Den industrielle udvikling er i fokus i forløbet ”Fra Håndværk til Robot”. Undervisningsforløbet kommer ind på dampmaskinens påvirkning af samfundet, migrationen fra land til by, samlebåndsarbejde og det hårde liv på fabrikkerne.
Den industrielle udvikling er i fokus i forløbet ”Fra Håndværk til Robot”. Undervisningsforløbet kommer ind på dampmaskinens påvirkning af samfundet, migrationen fra land til by, samlebåndsarbejde og det hårde liv på fabrikkerne.

Der var engang en dampmaskine

Teknisk Museum i Helsingør inviterer skolernes elever ind i teknikkens verden

Danmarks Tekniske Museum blev etableret i 1911 af Håndværkerforeningen i København og Industriforeningen – i dag Dansk Industri. Museets samlinger går imidlertid endnu længere tilbage med bl.a. Ole Rømers prototyper for mål og vægt fra 1600-tallet og H.C. Ørsteds samling og bl.a. de genstande, han brugte til at opdage elektromagnetismen i 1820.

Museet lå oprindeligt på Polyteknisk Læreanstalt – i dag Danmarks Tekniske Universitet – i København, men blev i 1965 flyttet til Helsingør, hvor det har ligget siden. Museet har siden sin grundlæggelse opbygget en samling af genstande, der er blandt de bedste i Europa.

Alt dette kan man gå på opdagelse i og blive klogere på teknikkens historie helt frem til den digitale tilværelse i dag. Museet tilbyder nemlig undervisning til grundskolen på flere klassetrin, så der er noget for alle aldersgrupper.

Fra håndværk til robot

En af de ting man kan gå på opdagelse i er den industrielle udvikling under temaet ”Fra Håndværk til Robot”, hvor målgruppen er 4. – 10. klasse og dækker en række fag, hvor det er relevant. Lige fra fysik/kemi, historie og arbejdskendskab til natur/teknologi, samfundsfag og uddannelse og job.

Dampen var den første energikilde, der systematisk blev anvendt i maskiner. Men hvordan fungerer disse dampmaskiner og, hvordan har de påvirket vores samfund?

Undervisningsforløbet kommer ind på dampmaskinens påvirkning af samfundet, migrationen fra land til by, samlebåndsarbejde og det hårde liv på fabrikkerne. Til slut får eleverne selv mulighed for at arbejde med en dampmaskine. ”Robotterne stjæler vores arbejde” bliver der ofte sagt. Så hvad skal du være, når du bliver stor? Indførelse af nye teknologier betyder ofte store ændringer i arbejdsmarkedet.

Desuden diskuteres teknologiens sammenspil med samfundet, og der bliver set på, hvilke ændringer og konsekvenser teknologiens udvikling har for samfundet. Bl.a. hvordan samfundet blev ændret i perioden 1870 og frem til moderne industriproduktion med indførelse af robotter. Migration fra land til by, dampmaskiner, fagforeninger, børnearbejde, samlebånd og robotter – det er nogle af emner, der vil blive diskuteret.

El, fjer og fly

Emnet for et undervisningsforløb kunne også være elektricitet, som er et forløb med 5.-10. klassetrin som målgruppe. Her vil relevante fag kunne være fysik/kemi, historie og natur/teknologi.

Her vil der blive talt om et af de store systemer, som vi til dagligt er afhængige af uden at tænke over det: Elektricitet, hvordan virker det, og hvad sker der, når det ikke virker? Hvordan skaber man, og opbevarer man elektricitet? Vi diskuterer, hvordan elektriciteten kan bruges, og hvordan den ændrede vores hverdag.

Det kunne også være undervisningsforløbet ”Fra fjer til fly”, hvor målgruppen også er 4.- 10. klasse. Her kan de relevante fag være historie, fysik/kemi, håndværk og design samt natur/teknologi.

Kan mennesket lære at flyve ved at se på fuglene, eller er det noget helt andet, der skal til for at overvinde tyngdekraften? Og flyver en luftballon, fordi man putter en sky ind i den?

Der bliver set nærmere på menneskets mange eksperimenter med at flyve og talt om flyvningens fysik. I udstillingerne bliver museets mange flyvemaskiner studeret. – f.eks. vingernes forskellige form, og eleverne går om bord i en DC-3. Forløbet slutter af med at lave egne svævefly i balsatræ.

Seneste artikler

 
Janne Hedegaard, chef for Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge.

Inklusion skal mindske ulighed og styrke fællesskabet

Inklusion skal sætte alle skolens elever i stand til at magte sociale og faglige fællesskaber, men det kræver også, at skolen rummer forskellige former for viden og kompetencer

Inklusion · 24-02-2020

Er det sundt for barnet at bruge så meget tid foran skærmen? Det spørgsmål sætter mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier, under debat ved foredrag rundt om i landet.

Tænk over dit barns skærmtid

Foruroligende forskning viser, at intensiv brug af skærme ikke blot sløver, men også risikerer at hæmme udviklingen af hjernen. KLF, Kirke & Medier, tilbyder at tage emnet under debat ved foredrag på skoler

Debat · 24-02-2020

Eleverne sidder med hver deres Chromebook og skriver på livet løs.

Ny metode til skriftsprogsundervisning af de yngste børn

De yngste elever i skolen bliver bedre til at skrive, hvis de kan høre, hvad de skriver, mens de skriver

Lytteskrivning · 24-02-2020

 
Her er et eksempel på et klasselokale efter en ændret indretning.

Få bedre trivsel, ro og overskud ved en ny organisering af skoledagen

Sådan lyder tilbuddet fra lærer, forfatter og kursusholder Karina Winther, der er ophavsmanden til filosofien Ugeskemarevolutionen

UgeskemaRevolutionen · 24-02-2020

 

Det kontantløse samfund rykker ind på skolerne

Med det kontantløse betalingskoncept Skolepenge.dk kan skolen slippe for bøvl og uhygiejniske kontanter og samtidig ruste eleverne til en kontantfri fremtid

Betalingsmidler · 24-02-2020