kan få mere bevægelse i løbet af dagen

Kræftens Bekæmpelse · 22-02-2019