Historiefag

Engagerede historielærere i et udfordret historiefag

Elever synes, historie er et teksttungt fag, og at det ikke rigtigt kan bruges til noget

En ny undersøgelse fra Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, HistorieLab, tager temperaturen på historiefaget på landets grundskoler. Her tegner sig et billede af engagerede historielærere, der dog ofte har vanskeligt ved at omsætte intentionerne i historiefagets mål. En udfordring for lærerne er bl.a., at elever måske nok synes, faget er spændende en gang imellem, men hovedsagelig lægger vægt på, at det ikke kan bruges til noget, medmindre man ønsker at uddanne sig til lærer, arkæolog eller historiker.

Undersøgelsen tegner et billede af, at elever ofte opfatter historie som et teksttungt fag, hvor det drejer sig om at kunne huske årstal, vigtige personer og begivenheder, hvilket for manges vedkommende gør faget svært og fjernt. En del elever mener derfor, at det er afgørende, at undervisningen ikke er for kedelig. De tillægger undervisningsvariation og lærerens personlighed stor betydning for udbyttet af faget. Dvs. mere end det faglige i undervisningen.

Videnstungt fag

Det billede er åbenlyst ikke i tråd med intentionerne med historiefaget, således som de fremgår af forenklede Fælles Mål. Flere historielærere vurderer da også, at elever ikke lærer det, som er meningen med faget. En del historielærere har endvidere selv vanskeligt ved at sætte ord på, hvad eleverne reelt lærer i faget, og hvordan dette har sammenhæng med fagets overordnede formål.

Ifølge de to forskere bag undersøgelsen, Jens Aage Poulsen og Heidi Eskelund Knudsen, knytter der sig en række problemer til dette. Heidi Eskelund Knudsen fortæller:

– De interviewede lærere er engagerede og har ambitioner med faget, men er udfordret på flere planer. Mange historielærere forsøger at variere undervisningen for at undgå, at eleverne “keder sig”. Man må nærmest for alt i verden ikke kede sig i historietimerne. Parallelt med det kræver det meget tid af lærerne at sammensætte læremidler til undervisningen. Faget opleves som meget videnstungt, især for yngre historielærere og historielærere uden undervisningskompetence. Vi ser også i undersøgelsen, at der gør sig en kultur gældende blandt historielærere generelt, hvor læreplanerne (forenklede Fælles Mål) spiller en ganske begrænset rolle i lærernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Det bliver derfor i praksis ofte forlagsproducerede læremidler, der styrer undervisningens indhold.

Jens Aage Poulsen fortæller videre:

– Historielærerne mener også, at faget er udfordret af dets status i fagrækken, og det understøttes af vores kvantitative Rambøll-undersøgelse, der tegner et billede af, at historiefaget i praksis ikke bliver prioriteret fra kommunal- og skoleledelsesmæssig side set i forhold til dansk og matematik.

Ifølge tillægsundersøgelsen “Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget” bliver historiefaget nedprioriteret som skolefag, og ansvaret for dette findes andre steder i skolesystemet, hos skoleledelser og i kommunernes skoleforvaltninger. Man kan eksempelvis se den lave prioritering i fravalget af at sætte uddannede historielærere til at undervise i historiefaget, og den lave prioritering ses også i manglende efteruddannelsestilbud til lærerne samt i manglende lydhørhed over for historielærernes ønsker om videreuddannelse og faglig opkvalificering.

Om HistorieLab

HistorieLab er et kreativt og nytænkende formidlingslaboratorie, der udvikler og styrker historieundervisningen, inspirerer og skaber samarbejde mellem skole og kulturinstitution samt fremmer børn og unges forståelse af histories og kulturarvs betydning for deres nutid og fremtid.

På baggrund af resultaterne fra en ny undersøgelse har HistorieLab igangsat en række initiativer, hvor HistorieLab i samarbejde med lærere, der underviser i historie, og andre aktører, udvikler fagdidaktik og konkrete fremgangsmåder, der fremmer elevers interesse for historie og ikke mindst øger deres bevidsthed om, at de kan bruge historie til at reflektere over og bedre forstå sig selv, deres samtid og omgivende samfund samt til at tage bestik af fremtiden.

HistorieLab gennemfører bl.a. en række udviklingsprojekter i skoleåret 2016-17 og har netop, sammen med erfarne historielærere, udviklet en række færdige undervisningsforløb, der frit kan downloades fra hjemmesiden www.historielab.dk.

Endelig bliver der iværksat en række forskningsprojekter, der sigter på at styrke fagdidaktik og metodik i historie og andre kulturfag både i og uden for skolen.

Seneste artikler

Allan Sørensen, datteren Charlotte Høvdinghof Trebbien Villumsen og sønnen Henrik Høvdinghof. Tilsammen familiefirmaet Skolebutik.dk.

Naturfag er en familiesag

Familiefirmaet Skolebutik.dk har leveret udstyr og løsninger til naturfag i folkeskolen siden 1987

Skolebutik.dk · 27-11-2019

Forlaget Pressto har udgivet en række bøger om ”Social Tænkning”, der ikke bare har vist sig at være en effektiv metode til at hjælpe denne målgruppe – men at også ”almindelige” børn og unge har godt af at få udbygget deres sociale kompetencer.

Sociale kompetencer er indgangen til at klare sig i skolen

Elever, der ikke kan knække de sociale koder, får ofte hurtigt store faglige og sociale problemer i skolen. Det rammer især børn og unge med autisme, ADHD og andre udfordringer i livet, men børn og unges sociale kompetencer er generelt faldende

Forlaget Pressto · 27-11-2019

I Picasso-laboratoriet kommer man tæt på udvalgte værker i udstillingen ”Elsket af Picasso”, hvor eleverne undersøger, hvad billederne siger til os.

På Picasso-laboratorium

På Arken undersøges kunsten i fællesskab gennem dialog og varierende praktisk-kreative tilgange – museet bruges som multimodalt læringsrum

Arken · 27-11-2019

Reventow Museet.

Historisk opdagelsesrejsende på Lolland

Med besøg på Museum Lolland-Falsters udstillinger kommer man så tæt på historien, at man næsten kan mærke den

Museum Lolland-Falster · 27-11-2019

 
En kuglestol, kuglevest eller kuglepude, hvor kuglerne trykker dybt i muskulaturen, og tyngden stimulerer leddene.

Sansestimulation – en hjælp til børn med angst og uro

Hver femte elev i indskolingen har en sanseforstyrrelse, som kan være årsag til angst, uro og dårlig koncentration. Målrettet sansestimulation vil kunne forbedre mange børns evne til at deltage i skolens aktiviteter

Protac · 14-10-2019