Fotos: Johanne Christiani
Fotos: Johanne Christiani

Fokus på naturen som læringsrum

Siden 1995 har Københavns Universitet uddannet friluftsvejledere. Med stigende krav til lærere og elever om undervisning i udendørsrummet er uddannelsen mere aktuel end nogensinde

Af: 

Jessie Nørgaard, journalist

Friluftsvejlederuddannelsen på Københavns Universitet er en fleksibel deltidsuddannelse, som i år kan fejre 20 års jubilæum. Uddannelsen var den første til at certificere friluftsvejledere i Danmark. På uddannelsen er naturen som læringsrum helt central, og ifølge studieleder Mathilde Vædele Haugaard Jensen kan friluftsliv noget helt særligt i forhold til læring.

- Friluftsliv skaber en større motivation for læring, fordi alt, hvad vi gør ude i naturen, giver mening. Der er en grund til at lære at bygge en bivuak, hvis man vil holde sig tør ved overnatning i regnvejr, og en grund til at lære at lave bål, hvis man vil have aftensmad. Der ligger et kæmpe potentiale i at bruge friluftsliv i undervisningen, fordi man her lærer tingene, hvor man har brug for dem. Sat sammen med den traditionelle skoleundervisning giver friluftsliv muligheder for at gøre abstrakt undervisning mere konkret.

Mathilde Vædele Haugaard Jensen mener, at friluftsliv kan svare på nogle af fremtidens udfordringer inden for undervisning, og at uddannelsen som friluftsvejleder derfor fortsat vil have sin berettigelse.

- Friluftsliv giver en masse realkompetencer. Det giver evner til at tænke handlingsorienteret og kreativt og til at indgå i sociale sammenhænge. Samtidig kan det at være i naturen give ro og harmoni i en stressende verden.

Stigende interesse for friluftsliv

I løbet af de 20 år, uddannelsen har eksisteret, har man oplevet en stigende interesse for friluftsliv i befolkningen. Samtidig har der været et øget krav til lærere, der bruger naturen i deres undervisning, om at kunne dokumentere deres evner i brugen og formidlingen af den. Det er et af de væsentligste argumenter for at deltage på uddannelsen, erfarer Mathilde Vædele Haugaard Jensen, og uddyber:

- Danskerne er mere aktive i naturen end tidligere og det har selvfølgelig skabt en interesse for friluftsvejlederuddannelsen. Men vi oplever også, at der blandt lærere er et øget behov for at kunne argumentere for og legitimere færdigheder, viden og kompetencer. Samtidig er der efter Præstøulykken, hvor flere elever kom til skade, kommet langt mere fokus på sikkerhed, når man har elever med i naturen. Netop sikkerhed er også noget, der optager vores studerende på friluftsvejlederuddannelsen meget.

Hængekøjer og træklatring

På friluftsvejlederuddannelsen foregår en stor del af undervisningen ude i naturen. Der er flere ekskursioner, hvor gruppen af studerende er væk i flere dage ad gangen, og netop dette har været en af de største oplevelser for Johanne Christiani, der blev færdig som friluftsvejleder i 2012 og i dag arbejder på Baunehøj Efterskole.

- Vi fik lov at nørde planter i en hel uge, ro kajak på Isefjorden, sove i hængekøjer og klatre i træer i Grib Skovs mørke. Det gav mig ikke kun en masse fantastiske oplevelser, men også en masse færdigheder og var en øjenåbner for, hvor meget jeg egentlig kunne, og hvorfor man skal bruge naturen i pædagogiske sammenhænge.

Ifølge Johanne Christiani giver naturen med sin uforudsigelighed noget helt særligt til hendes undervisning. Her er der knyttet en handling til enhver situation, og her kræves snarrådighed for at kunne svare på naturens krav. Det er det, hun giver videre til sine elever, når hun underviser i friluftsliv.

- Det helt unikke med naturen er, at den er uden for vores kontrol. Jord, vind og vejr er ikke noget, vi selv har produceret, formet eller designet, og vi er tvunget til at handle i det. Hvis mine elever fryser, må de tage en trøje på, og hvis de skal lave mad, må de tænde et bål. I naturen har alting en konsekvens, og det er en vigtig lære for børn og unge. Samtidig kan naturen give noget helt særligt i forhold til at være sammen som en gruppe. Hvis eleverne for eksempel skal klatre i træer, lærer de ikke kun at sikre hinanden, men også, at de har hinandens liv i deres hænder.

Friluftsvejlederuddannelsen er en fleksibel deltids­uddannelse i friluftsliv, som du kan tage på op til tre år.

Studiet kan både bruges som en katalysator for nye jobmuligheder eller som et fagligt løft for undervisere med interesse for natur og friluftsliv

Se mere om moduler, datoer og priser på www.friluftsvejleder.science.ku.dk

Seneste artikler

 
Randi Hedelund Jeppesen med et af hendes vigtigste IT-hjælpemidler; en smartphone. Foto: Cathrine Drud.

Jeg holder aldrig fri fra at være ordblind

Lærer trækker på egen erfaring som ordblind for at hjælpe børn med læsevanskeligheder

IT-hjælp til ordblinde · 23-11-2020

At få spist og få energi er afgørende for, om børnene trives i skolen både fagligt og socialt. Foto: Claus Rasmussen

Sæt spisepausen i fokus

Ved overgangen fra børnehave til skole er det vigtigt at være opmærksom på betydningen af en god spisepause, siger forsker

Mejeriforeningen · 23-11-2020

Undervisningsforløbet giver eleverne redskaber til at sætte ord på følelser og tale om relationer.

Det gør det lidt nemmere at forstå dem, man går i klasse med

Undervisningsforløbet Perspekt 2.0 giver eleverne redskaber til at sætte ord på følelser, løse konflikter og tale om forskellighed og relationer

Perspekt · 23-11-2020

Lise Sohl Jeppesen, udviklingskonsulent,  Dansk Skoleidræt.

Bevægelse i løbet af skoledagen: Sæt ind i undervisningstiden

Forskere fra Syddansk Universitet giver unikt indblik i skolebørns bevægelse under faglige lektioner, frikvarterer og i løbet af hele skoledagen. Især i undervisningstiden er der rum til forbedring. Få tips til enkle øvelser

Leg og bevægelse · 23-11-2020

Professor Arsen K. Mejlikov fra DTU-Byg International

Rigtig ventilation giver næring til hjerne og krop

Effektiv indlæring er i skolerne sparet væk i bestræbelserne på energiøkonomisk gevinst. De offentlige bygninger har over de seneste 50 år tabt pusten efter gennemgribende fokus på tætning og isolering

KE Fibertec & Vent2U · 23-09-2020