Med Edulabs læringsportal gøres matematikken til en leg for børnene.
Med Edulabs læringsportal gøres matematikken til en leg for børnene.

Brøker maskeret som banko, krig, fangeleg og stafet

Folkeskolereformen stiller krav om bevægelse i skolen, og da hverdagen i skolen i forvejen er fyldt med krav og mål, er det oplagt at inddrage bevægelse som en del af den faglige læring

Af: 

Henriette Iversen, folkeskolelærer gennem 10 år, nu redaktør hos EduLab

Børn tænder på spil og leg, og kan vi få det ind i undervisningen, tilfører vi ikke kun undervisningen fysisk aktivitet, vi giver også indlæringen en anden dimension. For når børn er fysisk aktive, kommer mange forskellige intelligenser i spil, og det giver eleverne flere og andre muligheder for at være med og tage læring til sig. Det giver derfor rigtig god mening at træne faglighed gennem bevægelse.

Faget matematik har et kæmpe potentiale for læring i bevægelse, fordi tal giver et helt særligt rum for at lege og konkurrere. Da jeg begyndte at bruge bevægelse i matematikken for ti år siden, havde jeg travlt med også at nå alle opgaverne i bogen. Med tiden så jeg, hvordan en aktivitet nemt kan gøre det ud for flere siders arbejde, fordi eleverne får lavet mange flere opgaver på samme tid. På den måde betyder bevægelse i matematik ikke mere arbejde. Det er bare en anden måde at arbejde og tænke forberedelse på.

Matematik i forklædning

Bevægelsesaktiviteter gør det mere spiseligt at gentage samme faglige træning, fordi vi med lidt kreativitet kan variere ud fra forskellige sammenhænge i hverdagen. Matematik i forklædning, kan man sige. Det gør matematikken sjov og motiverer eleverne. Det får flere børn til at byde aktivt ind, og det faglige sætter sig bedre fast, fordi vi går ind og aktiverer flere læringsstile. Leg lægger op til, at lade eleverne konkurrere i grupper, og det styrker det sociale sammenhold i klassen, når eleverne er glade og hygger sig, mens de lærer.

Selvfølgelig er bevægelse i undervisningen noget, vi som lærere og elever skal lære at tage til os. Det kan man gøre på mange måder. Jeg har selv gode erfaringer med at gennemgå en aktivitet indenfor, tegne setup’et på tavlen og komme med eksempler fra aktiviteten. Jeg fortæller om målet, og hvad jeg forventer af eleverne, så alle får noget ud af det. Eleverne kan spørge ind til aktiviteten, og jeg inddeler dem i grupper. Når eleverne går ud, er de klar. De kan stille op, og jeg kan sætte dem i gang med aktiviteten og så ellers vejlede undervejs.

Det faglige som det bærende element

Det siger sig selv, at det faglige skal være det bærende element i aktiviteten, og at det helst også skal give mening i sammenhængen. Men jeg oplever, at det lige pludselig er meget væsentligt for eleverne, hvilken brøk der er størst, eller hvilken procent der passer sammen med en brøk, fordi den viden afgør, hvem der får flest point og vinder.

Vi lever i en digital verden, og jeg har selv i flere år været glad for at lade mig inspirere af at bruge de opgaver og aktiviteter, der er at finde på den digitale portal MatematikFessor. Det gør det nemt for mig at variere opgaverne inden for et aktuelt emne næsten i det uendelige. I mine klasser på mellemtrinnet har eleverne med stor ildhu kastet sig over brøker maskeret som banko, krig, fangeleg og stafet.

Hent inspiration i din egen hverdag og få bevægelse ind i undervisningen. Du giver dine elever et tiltrængt afbræk, aktiverer deres krop og hjerne og gør dem bedre til faget. Og ja, matematik er som skabt til bevægelse.

 

Om Edulab

Virksomheden Edulab står bl.a. bag den digitale læringsportal MatematikFessor og FessorLøbet. Edulabs motto er: Vi vil gøre verdens børn bedre til matematik!

www.edulab.dk

Seneste artikler

Allan Sørensen, datteren Charlotte Høvdinghof Trebbien Villumsen og sønnen Henrik Høvdinghof. Tilsammen familiefirmaet Skolebutik.dk.

Naturfag er en familiesag

Familiefirmaet Skolebutik.dk har leveret udstyr og løsninger til naturfag i folkeskolen siden 1987

Skolebutik.dk · 27-11-2019

Forlaget Pressto har udgivet en række bøger om ”Social Tænkning”, der ikke bare har vist sig at være en effektiv metode til at hjælpe denne målgruppe – men at også ”almindelige” børn og unge har godt af at få udbygget deres sociale kompetencer.

Sociale kompetencer er indgangen til at klare sig i skolen

Elever, der ikke kan knække de sociale koder, får ofte hurtigt store faglige og sociale problemer i skolen. Det rammer især børn og unge med autisme, ADHD og andre udfordringer i livet, men børn og unges sociale kompetencer er generelt faldende

Forlaget Pressto · 27-11-2019

I Picasso-laboratoriet kommer man tæt på udvalgte værker i udstillingen ”Elsket af Picasso”, hvor eleverne undersøger, hvad billederne siger til os.

På Picasso-laboratorium

På Arken undersøges kunsten i fællesskab gennem dialog og varierende praktisk-kreative tilgange – museet bruges som multimodalt læringsrum

Arken · 27-11-2019

Reventow Museet.

Historisk opdagelsesrejsende på Lolland

Med besøg på Museum Lolland-Falsters udstillinger kommer man så tæt på historien, at man næsten kan mærke den

Museum Lolland-Falster · 27-11-2019

 
En kuglestol, kuglevest eller kuglepude, hvor kuglerne trykker dybt i muskulaturen, og tyngden stimulerer leddene.

Sansestimulation – en hjælp til børn med angst og uro

Hver femte elev i indskolingen har en sanseforstyrrelse, som kan være årsag til angst, uro og dårlig koncentration. Målrettet sansestimulation vil kunne forbedre mange børns evne til at deltage i skolens aktiviteter

Protac · 14-10-2019