Seks ud af ti elever mener, at de efter forløbet har større indflydelse på, hvad de spiser i skolen. Hver anden har lyst til at spise mere sundt. 68 procent ved mere om, hvad der er sundt.
Seks ud af ti elever mener, at de efter forløbet har større indflydelse på, hvad de spiser i skolen. Hver anden har lyst til at spise mere sundt. 68 procent ved mere om, hvad der er sundt.

10.000 børn skal skabe bedre skolemåltider

Syv ud af ti elever ved mere om, hvad der er sundt, og hver anden elev vil spise sundere. Det er to af de konkrete resultater af et undervisningsforløb om mad og sundhed

Det såkaldte Madmovers-projekt fra Arla spredes nu ud til hele landet. I det kommende skoleår skal 400 skoleklasser – godt 10.000 børn – nu undervises efter samme skabelon. Professor støtter op om projektet, fordi hun mener, at skolemåltiderne ofte er underprioriterede, og at mange skoleelever spiser under ”kummerlige forhold”.

Efter en succesfuld premiere i Region Midtjylland sidste år, tilbydes undervisningsforløbet nu gratis til 400 skoleklasser eller godt 10.000 6. klasse-elever landet over. Det er godt en femtedel af en hel skoleårgang i Danmark.

Forløbet kaldes Madmovers, fordi børnene skal blive bevidste om, hvor vigtigt det er med gode rammer om en sund, god og nærende mad. Og hvis de ikke har de rammer, skal de selv være med til at skabe dem.

Professor: Skolemåltidet er underprioriteret

Det glæder professor i smagsdidaktik og sundhedspædagogik ved Aarhus Universitet, Karen Wistoft. Hun har, superviseret to fagkonsulenter/lærere og en kok i at udvikle materialet.

– På mange skoler er måltidet underprioriteret. Ofte må eleverne selv finde ud af, hvor de skal spise deres mad, og lærerne tager ikke del i elevernes frokostpause. Det betyder, at elever må spise under nogle kummerlige forhold, og mange skoler ikke tænker på måltidet som en pædagogisk aktivitet. Det mener jeg bør ændres. For måltidet er meget mere end mætte maver. Det kan skabe glæde, nydelse, samvær og lyst til at spise sundt, siger Karen Wistoft.

Men ifølge hende, skal skolerne også skabe bedre rammer omkring maden for at forhindre, at eleverne er sultne.

– Måltider i skolen er vigtige, fordi eleverne skal være mætte for at kunne koncentrere sig og trives både fagligt og socialt. En stor del af at trives er, at du er mæt, så du har energi til at lære og bevæge dig og være en god kammerat, siger Karen Wistoft.

Klogere børn

Sidste år havde undervisningsmaterialet debut, og at dømme efter evalueringerne, har undervisningen haft en stor effekt. Seks ud af ti elever mener, at de efter forløbet har større indflydelse på, hvad de spiser i skolen. Hver anden har lyst til at spise mere sundt. 68 procent ved mere om, hvad der er sundt.

Landedirektør i Arla Danmark Jakob Knudsen, mener, at undervisningsmaterialet giver skolemaden et tiltrængt fokus.

– Måltidet i skolen giver brændstof til læring og kan være genvej til at øge børnenes bevidsthed om sund, varieret kost, som de tager med sig videre i voksenlivet. Med Madmovers giver vi redskaberne til, at eleverne kan arbejde med måltidet, og hvordan de sammen kan gøre det endnu bedre. Vi kalder projektet Madmovers, fordi børnene bliver klædt på til at overvinde udfordringerne og gøre skolemåltidet sundere, bedre og sjovere, siger Jakob B. Knudsen.

Eleverne er sultne efter frokost

En undersøgelse foretaget sidste år bekræfter, at der er behov for at sætte fokus på skolemåltidet. Mange danske skoleelever bliver nemlig ikke mætte af den mad, de spiser til frokost og i løbet af dagen på skolen. Kun halvdelen af eleverne er mætte efter frokost, og i slutningen af skoledagen er hele seks ud af ti elever lidt sultne, mens hver tiende er meget sulten. Det viste undersøgelsen om måltider i skolen blandt 5. og 6. klasser foretaget af Epinion på vegne af Madkulturen og Arla Fonden, hvor godt 900 elever fra 25 forskellige skoler i Region Midtjylland deltog.

Den viste også, at kun hver sjette elev oplever, at der er ro under frokosten, mens 84 procent af eleverne har spist deres mad på under et kvarter, og en tredjedel af eleverne har elektronik som mobiltelefon, tablet eller computer fremme under måltidet.

Seneste artikler

Nyere forskning viser, at børnene kan skrive sig til faglig viden. Så skrivning er ikke alene et anliggende for dansklæreren, men også for de andre faglærere.

Skrivning er vejen til læring og oplevelser

Det hjælper gevaldigt på elevernes indlæring, hvis de hurtigt lærer at skrive. Derfor skal de ifølge en ekspert tidligt arbejde med skrivning i alle fag

Gyldendal Uddannelse · 23-05-2019

Den sunde og klimavenlige madkasse

Hvordan laver man klimavenlig mad? Det vil Coop gerne have skolebørn til at arbejde med i et landsdækkende projekt

Coop · 23-05-2019

Survive. eleverne får historien om de første mennesker, der levede i det landskab, vi kalder Danmark i dag.

Kan oldtidens folk inspirere os til at overleve i dag?

Hvad med at tage på læringslejr på Nationalmuseets besøgssteder – kan vi tage ved lære af oldtidens folk? Eller besøg vikingerne, som vi tror, de var for 1000 år siden

Nationalmuseet · 23-05-2019

 
37 % af børn og unge i sorg synes ikke, at deres klasselærer har været god til at tale med dem om dødsfaldet eller sygdommen

Døden er da noget, vi taler om

To ud af tre børn i sorg taler aldrig eller sjældent med nogen om, hvordan de har det – en mediekonkurrence til efteråret for elever i 6.-10. klasse skal bryde tabuet om døden

Mary Fonden · 23-05-2019

 
Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt bevæger kun ni pct. af eleverne i udskolingen sig hver dag i forbindelse med undervisningen.

Mere bevægelse i undervisningen for de store elever

Kræftens Bekæmpelse tilbyder nu også undervisningsværktøjet ”Leg på streg” til udskolingen, så eleverne fra 7.-9. klasse kan få mere bevægelse i løbet af dagen

Kræftens Bekæmpelse · 22-02-2019