Vikingetiden var også drabelige kampe med hjemmelavede våben.
Vikingetiden var også drabelige kampe med hjemmelavede våben.

I lære som viking

En lejrskole i Sagnlandet Lejres vikingeområder giver indblik i både sociale og kulturelle forhold

Mette vågnede tidligt. Det var lidt svært at falde i søvn i går. Hun havde savnet mor, men var lidt stolt over, at hun har klaret sig igennem to nætter med hjemve. Men nu var hun vågen og spændt på, hvad dagen ville bringe. Hun kunne høre, at knægtene (som drengene blev kaldt), allerede var i gang med at hugge brænde, hente vand og var ved at tænde bål med ildstål, flint og fyrresvamp. Så var der nok snart tid til at lave morgenmad. Mette kunne se, at Hjalte, den nye dreng i klassen, hentede vand sammen med Kristian igen. De gik med det tunge åg på nakken. De var seje og grinede, når vandet skvulpede over deres ben. I dag var det selveste Odinsdag. Der skulle bages flæskesteg og brød i ovnen. Pigerne skulle lave mad til 30 “vikinger”. Om eftermiddagen skulle de handle med den klasse, der kom i går på markedspladsen. Det var Mette meget spændt på. Hun havde fundet nogle flotte sten på stranden, havde lidt rav med og havde snittet nogle runepinde i skolen. Mon der var afsætning til det på markedet? Det ville tiden vise. Alle fnisede lidt, når der blev sagt: “Må guderne være med jer”. Den nye klasse var lidt ældre og havde selv syet deres tøj. Det så flot ud. Mettes klasse har lånt tøjet hos Ravnefolket. Mette havde valgt en flot blå selekjole og flettet et bånd i håret. Hun synes, at hun blev ligesom en anden, rankede ryggen og havde også fået et vikingenavn. Hun valgte Signe “den sejrende”. Med det navn skulle hun nok klare “vikingelivet” og mere til …!

En rejse i tid og sted

Der er ingen tvivl om, at kønsrollerne vil blive udfordret i Sagnlandet Lejre. At føre elever anno 2016 tilbage til vikingetiden er ikke mindst en udfordring for pigerne, der i nutiden kan det samme som drenge, men som i vikingetiden havde deres klare rolle med at udføre dagens gerninger med køkken-, tekstil- og husflidsarbejde. For pigerne arbejder oftest i stuehuset og køkkengården med mad, uld og små sysler og håndværksaktiviteter. Drengene arbejder mest med og i træ eller ved smeden. Sådan er det, når man vælger at komme i lære som fastboende vikingebønder på Gården i Sagnlandet Lejre.

– Det er en ny verden for eleverne. De kommer til at se sig selv med andre øjne, de overskrider nogle grænser og gør ting, de måske er bange for. Det kan meget vel forandre strukturen i klassen og så at sige gøre lejrskoleopholdet til en dannelsesrejse, lyder det fra undervisnings- og udviklingsansvarlig Jutta Eberhards fra Skoletjenesten.

Sovebriks med fåreskind

Gården er et rekonstrueret miljø bestående af et stuehus med husgeråd, en køkkengård med vaskeplads, ildsteder og ovne samt en tømmerplads, et skovområde og et huggehus med tilhørende udstyr og værktøj. På området er der desuden tre sovehytter med brændekomfur og plads til overnatning for 10-12 personer i hver og en hytte, der kan bruges til lærerværelse. I hytterne er der sovebrikse med fåreskind som liggeunderlag. Der er brændekomfur og olielamper.

Plads til fordybelse

En lejrskole på Gården giver plads til fordybelse. Eleverne får kendskab til livet i vikingetiden, og til ikke-kristne religioner og livsopfattelser.

De kan forholde sig til livsetiske spørgsmål og kan sammenstille deres oplevelser med kristendom, andre religioner og livsopfattelser. Eleverne kan anvende redskaber og værktøjer i forhold til produktets form og funktion. Samtidig skal eleverne forholde sig til kulturgeografiske processer, der danner grundlag for menneskers levevilkår. De kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. De er med til at undersøge, perspektivere og sætter ord på deres refleksioner. De lærer noget omkring deres egen styrke og formåen, ser sig selv og andre med “nye” øjne og er en del af et nyttigt fællesskab, hvor samarbejde er ønsket og påkrævet.

Kort og lang

Sagnlandet Lejre tilbyder både den lange lejrskole og den korte – fra et døgn op til en uge. Den lange foregår på Gården. I løbet af ugen får eleverne lejlighed til at optræde som værter for den klasse, der kommer som “omrejsende håndværkere og handelsfolk” på Markedspladsen.

Den korte lejrskole varer en, to eller tre døgn og foregår fortrinsvis på Markedspladsen. Ravnebjerg er indrettet som en handelsgade omgivet af en smedje og store sove- og arbejdstelte indrettet med bænke, kister og masser af værktøj og husgeråd – alt sammen kopier af fund fra vikingetiden. Ved køkkenteltet findes vaskeplads, ildsteder og ovne.

På Markedspladsen indkvarteres eleverne i to store telte på et blødt sengeleje med ris, halm, et klæde og skind. Her er man rejsende vikinger med handel, håndværk og madlavning som omdrejningspunkt for forløbet.

Pigerne arbejder ved køkkenteltet med mad og små sysler. Drengene arbejder i smedjen eller i træsmedeteltet.

Alle aktiviteter er i tæt samarbejde og samspil. Aktiviteterne er meningsfulde i forhold til vikingelivet. Eleverne bliver regnet med og regnet for noget. Det er vigtigt, at de er med. Arbejdsprocesserne er medvirkende til, at gruppen udvikler sig fra flok til fællesskab.

www.sagnlandet.dk eller www.skoletjenesten.dk

Seneste artikler

 
Opera, ballet, skuespil og klassisk musik bliver sat på skoleskemaet for endnu flere børn og unge i hele landet i partnerskab med Det Kongelige Teater.

Klassisk scenekunst på skoleskemaet

Det Kongelige Teater er gået sammen med flere kommuner i hele landet om at give børn og unge mulighed for at stifte bekendtskab og arbejde med klassisk scenekunst i skolen

Det Kongelige Teater · 03-12-2018

– Der er solide argumenter for at integrere naturfagene frem for at undervise i dem som individuelle fag, hvis man vil tage de overordnede formål med uddannelserne alvorligt, mener professor emeritus Jens Dolin.

Vi skal videre med et integreret naturfag i skolen

Skal naturfagene i skolen være adskilte eller arbejde sig hen mod et fælles fag? Professor emeritus Jens Dolin, der gennem sit arbejdsliv har forsket i naturfagsdidaktik, er ikke i tvivl om, at vi skal videre med at få fokus på sagen frem for enkeltfaget.

Institut for naturfagsdidaktik · 03-12-2018

Den industrielle udvikling er i fokus i forløbet ”Fra Håndværk til Robot”. Undervisningsforløbet kommer ind på dampmaskinens påvirkning af samfundet, migrationen fra land til by, samlebåndsarbejde og det hårde liv på fabrikkerne.

Der var engang en dampmaskine

Teknisk Museum i Helsingør inviterer skolernes elever ind i teknikkens verden

Teknisk Museum · 03-12-2018

Folkeskolelærer Iben Lund Abrahamsen slap af med sine fysiske gener, efter hun ikke længere skulle overanstrenge sin stemme.

Læreren fandt selv ud af at skabe bedre akustik

Høretekniske hjælpemidler hjælper Iben Lund Abrahamsen, så hun ikke belaster stemmen, når hun underviser

Sonova · 03-12-2018

I dag er der i alt 17 titler og syv forskellige sprog på det lille forlag i Frederikssund, Bjerre Trykkeri og Forlag.

Et livsværk med grammatikbøger

Siden 1982 har Bjerre Trykkeri og Forlag produceret og leveret grammatikbøger til de danske skoleelever

Bjerre trykkeri & forlag · 03-12-2018