En tredjedel af de unge mener, at det kan være svært at sætte grænser for, hvad der er okay at gøre i et kæresteforhold.
En tredjedel af de unge mener, at det kan være svært at sætte grænser for, hvad der er okay at gøre i et kæresteforhold.

Er dine elever klar til at indgå i kæresteforhold?

Hver femte pige og hver tiende drenge har oplevet at få sine fysiske grænser overtrådt – det vil nyt initiativ gerne ændre på

Mange af dine elever er ved at gøre sig de første erfaringer med kæresteforhold. Det er for mange en spændende og god tid, men det er desværre også for mange en tid, hvor grænser let kan blive overtrådt.

Blandt de 16-24-årige har 22 procent af pigerne og otte procent af drengene været i et forhold, hvor de har oplevet at få deres fysiske grænser overtrådt. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Sundhed. Samtidig viser en holdningsundersøgelse fra Epinion, at cirka en tredjedel af de unge mener, at det kan være svært at sætte grænser for, hvad der er okay at gøre i et kæresteforhold.

Kreativ konkurrence

For at forebygge at de unge overskrider hinandens grænser, arrangerer Det Kriminalpræventive Råd og Bryd Tavsheden sammen med ligestillingsministeren en kreativ konkurrence for lærere og elever. Ved at deltage kan du som lærer tage det følsomme emne op på en involverende og spændende måde i undervisningen og samtidig ruste eleverne til fremtidige forhold, så de bliver bedre til at passe på sig selv og hinanden.

I deltager i konkurrencen ved at indsende kreative produkter som film, billeder og digte, der illustrerer elevernes refleksioner over årets tema.

Temaet hedder ”skal – skal ikke” og handler om at aflæse og respektere hinandens grænser, når man er eller gerne vil være kærester. Hvis man har antennerne ude og tolker og respekterer hinandens signaler og grænser, bliver det bare en bedre oplevelse for begge parter.

Man kan f.eks. snakke med sine elever om, at det kun er i orden at kysse, kramme og have sex, hvis begge vil det. Og om, hvad det gør ved en, hvis man bliver overtalt eller presset til noget, man i virkeligheden ikke har lyst til? Hvordan kan man være sikker på, at det man selv gør er i orden? Og hvordan finder man ud af, om begge vil det samme?

Konkurrencen er for elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser. Eleverne kan deltage enkeltvis eller i grupper med deres bidrag eller som samlet klasse med ét bidrag. Hver klasse må altså gerne indsende flere bidrag. For at deltage i konkurrencen skal eleverne skabe et kreativt produkt, der illustrerer årets tema inden for genrerne film og musik, tekster (noveller og digte) og billeder og fotos.

Der er en hovedpræmie på 10.000 kr. og en 2. præmie på 5.000 kr. i hver af de to aldersgrupper. Der er altså fire præmier i alt. Uanset om eleverne deltager enkeltvis, som grupper eller som samlet klasse, så er det HELE klassen, der vinder præmien.Ved tilmelding vil du løbende modtage praktiske informationer om konkurrencen, inspirationsmateriale til brug i undervisningen og i elevernes udarbejdelse af kreative bidrag m.m. Tilmelding er ikke bindende.

Indsats mod vold

Ifølge organisationen Bryd Tavsheden er der en sammenhæng mellem den vold, unge oplever i hjemmet, og den vold de unge selv bliver en del af, når de bliver ældre.Når børn og unge dag efter dag bliver udsat for fysisk eller psykisk vold, sætter det nemlig dybe spor. Disse børn og unge er ikke alene disponeret for psykiske lidelser som depression og angst, men der er også overhængende fare for, at de tager voldsmønstret med sig ind i voksenlivet.

Omkring 40 procent af de piger, der oplever vold i barndommen, accepterer tilsyneladende også vold i et kæresteforhold eller bliver selv voldelige.

Omkring halvdelen af alle drenge, der vokser op med vold i familien vil senere udøve vold mod en kæreste eller et familiemedlem eller vil acceptere at blive udsat for kærestevold. Derfor er det nødvendigt at vise de unge, at det kan lade sig gøre at “bryde voldskæden”, og det første skridt på vejen er at bryde tavsheden om volden.

Om Bryd Tavsheden

Bryd Tavshedens formål er aktiv forebyggelse af vold i familien og mellem kærester gennem oplysningskampagner, temadage, en chatrådgivning, en webbrevkasse og ”Basen”, hvor børn og unge kan henvende sig direkte.

Foreningen blev stiftet i 2002 af Kirsten Hermansen og Lenie Persson under navnet Børn og Unge i Voldsramte Familier. I 2015 skiftede foreningen navn til Bryd Tavsheden. Foreningen er baseret på frivilligt arbejde, og vores aktiviteter er afhængige af penge fra fonde, sponsorater, donationer og medlemsbidrag samt offentlig støtte til konkrete projekter.

Frist for indsendelse af bidrag: 30. november 2018.

Yderligere info og undervisningsmateriale: www.brydtavsheden.dk/aktiviteter/kreativkonkurrence

Seneste artikler

 
Opera, ballet, skuespil og klassisk musik bliver sat på skoleskemaet for endnu flere børn og unge i hele landet i partnerskab med Det Kongelige Teater.

Klassisk scenekunst på skoleskemaet

Det Kongelige Teater er gået sammen med flere kommuner i hele landet om at give børn og unge mulighed for at stifte bekendtskab og arbejde med klassisk scenekunst i skolen

Det Kongelige Teater · 03-12-2018

– Der er solide argumenter for at integrere naturfagene frem for at undervise i dem som individuelle fag, hvis man vil tage de overordnede formål med uddannelserne alvorligt, mener professor emeritus Jens Dolin.

Vi skal videre med et integreret naturfag i skolen

Skal naturfagene i skolen være adskilte eller arbejde sig hen mod et fælles fag? Professor emeritus Jens Dolin, der gennem sit arbejdsliv har forsket i naturfagsdidaktik, er ikke i tvivl om, at vi skal videre med at få fokus på sagen frem for enkeltfaget.

Institut for naturfagsdidaktik · 03-12-2018

Den industrielle udvikling er i fokus i forløbet ”Fra Håndværk til Robot”. Undervisningsforløbet kommer ind på dampmaskinens påvirkning af samfundet, migrationen fra land til by, samlebåndsarbejde og det hårde liv på fabrikkerne.

Der var engang en dampmaskine

Teknisk Museum i Helsingør inviterer skolernes elever ind i teknikkens verden

Teknisk Museum · 03-12-2018

Folkeskolelærer Iben Lund Abrahamsen slap af med sine fysiske gener, efter hun ikke længere skulle overanstrenge sin stemme.

Læreren fandt selv ud af at skabe bedre akustik

Høretekniske hjælpemidler hjælper Iben Lund Abrahamsen, så hun ikke belaster stemmen, når hun underviser

Sonova · 03-12-2018

I dag er der i alt 17 titler og syv forskellige sprog på det lille forlag i Frederikssund, Bjerre Trykkeri og Forlag.

Et livsværk med grammatikbøger

Siden 1982 har Bjerre Trykkeri og Forlag produceret og leveret grammatikbøger til de danske skoleelever

Bjerre trykkeri & forlag · 03-12-2018