Elever undervises i livet under havets overflade.
Elever undervises i livet under havets overflade.

Ny model for supervision styrker undervisningen

På Den Blå Planet, hvor flere af underviserne er universitetsstuderende, er der udviklet en ny supervisionsmodel med god effekt

Af: 

Mette Mohr Martensen og Anna Eg Pedersen, Skoletjenesten i Københavns Kommune

Den åbne skole er en central del af skole­reformen, og supervision er et vigtigt redskab for underviserne. På museer og kulturinstitutioner bliver der arbejdet med supervision for netop at kvalitetssikre undervisningen i de eksterne læringsmiljøer.

På Den Blå Planet bliver børn og unge hver dag klog­ere på livet under havets overflade, når de undersøger natur­en og dens kredsløb. En del af akvariets medarbejder­stab er studerende, der underviser eleverne.

Tidligere bestod supervisionen på Den Blå Planet i, at den enkelte studerende blev observeret under et helt undervisningsforløb. I dag har de udviklet en model med fokus på selvevaluering. Det fortæller undervisnings- og udviklingsmedarbejder Rikke Maria Nielsen:

– Vi har forsøgt at lave en såkaldt proaktiv supervision, hvor vi træner den enkelte underviser i at være opmærksom på egen praksis.

Mere struktur

Skoletjenesten har undervisningsansvarlige på en række kulturinstitutioner på Sjælland, som udvikler undervisning til elever i grundskolen, herunder Den Blå Planet.

Skoletjenesten kontaktede sidste år Ulla Nedergaard,­ der er selvstændig supervisor og læringskonsulent. Hun har bl.a. inspireret med metoder og redskaber på temadage for Skoletjenestens medarbejdere og samarbejdspartnere.

Det er hende, der har været med til at udvikle supervisionsmodellen hos Den Blå Planet.

– Det stærke ved det, vi har gjort, er, at supervisionen er blevet mere struktureret. Jeg tror, at de på Den Blå Planet oplever en klarere prioritering i forhold til, hvad de vil nu og på længere sigt, så de ikke drukner i arbejdet med supervision, siger Ulla Nedergaard.

Den Blå Planet har brugt Ulla Nedergaards samtalemodel, som indeholder tre trin; beskriv – forklar – vurder.

– Det er mindre tidskrævende og mere effektivt, fortæller undervisnings- og udviklingsmedarbejder Rikke Maria Nielsen.

Skiftende fokus

Den nye model betyder, at alle 11 studenterundervisere har fælles opstart og fælles afslutning af arbejdsdagen, hvor de taler med hinanden om, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede.

Biologistuderende Jeppe Pedersen er begejstret for den nye model.

– Supervisionen har gjort, at vi under vores fælles opsamling hører om erfaringer fra andre forløb. Der er en masse guldkorn, som vi normalt ikke ville få delt, fordi vi har undervist forskellige steder, siger han.

Et andet bærende element i modellen er, at der hver sjette uge skiftes fokusområde. Det kan være “tegn på læring”, “gentagelser”, “mødet med læreren” og “målstyret undervisning”.

– Tidligere lagde vi meget vægt på det faglige, når vi evaluerede. Sådan nogle ting som “gentagelser” og “mødet med læreren” er noget, som vi normalt slet ikke ville have fokus på, fordi vi ikke er læreruddannede, tilføjer Jeppe Pedersen.

Ifølge læringskonsulent og supervisor Ulla Nedergaard skal god supervision bl.a. motivere medarbejderne ved overvejende at fokusere på, hvad der fungerer godt i undervisningen.

– På den måde kommer vi til at tale om opgaven på en anden måde, så vi i supervisionen bliver mere modtagerorienterede, og vi får dermed skærpet elevperspektivet. Det er jo eleverne og deres læring, det hele handler om, slutter Ulla Nedergaard. 

God supervision

Selvstændig supervisor og læringskonsulent Ulla Nedergaard foreslår at bruge BFV-modellen som konkret redskab til god, struktureret supervision, der kan gives i makkerpar. BFV står for “beskriv, forklar, vurder”:

  • Beskriv: Beskriv situationen/undervisningsaktiviteten så objektivt som muligt. Hvad skete der, hvad så og hørte du?
  • Forklar: Forklar situationen, og kom med dine tanker om det, der skete i situationen. Er der særlige mønstre eller sammenhænge, og hvordan kan det være?
  • Vurder: Fortæl din subjektive holdning. Hvad synes du om det, der skete, hvad er vigtigt for dig og hvorfor?
  • Spørgsmål til slut: Hvordan tror du, at eleverne vil beskrive, forklare og vurdere situationen/undervisningsaktiviteten?

Seneste artikler

Allan Sørensen, datteren Charlotte Høvdinghof Trebbien Villumsen og sønnen Henrik Høvdinghof. Tilsammen familiefirmaet Skolebutik.dk.

Naturfag er en familiesag

Familiefirmaet Skolebutik.dk har leveret udstyr og løsninger til naturfag i folkeskolen siden 1987

Skolebutik.dk · 27-11-2019

Forlaget Pressto har udgivet en række bøger om ”Social Tænkning”, der ikke bare har vist sig at være en effektiv metode til at hjælpe denne målgruppe – men at også ”almindelige” børn og unge har godt af at få udbygget deres sociale kompetencer.

Sociale kompetencer er indgangen til at klare sig i skolen

Elever, der ikke kan knække de sociale koder, får ofte hurtigt store faglige og sociale problemer i skolen. Det rammer især børn og unge med autisme, ADHD og andre udfordringer i livet, men børn og unges sociale kompetencer er generelt faldende

Forlaget Pressto · 27-11-2019

I Picasso-laboratoriet kommer man tæt på udvalgte værker i udstillingen ”Elsket af Picasso”, hvor eleverne undersøger, hvad billederne siger til os.

På Picasso-laboratorium

På Arken undersøges kunsten i fællesskab gennem dialog og varierende praktisk-kreative tilgange – museet bruges som multimodalt læringsrum

Arken · 27-11-2019

Reventow Museet.

Historisk opdagelsesrejsende på Lolland

Med besøg på Museum Lolland-Falsters udstillinger kommer man så tæt på historien, at man næsten kan mærke den

Museum Lolland-Falster · 27-11-2019

 
En kuglestol, kuglevest eller kuglepude, hvor kuglerne trykker dybt i muskulaturen, og tyngden stimulerer leddene.

Sansestimulation – en hjælp til børn med angst og uro

Hver femte elev i indskolingen har en sanseforstyrrelse, som kan være årsag til angst, uro og dårlig koncentration. Målrettet sansestimulation vil kunne forbedre mange børns evne til at deltage i skolens aktiviteter

Protac · 14-10-2019