Idræt overalt på ny aarhusiansk midtbyskole

Nyt skolebyggeri i Aarhus tager udgangspunkt i folkeskolereformens krav om mere idræt og bevægelse i skoletiden og byder på 40 bevægelsesstationer fordelt på gange og i fællesrum

Siden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, har alle elever været berettiget til 45 min.’s daglig bevægelse og motion i skoletiden. For at understøtte denne tanke om en aktiv skoledag er 40 bevægelsesstationer tegnet ind i byggeplanerne for den spritnye Frederiksbjerg Skole i Aarhus. Derudover indeholder skolen også tre bevægelsessale til henholdsvis indskolingen, mellemniveauet og udskolingen, hvor almindeligt idræts- og sportsudstyr står side om side med klatrevægge. Projektet bliver Danmarks første nybyggede skole, hvor den nye skolelov er tænkt ind fra begyndelsen, og hvor hver eneste krog af skolen byder på motorisk udviklende idrætstilbud.

– Vi fik muligheden for at gentænke, hvordan vi gerne vil have, at børn går i skole. Vi ville ikke have en traditionel skole med røv-til-sæde-undervisning i mange timer, men en skole, hvor eleverne slet ikke kan lade være med at bevæge sig aktivt.

Vi afskaffer konceptet frikvarter, for undervisning bør ikke være noget, børnene skal have fri fra. Lektionerne skal være udviklende og aktive, og dertil kommer det som en naturlig forlængelse, at gange og fællesarealer inviterer til idræt, fortæller Jette Bjørn Hansen, skoleleder på Frederiksbjerg Skole.

Fra spildplads til idrætszoner

Landets største leverandør af idrætsudstyr, Virklund Sport, står for design og opførsel af et bredt udvalg af bevægelsesarealerne til mellemniveauet. De 40 bevægelsesstationer blev skitseret af Henning Larsen Arkitekter, men Virklund Sport har fået til opgave at gentænke og videreudvikle idrætsstationerne, så de i højere grad lever op til ambitionerne.

– Hvis bevægelsesstationerne skal virke, skal de være sjove at bruge. Vi ønsker, at eleverne helt naturligt kaster sig over dem og har mod på at udfordre sig selv ved at kravle højere op eller finde på nye måder at bruge dem på. Vores erfaring med idrætsudstyr igennem mange år gør, at vi ved, hvad der er motorisk gavnligt. Vi er gået praktisk til værks, så en hel klasse kan bruge stationerne ad gangen, forklarer Johannes Madsen, salgschef ved Virk­lund Sport.

Motorikoaserne dækker bl.a. over en lang gang designet som en løbebane, en 4 m bred klatretrappe ved siden af skolens hovedtrappe samt et motorikrum formet af kasser i forskellige dimensioner. Hele skolen er inddelt i tre etager efter alder, og sværhedsgraden på den enkelte station er tilpasset alderstrinnene. Virklund Sport har hjulpet flere skoler med at tænke bevægelse og idræt ind i hverdagen i forbindelse med til- og ombygninger.

– Vi har ombygget spildplads til idrætszoner, der sprudler af bevægelse og liv, på mange skoler over hele landet. Behovet for idrætstilbud er steget med den nye skolelov, og de skal være lettilgængelige, da der ikke er tid til at gå ned i idrætssalene og finde udstyr frem, fortæller Johannes Madsen.

www.virklund-sport.dk

Seneste artikler

Seks ud af ti elever mener, at de efter forløbet har større indflydelse på, hvad de spiser i skolen. Hver anden har lyst til at spise mere sundt. 68 procent ved mere om, hvad der er sundt.

10.000 børn skal skabe bedre skolemåltider

Syv ud af ti elever ved mere om, hvad der er sundt, og hver anden elev vil spise sundere. Det er to af de konkrete resultater af et undervisningsforløb om mad og sundhed

Madmovers · 07-06-2018

 
Den obligatoriske eksamenslæsning på skolen skal gerne gavne både de fagligt dygtige elever og de elever, der ikke er så godt med fagligt, siger viceskoleleder Ebbe Weng, Sdr. Vang Skole.

Obligatorisk eksamens­læsning på skolen

Sdr. Vang Skole indfører obligatorisk lektielæsning for 9. klasse-eleverne på nogle af de dage, hvor der ikke er eksamen

Eksamenslæsning · 07-06-2018

 
MentorDanmark er gået sammen med algoritmeforskere fra Danmarks Tekniske Universitet og har udviklet et intelligent stykke software, som sikrer, at det altid er den rigtige vikar som kommer ind til de rigtige vikartimer ud fra en lang række parametre som fagprofil, kendskab og relation til klassen, erfaring, mellemtimer, pædagogiske præferencer m.m.

Ny teknologi vil ændre vikardækningen

Nyt koncept vil ikke kun spare landets skoler for en masse tid og bøvl i morgentimerne, men også løfte selve undervisningen i vikartimerne

MentorDanmark · 07-06-2018

 
I første omgang vil antimobbeprogrammet blive afprøvet i udvalgte kommuner, herunder Københavns og Billund kommuner.

Hele skolen skal involveres i kampen mod mobning

Alle på og omkring skolen skal være en del af indsatsen mod mobning. Det viser erfaringer fra udlandet, og det er kernen i Alliancen mod mobning

Alliancen mod mobning · 07-06-2018

 
Vores brug af mobiletelefonen har magt til at fjerne os fra hinanden, underminere læring og forkvakle børn og unges opfattelse af, hvad der er vigtigt i livet, mener Annette Prehn, sociolog og forfatter.

Skoler uden mobiltelefon er vejen frem

Det giver rigtig god mening at sætte klare rammer for elevers brug af mobiltelefoner, mener sociolog og forfatter Anette Prehn

Mobilfri skoler · 07-06-2018