Den industrielle udvikling er i fokus i forløbet ”Fra Håndværk til Robot”. Undervisningsforløbet kommer ind på dampmaskinens påvirkning af samfundet, migrationen fra land til by, samlebåndsarbejde og det hårde liv på fabrikkerne.
Den industrielle udvikling er i fokus i forløbet ”Fra Håndværk til Robot”. Undervisningsforløbet kommer ind på dampmaskinens påvirkning af samfundet, migrationen fra land til by, samlebåndsarbejde og det hårde liv på fabrikkerne.

Der var engang en dampmaskine

Teknisk Museum i Helsingør inviterer skolernes elever ind i teknikkens verden

Danmarks Tekniske Museum blev etableret i 1911 af Håndværkerforeningen i København og Industriforeningen – i dag Dansk Industri. Museets samlinger går imidlertid endnu længere tilbage med bl.a. Ole Rømers prototyper for mål og vægt fra 1600-tallet og H.C. Ørsteds samling og bl.a. de genstande, han brugte til at opdage elektromagnetismen i 1820.

Museet lå oprindeligt på Polyteknisk Læreanstalt – i dag Danmarks Tekniske Universitet – i København, men blev i 1965 flyttet til Helsingør, hvor det har ligget siden. Museet har siden sin grundlæggelse opbygget en samling af genstande, der er blandt de bedste i Europa.

Alt dette kan man gå på opdagelse i og blive klogere på teknikkens historie helt frem til den digitale tilværelse i dag. Museet tilbyder nemlig undervisning til grundskolen på flere klassetrin, så der er noget for alle aldersgrupper.

Fra håndværk til robot

En af de ting man kan gå på opdagelse i er den industrielle udvikling under temaet ”Fra Håndværk til Robot”, hvor målgruppen er 4. – 10. klasse og dækker en række fag, hvor det er relevant. Lige fra fysik/kemi, historie og arbejdskendskab til natur/teknologi, samfundsfag og uddannelse og job.

Dampen var den første energikilde, der systematisk blev anvendt i maskiner. Men hvordan fungerer disse dampmaskiner og, hvordan har de påvirket vores samfund?

Undervisningsforløbet kommer ind på dampmaskinens påvirkning af samfundet, migrationen fra land til by, samlebåndsarbejde og det hårde liv på fabrikkerne. Til slut får eleverne selv mulighed for at arbejde med en dampmaskine. ”Robotterne stjæler vores arbejde” bliver der ofte sagt. Så hvad skal du være, når du bliver stor? Indførelse af nye teknologier betyder ofte store ændringer i arbejdsmarkedet.

Desuden diskuteres teknologiens sammenspil med samfundet, og der bliver set på, hvilke ændringer og konsekvenser teknologiens udvikling har for samfundet. Bl.a. hvordan samfundet blev ændret i perioden 1870 og frem til moderne industriproduktion med indførelse af robotter. Migration fra land til by, dampmaskiner, fagforeninger, børnearbejde, samlebånd og robotter – det er nogle af emner, der vil blive diskuteret.

El, fjer og fly

Emnet for et undervisningsforløb kunne også være elektricitet, som er et forløb med 5.-10. klassetrin som målgruppe. Her vil relevante fag kunne være fysik/kemi, historie og natur/teknologi.

Her vil der blive talt om et af de store systemer, som vi til dagligt er afhængige af uden at tænke over det: Elektricitet, hvordan virker det, og hvad sker der, når det ikke virker? Hvordan skaber man, og opbevarer man elektricitet? Vi diskuterer, hvordan elektriciteten kan bruges, og hvordan den ændrede vores hverdag.

Det kunne også være undervisningsforløbet ”Fra fjer til fly”, hvor målgruppen også er 4.- 10. klasse. Her kan de relevante fag være historie, fysik/kemi, håndværk og design samt natur/teknologi.

Kan mennesket lære at flyve ved at se på fuglene, eller er det noget helt andet, der skal til for at overvinde tyngdekraften? Og flyver en luftballon, fordi man putter en sky ind i den?

Der bliver set nærmere på menneskets mange eksperimenter med at flyve og talt om flyvningens fysik. I udstillingerne bliver museets mange flyvemaskiner studeret. – f.eks. vingernes forskellige form, og eleverne går om bord i en DC-3. Forløbet slutter af med at lave egne svævefly i balsatræ.

Seneste artikler

Nyere forskning viser, at børnene kan skrive sig til faglig viden. Så skrivning er ikke alene et anliggende for dansklæreren, men også for de andre faglærere.

Skrivning er vejen til læring og oplevelser

Det hjælper gevaldigt på elevernes indlæring, hvis de hurtigt lærer at skrive. Derfor skal de ifølge en ekspert tidligt arbejde med skrivning i alle fag

Gyldendal Uddannelse · 23-05-2019

Den sunde og klimavenlige madkasse

Hvordan laver man klimavenlig mad? Det vil Coop gerne have skolebørn til at arbejde med i et landsdækkende projekt

Coop · 23-05-2019

Survive. eleverne får historien om de første mennesker, der levede i det landskab, vi kalder Danmark i dag.

Kan oldtidens folk inspirere os til at overleve i dag?

Hvad med at tage på læringslejr på Nationalmuseets besøgssteder – kan vi tage ved lære af oldtidens folk? Eller besøg vikingerne, som vi tror, de var for 1000 år siden

Nationalmuseet · 23-05-2019

 
37 % af børn og unge i sorg synes ikke, at deres klasselærer har været god til at tale med dem om dødsfaldet eller sygdommen

Døden er da noget, vi taler om

To ud af tre børn i sorg taler aldrig eller sjældent med nogen om, hvordan de har det – en mediekonkurrence til efteråret for elever i 6.-10. klasse skal bryde tabuet om døden

Mary Fonden · 23-05-2019

 
Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt bevæger kun ni pct. af eleverne i udskolingen sig hver dag i forbindelse med undervisningen.

Mere bevægelse i undervisningen for de store elever

Kræftens Bekæmpelse tilbyder nu også undervisningsværktøjet ”Leg på streg” til udskolingen, så eleverne fra 7.-9. klasse kan få mere bevægelse i løbet af dagen

Kræftens Bekæmpelse · 22-02-2019