Videoer i undervisningen kan gøre arbejdsdagen mere overskuelig.
Videoer i undervisningen kan gøre arbejdsdagen mere overskuelig.

En partner i undervisningen

Med videoer kan undervisningen understøttes på flere måder til gavn for både lærer og elever

Af: 

René Bank Isager, lærer på Kornmod Realskole, Silkeborg

Jeg har nu været lærer i snart 10 år. Det er vel de færreste, der vil lægge hovedet på bloggen og sige, at lærernes arbejdspres er blevet mindre med tiden. Og derfor kan digitale værktøjer være med til at gøre arbejdsdagen mere overskuelig.

Restudy er efter min mening et de bedste – og mest konkret anvendelige – digitale læremidler, som jeg har anvendt i min undervisning. Det er undervisningsvideoer, der giver mig unikke muligheder i understøttelsen af min undervisning på flere måder. Dermed er Restudy med til at gøre min arbejdsdag mere overskuelig, lettere at planlægge og sidst men ikke mindst nemmere at evaluere.

Jeg anvender videoerne på flere måder, der oftest kan overlappe hinanden. En video – eller en del af en video – kan bruges som introduktion for eleverne til et nyt emne. Videoen danner dermed udgangspunkt for en kort, indledende samtale for eleverne om det pågældende emne. Undervejs i forskellige emner anvender jeg især dele af videoer, hvilket er meget nemt at tilgå, idet Restudys videoer er inddelt i kapitler illustreret med små flag, der gør det muligt for mig helt specifikt at finde den del af en video, som jeg har brug for. Fx i et emne omkring Israel-Palæstina-konflikten, hvor jeg ønsker at sætte fokus på zionismens fremkomst. Her kan jeg ved hjælp af Restudys kapitler i videoerne inddrage specifikt den del af videoen, der omhandler denne flig af dette enorme emne. Videoerne er dermed også til en vis grad min rettesnor for, hvordan og hvilke andre materialer jeg bygger emnet op omkring, så jeg ved, hvad de skal arbejde med fra fx analogt materiale, dokumentarer osv. Og jeg kan “spille bold” op ad Restudys videoer, så de bliver et supplement, som eleverne kan bruge som genopfriskning og/eller test af faglige huller.

Hjælp til at blive bedre

Ud over at bruge en video inden et emne påbegyndes eller undervejs, anvender jeg ofte videoerne som en opsamling og bruger i den henseende de quizzer, der er i tilknytning til videoerne, som en del af min samlede evaluering af emnet. Det giver mig dermed som underviser et godt indblik i elevernes udbytte af undervisningen, men også i et evalueringsøjemed en mulighed for at kunne identificere, hvilke elever der måske ikke får det udbytte af undervisningen, som de burde eller kunne. Det giver mig mulighed for fremadrettet bedre at kunne differentiere min undervisning til disse elever ved fx simplere opgaver.

Restudy er med andre ord blevet en uundværlig, konkret anvendelig del af min undervisning, der også er populær blandt mine elever.●

 

Om Restudy

Restudy er en læringsplatform af undervisningsmateriale, der viser fagligt indhold henvendt til elever i 7. klasse i grundskolen til og med elever i 3.g på gymnasiet. Undervisningsmaterialet præsenteres visuelt for eleverne i form af videoundervisning, som gør det let at forstå og giver en afveksling for eleverne.

Restudy har Danmarks største samling af undervisningsvideoer. Eleverne kan få forklaret emnerne så mange gange, de har behov for og få lektiehjælp, når de har brug for det.www.restudy.dk

Seneste artikler

Visuelt undervisningsmiljø styrker indlæringen

Fokus på indretningen giver mulighed for at skabe udbytterige og aldersdifferentierede undervisningsmiljøer med fagrelevant indhold og læringsprocesser, der fremmer elevernes mulighed for udvikling og læring

Exakt · 23-02-2021

”Blended learning” vinder frem

En blanding af klassisk fysisk undervisning og online læring – ”blended learning” – er på vej frem. Læs i denne artikel om tendenser og fordele ved blended learning

LEBA Innovation · 23-02-2021

 
Sarah Søndergård, konsulent og ejer af virksomheden Talentudvikling i skolen

Tre grundsten i talentarbejdet, som kan skabe ny læringskultur i klasseværelset

I Danmark er vi verdensmestre i at skabe middelelever. Der er en tendens i samfundet til at stræbe efter en middelkultur, hvor alle skal kunne være med, men skulle vi ikke hellere bestræbe os på, at alle elever, svage som stærke, lærer noget, spørger Sara

Talentudvikling · 23-02-2021

 
Jens Peter Christensen, formand for Danmarks Matematiklærerforening.

Hvad kan vi gøre ved faldet i elevernes præstationer i matematik?

Den seneste TIMSS-undersøgelse viste tilbagegang i de danske elevers matematikkundskaber på 4. klassetrin. Danmarks Matematiklærerforening skriver i denne artikel om, hvad det dækker over, og hvad vi kan gøre ved det

Matematiklærerforeningen · 23-02-2021

 
Randi Hedelund Jeppesen med et af hendes vigtigste IT-hjælpemidler; en smartphone. Foto: Cathrine Drud.

Jeg holder aldrig fri fra at være ordblind

Lærer trækker på egen erfaring som ordblind for at hjælpe børn med læsevanskeligheder

IT-hjælp til ordblinde · 23-11-2020