I bad på Danehofskolen

Styr på Sundheden sætter fokus på badeproblematik

Mange elever nægter at gå i bad efter idræt – ofte fordi, de er usikre på deres egen krop. Projektet Styr på Sundheden giver nu alle skoler mulighed for at opgradere sundhedsundervisningen

Når danske skoleelever i stor stil nægter at deltage i fællesbadet efter idrætstimerne, er det i vid udstrækning et tegn på kropsforskrækkelse og personlig usikkerhed. Begrundelsen fra elevernes side er således ofte, at de ikke ønsker at udstille sig selv og deres krop i den sårbare situation, mange forbinder fællesbadet med.

En undersøgelse fra Dansk Skoleidræt har tidligere vist, at syv ud af ti idrætslærere i udskolingen har problemer med at få eleverne til at bade. Center for Ungdomsstudier har tilsvarende spurgt de 13-16-årige elever selv, og her siger over halvdelen, at de finder det flovt at bade med andre – eller vælger at bade hjemme.

I Dansk Skoleidræt og TrygFondens projekt Styr på Sundheden er man opmærksom på problematikken og opfordrer til, at skolerne får sat fokus på sundhedsundervisningen, herunder temaer som krop og identitet. Og projektet hjælper gerne skolerne på vej. Med en række undervisningsforløb tilbydes alle landets skoler materiale, der kan sætte snakken i gang.

– Badeproblematikken er et udtryk for et væsentligt større problem, nemlig at kropslige “fejl” opfattes som afgørende for, hvem du er som person. Det nytter ikke blot at tale om badeproblematikken. Det handler i højere grad om at nuancere normalitetsbegrebet og samtidig blive klogere på, hvorfor den perfekte krop har så høj en status i det samfund, vi er en del af. Derfor skal eleverne tilbydes en sundhedsundervisning, som bringer disse ting i spil, siger Chris Roholt, projektleder i Styr på Sundheden, og fortsætter:

– Badeproblematikken løser vi ikke lige med det første. Udskolingselever er ofte usikre på sig selv. Det hører alderen til. Men når det manifesterer sig i en ubegrundet skam over egen krop, så skal man selvfølgelig reagere. Fx ved at tilbyde en sundhedsundervisning, der sætter ting­ene lidt i perspektiv.

Sundhedsundervisning sættes i system

Danske skoler kan allerede i dag berøre temaet kropsforståelse i det obligatoriske emne “Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”. Men da det er et timeløst emne, kræver det, at det bliver taget op i forbindelse med andre af skolens fag. Og når emnet på den måde er alles ansvar, bliver det let til ingens ansvar.

– Mange skoler har brug for at få sat sundhedsundervisningen i system, og det er lige netop, hvad Styr på Sundheden tilbyder. Projektet tager afsæt i det brede sundhedsbegreb – og det indbefatter også, at man har det godt med den, man er; både kropsligt, socialt og mentalt. Badeproblematikken understreger, at sundhedsundervisningen er relevant og generelt set bør opprioriteres, siger Chris Roholt.

25 skoler er med i Styr på Sundheden, som indtil sidste skoleår var et lukket projekt, hvor deltagerskolerne blev fulgt tæt af Dansk Skoleidræt og fik lov at udvikle sig på baggrund af skolernes erfaringer. Nu er projektet åbnet for, at alle skoler kan være med.

 

Om Styr på Sundheden

Styr på Sundheden er et projekt fra Dansk Skoleidræt, der understøtter folkeskolens obligatoriske emne “Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”.

Styr på Sundheden sætter en organisatorisk ramme om skolernes arbejde med sundhed i ordets bredeste forstand. Det sker bl.a. ved, at der i projektet bliver arbejdet med emner som krop, venskaber, familie, glæde, søvn, kost og motion.

Målet er at gøre det let for lærerne at integrere sundhedsfaglige temaer i den daglige undervisning – og hermed kvalificere elevernes forståelse af egen og andres sundhed.

Styr på Sundheden systematiserer sundhedsundervisning­en på skolerne – det sker bl.a. via en række undervisningsforløb, kampagner og aktiviteter, der alle har udgangspunkt i folkeskolens Fælles Mål.

Styr på Sundheden er en del af programmet Sunde Børn Bevæger Skolen, som er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Det overordnede mål med programmet er, at flere børn og unge bevæger sig mere og grundlægger sunde vaner tidligt i livet.

Læs mere på www.styrpaasundheden.dk.

Seneste artikler

Seks ud af ti elever mener, at de efter forløbet har større indflydelse på, hvad de spiser i skolen. Hver anden har lyst til at spise mere sundt. 68 procent ved mere om, hvad der er sundt.

10.000 børn skal skabe bedre skolemåltider

Syv ud af ti elever ved mere om, hvad der er sundt, og hver anden elev vil spise sundere. Det er to af de konkrete resultater af et undervisningsforløb om mad og sundhed

Madmovers · 07-06-2018

 
Den obligatoriske eksamenslæsning på skolen skal gerne gavne både de fagligt dygtige elever og de elever, der ikke er så godt med fagligt, siger viceskoleleder Ebbe Weng, Sdr. Vang Skole.

Obligatorisk eksamens­læsning på skolen

Sdr. Vang Skole indfører obligatorisk lektielæsning for 9. klasse-eleverne på nogle af de dage, hvor der ikke er eksamen

Eksamenslæsning · 07-06-2018

 
MentorDanmark er gået sammen med algoritmeforskere fra Danmarks Tekniske Universitet og har udviklet et intelligent stykke software, som sikrer, at det altid er den rigtige vikar som kommer ind til de rigtige vikartimer ud fra en lang række parametre som fagprofil, kendskab og relation til klassen, erfaring, mellemtimer, pædagogiske præferencer m.m.

Ny teknologi vil ændre vikardækningen

Nyt koncept vil ikke kun spare landets skoler for en masse tid og bøvl i morgentimerne, men også løfte selve undervisningen i vikartimerne

MentorDanmark · 07-06-2018

 
I første omgang vil antimobbeprogrammet blive afprøvet i udvalgte kommuner, herunder Københavns og Billund kommuner.

Hele skolen skal involveres i kampen mod mobning

Alle på og omkring skolen skal være en del af indsatsen mod mobning. Det viser erfaringer fra udlandet, og det er kernen i Alliancen mod mobning

Alliancen mod mobning · 07-06-2018

 
Vores brug af mobiletelefonen har magt til at fjerne os fra hinanden, underminere læring og forkvakle børn og unges opfattelse af, hvad der er vigtigt i livet, mener Annette Prehn, sociolog og forfatter.

Skoler uden mobiltelefon er vejen frem

Det giver rigtig god mening at sætte klare rammer for elevers brug af mobiltelefoner, mener sociolog og forfatter Anette Prehn

Mobilfri skoler · 07-06-2018