Robotteknologi har fundet vej til skolerne. Foto: MV Nordic.
Robotteknologi har fundet vej til skolerne. Foto: MV Nordic.

Robotter som læremiddel

Arbejdet med robotter og programmering styrker elevernes kompetencer

Af: 

Eva Petropouleas Christensen og Jacob Kiellberg
pædagogiske konsulenter ved CFU/UCSJ

I CFU Sjælland arbejder vi målrettet med robotteknologi og programmering i sammenhæng med Fælles Mål i naturfagene og matematik samt de to tværfaglige områder innovation og entreprenørskab og it og medier. I dag findes der mange forskellige robotter, som kan programmeres forholdsvist simpelt. Nogle er meget velegnede til undervisningsbrug i og med, at de er udviklet med læring for øje – robotten er altså et didaktiseret læremiddel. Andre robotter stiller krav til læreren om selv at didaktisere brugen af robotterne, da de er udviklet til andre formål, fx leg eller open source-udviklingsprojekter.

I arbejdet med robotter er det afgørende, at læreren gør sig klart, om eleverne skal lære om, med eller af robotten, og hvordan det didaktiske design kan sikre dette. Overordnet er der tre tilgange:

  • Robotten som tool (redskab): Robotten er et redskab til at lære om noget andet, fx et udvalgt matematisk felt eller dataopsamling.
  • Robotten som peer (følgesvend): Robotten er en motivator, som leder og inspirerer eleven til udforskning og udvikling.
  • Robotten som tutor (underviser): Robotten er forprogrammeret til at undervise i noget bestemt. Denne metode er ofte brugt på specialområdet.

Danske robotter af høj kvalitet

Når man taler om robotter til undervisning, er det svært at komme uden om Lego Education. I softwaren til den nye Lego Wedo 2.0 findes fx en række læringsforløb, som peger ind i natur- og teknologis Fælles Mål. I Lego Mindstorms EV3-softwaren er der ligeledes forløb til fysik/kemi og de øvrige naturfag med bl.a. elektronisk dataopsamling og programmering. Det gør det nemt for læreren at anvende robotterne i kvalitative læringsforløb, samtidig med at konstruktionselementet gør, at robotterne er meget velegnede til innovations- og STEAM-forløb.

Også Shape Robotics, som er en ny virksomhed skabt på basis af et udviklingsprojekt på DTU, er med i forreste linje. Deres robotsystem Fable hører til gruppen af modulare robotter, dvs. det består af forskellige moduler, som nemt klikkes sammen til design og re-design.

I Fable er der via mulighederne for at programmere robotten i Blockly, Python, Java og MatLink indbygget en programmeringsfaglig progression, som gør, at den kan anvendes fra 2. klasse til universitetsniveau. Samtidig barsler Shape Robotics også med en platform, som indeholder læringsforløb til en række fag i folkeskolen.

Programmering

At arbejde med robotter er også at arbejde med programmering – skal vi det?

Robotteknologi vinder i disse år indpas både på arbejdspladsen og i privatsfæren, og vi vil alle skulle agere med og tage kritisk stilling til denne teknologi. Derfor giver det god mening at arbejde med robotter i folkeskolen og herigennem at give eleverne en grundlæggende teknologiforståelse. Samtidig kan man ikke tale om robotter uden også at tale om programmering.

I artiklen “What happens when everybody can code? We’re about to find out” italesætter Douglas Rushkoff vigtigheden af, at vi alle lærer om programmering. Med techfirmaernes fokus på brugervenlighed og simplificering kan vi ganske vist “alle sammen kode”, men vi aner intet om de bagvedliggende strukturer. For Douglas Rushkoff er der således tale om et demokratisk projekt, når han mener, at alle bør have et basalt kendskab til programmering. Her vil anvendelsen af robotter kunne afmystificere programmering for eleverne og give netop den forståelse, som Douglas Rushkoff advokerer for.

Samtidig mener mange, at programmering træner en række dybdekompetencer. Internationalt tales der om computationel tænkning som term. Computationel tænkning handler bl.a. om problemløsning, mønstre og generaliseringer, at nedbryde større ting i mindre dele m.m. Det er nærliggende at forestille sig, at de dybdekompetencer, som her tales om, i høj grad vil kunne bidrage til/understøtte andre beslægtede kompetencer, som der allerede opereres med i folkeskolen, fx de matematiske kompetencer.

I Danmark vil vi desuden gerne have eleverne til at være kreativt skabende med it. Når programmering og robotter bliver inddraget i undervisning­en, er det vores erfaring i CFU Sjælland, at børnene ofte er topmotiverede, arbejder sammen, går til problemet/opgaven på en eksperimenterende, men velovervejet måde, lærer af deres fejl og ikke giver op.

Der er således mange bevæggrunde for at arbejde med robotteknologi i undervisningen.

Seneste artikler

 
Janne Hedegaard, chef for Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge.

Inklusion skal mindske ulighed og styrke fællesskabet

Inklusion skal sætte alle skolens elever i stand til at magte sociale og faglige fællesskaber, men det kræver også, at skolen rummer forskellige former for viden og kompetencer

Inklusion · 24-02-2020

Er det sundt for barnet at bruge så meget tid foran skærmen? Det spørgsmål sætter mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier, under debat ved foredrag rundt om i landet.

Tænk over dit barns skærmtid

Foruroligende forskning viser, at intensiv brug af skærme ikke blot sløver, men også risikerer at hæmme udviklingen af hjernen. KLF, Kirke & Medier, tilbyder at tage emnet under debat ved foredrag på skoler

Debat · 24-02-2020

Eleverne sidder med hver deres Chromebook og skriver på livet løs.

Ny metode til skriftsprogsundervisning af de yngste børn

De yngste elever i skolen bliver bedre til at skrive, hvis de kan høre, hvad de skriver, mens de skriver

Lytteskrivning · 24-02-2020

 
Her er et eksempel på et klasselokale efter en ændret indretning.

Få bedre trivsel, ro og overskud ved en ny organisering af skoledagen

Sådan lyder tilbuddet fra lærer, forfatter og kursusholder Karina Winther, der er ophavsmanden til filosofien Ugeskemarevolutionen

UgeskemaRevolutionen · 24-02-2020

 

Det kontantløse samfund rykker ind på skolerne

Med det kontantløse betalingskoncept Skolepenge.dk kan skolen slippe for bøvl og uhygiejniske kontanter og samtidig ruste eleverne til en kontantfri fremtid

Betalingsmidler · 24-02-2020