Elever får større indblik i erhvervsuddannelserne ved selv at prøve.
Elever får større indblik i erhvervsuddannelserne ved selv at prøve.

Viden er vejen til et kvalificeret uddannelsesvalg

Copenhagen Skills giver en trinvis introduktion til erhvervsuddannelserne for 7., 8., 9. og 10. klasserne

Af: 

Ole Heinager, direktør for Next Uddannelse København og formand for styregruppen i Copenhagen Skills

I år modtog landets gymnasier 74 % af ansøgningerne til en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, mens tallet for erhvervsskolernes vedkommende var 18 %.

Det er alt for få til at dække fremtidens behov for faglærte. Men det mest bekymrende er, at fravalget af en erhvervsuddannelse alt for ofte bunder i mangel på viden. Vi ved fra flere undersøgelser, at de unge og deres forældre, lærere og vejledere ganske enkelt ikke ved nok om, hvad en erhvervsuddannelse er, hvordan den foregår, og hvilke fremtidsmuligheder man har med sådan én i bagagen.

Undersøgelser viser også, at et flertal af forældrene råder deres børn til at vælge gymnasiet, fordi de opfatter det som den vej, der giver flest muligheder. Mange forældre har desuden en række fordomme knyttet til erhvervsuddannelserne, og derfor undersøger de ikke altid alternativer til studenterhuen.

Åbner døre

Fakta er, at der de sidste 10-20 år er sket en kæmpe transformation med erhvervsuddannelserne. I dag er der mere end 100 erhvervsuddannelser i moderne studiemiljøer, og der er flere praktikpladser, flere jobs, højere lønninger og bedre muligheder for at videreuddanne sig, end de fleste går og tror. Der er også fredagsbar, fester og studieture.

Erhvervsuddannelserne lukker ingen døre for de unge. Tværtimod. Det skal lærere, vejledere og forældre vide meget mere om, så vi kan råde og vejlede de unge på et opdateret og kvalificeret grundlag – uanset om de vælger gymnasiet, en erhvervsuddannelse eller en kombination i form af EUX eller noget andet.

Vidste du for eksempel, at man på en erhvervsuddannelse ikke behøver at vælge uddannelse med det samme? Man begynder på et grundforløb, der varer 20 uger, hvor de unge bliver introduceret for forskellige fagligheder. Først derefter skal den unge vælge sit fag. Man kan også tage en 10. klasse på erhvervsskolen og på den måde få længere tid til at blive afklaret.

Fælles indsats

I Region Hovedstaden vælger kun 13 % af afgangseleverne at begynde på en erhvervsuddannelse. Derfor er Region Hovedstaden, erhvervsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning i hovedstadsregionen for fjerde år i træk på banen med Copenhagen Skills – en fælles, koordineret indsats, der skal gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt valg på lige fod med gymnasiet.

Med Copenhagen Skills har vi skabt en trinvis introduktion til erhvervsuddannelserne for 7., 8., 9. og 10. klasserne. Eleverne kommer bl.a. på tre introdage på erhvervsskolerne og på store uddannelsesevents med skills-konkurrencer. Indsatsen omfatter også vejledningspakker til faget “Job & uddannelse”.

Alle aktiviteterne i Copenhagen Skills omfatter materialer – bl.a. en app – der understøtter grundskolelæreren før og efter besøg på erhvervsskolen. Desuden er der fokus på progression og fælles pædagogisk karrierelæring.

Mere viden, bedre vejledning og skolebesøg, der giver både unge og voksne syn for sagen, er et effektivt middel til at bryde med de fordomme, der florerer om erhvervsuddannelserne og om faglærte.●

Læs mere på www.copenhagenskills.dk

 

Seneste artikler

Seks ud af ti elever mener, at de efter forløbet har større indflydelse på, hvad de spiser i skolen. Hver anden har lyst til at spise mere sundt. 68 procent ved mere om, hvad der er sundt.

10.000 børn skal skabe bedre skolemåltider

Syv ud af ti elever ved mere om, hvad der er sundt, og hver anden elev vil spise sundere. Det er to af de konkrete resultater af et undervisningsforløb om mad og sundhed

Madmovers · 07-06-2018

 
Den obligatoriske eksamenslæsning på skolen skal gerne gavne både de fagligt dygtige elever og de elever, der ikke er så godt med fagligt, siger viceskoleleder Ebbe Weng, Sdr. Vang Skole.

Obligatorisk eksamens­læsning på skolen

Sdr. Vang Skole indfører obligatorisk lektielæsning for 9. klasse-eleverne på nogle af de dage, hvor der ikke er eksamen

Eksamenslæsning · 07-06-2018

 
MentorDanmark er gået sammen med algoritmeforskere fra Danmarks Tekniske Universitet og har udviklet et intelligent stykke software, som sikrer, at det altid er den rigtige vikar som kommer ind til de rigtige vikartimer ud fra en lang række parametre som fagprofil, kendskab og relation til klassen, erfaring, mellemtimer, pædagogiske præferencer m.m.

Ny teknologi vil ændre vikardækningen

Nyt koncept vil ikke kun spare landets skoler for en masse tid og bøvl i morgentimerne, men også løfte selve undervisningen i vikartimerne

MentorDanmark · 07-06-2018

 
I første omgang vil antimobbeprogrammet blive afprøvet i udvalgte kommuner, herunder Københavns og Billund kommuner.

Hele skolen skal involveres i kampen mod mobning

Alle på og omkring skolen skal være en del af indsatsen mod mobning. Det viser erfaringer fra udlandet, og det er kernen i Alliancen mod mobning

Alliancen mod mobning · 07-06-2018

 
Vores brug af mobiletelefonen har magt til at fjerne os fra hinanden, underminere læring og forkvakle børn og unges opfattelse af, hvad der er vigtigt i livet, mener Annette Prehn, sociolog og forfatter.

Skoler uden mobiltelefon er vejen frem

Det giver rigtig god mening at sætte klare rammer for elevers brug af mobiltelefoner, mener sociolog og forfatter Anette Prehn

Mobilfri skoler · 07-06-2018