Fotos: Johanne Christiani
Fotos: Johanne Christiani

Fokus på naturen som læringsrum

Siden 1995 har Københavns Universitet uddannet friluftsvejledere. Med stigende krav til lærere og elever om undervisning i udendørsrummet er uddannelsen mere aktuel end nogensinde

Af: 

Jessie Nørgaard, journalist

Friluftsvejlederuddannelsen på Københavns Universitet er en fleksibel deltidsuddannelse, som i år kan fejre 20 års jubilæum. Uddannelsen var den første til at certificere friluftsvejledere i Danmark. På uddannelsen er naturen som læringsrum helt central, og ifølge studieleder Mathilde Vædele Haugaard Jensen kan friluftsliv noget helt særligt i forhold til læring.

- Friluftsliv skaber en større motivation for læring, fordi alt, hvad vi gør ude i naturen, giver mening. Der er en grund til at lære at bygge en bivuak, hvis man vil holde sig tør ved overnatning i regnvejr, og en grund til at lære at lave bål, hvis man vil have aftensmad. Der ligger et kæmpe potentiale i at bruge friluftsliv i undervisningen, fordi man her lærer tingene, hvor man har brug for dem. Sat sammen med den traditionelle skoleundervisning giver friluftsliv muligheder for at gøre abstrakt undervisning mere konkret.

Mathilde Vædele Haugaard Jensen mener, at friluftsliv kan svare på nogle af fremtidens udfordringer inden for undervisning, og at uddannelsen som friluftsvejleder derfor fortsat vil have sin berettigelse.

- Friluftsliv giver en masse realkompetencer. Det giver evner til at tænke handlingsorienteret og kreativt og til at indgå i sociale sammenhænge. Samtidig kan det at være i naturen give ro og harmoni i en stressende verden.

Stigende interesse for friluftsliv

I løbet af de 20 år, uddannelsen har eksisteret, har man oplevet en stigende interesse for friluftsliv i befolkningen. Samtidig har der været et øget krav til lærere, der bruger naturen i deres undervisning, om at kunne dokumentere deres evner i brugen og formidlingen af den. Det er et af de væsentligste argumenter for at deltage på uddannelsen, erfarer Mathilde Vædele Haugaard Jensen, og uddyber:

- Danskerne er mere aktive i naturen end tidligere og det har selvfølgelig skabt en interesse for friluftsvejlederuddannelsen. Men vi oplever også, at der blandt lærere er et øget behov for at kunne argumentere for og legitimere færdigheder, viden og kompetencer. Samtidig er der efter Præstøulykken, hvor flere elever kom til skade, kommet langt mere fokus på sikkerhed, når man har elever med i naturen. Netop sikkerhed er også noget, der optager vores studerende på friluftsvejlederuddannelsen meget.

Hængekøjer og træklatring

På friluftsvejlederuddannelsen foregår en stor del af undervisningen ude i naturen. Der er flere ekskursioner, hvor gruppen af studerende er væk i flere dage ad gangen, og netop dette har været en af de største oplevelser for Johanne Christiani, der blev færdig som friluftsvejleder i 2012 og i dag arbejder på Baunehøj Efterskole.

- Vi fik lov at nørde planter i en hel uge, ro kajak på Isefjorden, sove i hængekøjer og klatre i træer i Grib Skovs mørke. Det gav mig ikke kun en masse fantastiske oplevelser, men også en masse færdigheder og var en øjenåbner for, hvor meget jeg egentlig kunne, og hvorfor man skal bruge naturen i pædagogiske sammenhænge.

Ifølge Johanne Christiani giver naturen med sin uforudsigelighed noget helt særligt til hendes undervisning. Her er der knyttet en handling til enhver situation, og her kræves snarrådighed for at kunne svare på naturens krav. Det er det, hun giver videre til sine elever, når hun underviser i friluftsliv.

- Det helt unikke med naturen er, at den er uden for vores kontrol. Jord, vind og vejr er ikke noget, vi selv har produceret, formet eller designet, og vi er tvunget til at handle i det. Hvis mine elever fryser, må de tage en trøje på, og hvis de skal lave mad, må de tænde et bål. I naturen har alting en konsekvens, og det er en vigtig lære for børn og unge. Samtidig kan naturen give noget helt særligt i forhold til at være sammen som en gruppe. Hvis eleverne for eksempel skal klatre i træer, lærer de ikke kun at sikre hinanden, men også, at de har hinandens liv i deres hænder.

Friluftsvejlederuddannelsen er en fleksibel deltids­uddannelse i friluftsliv, som du kan tage på op til tre år.

Studiet kan både bruges som en katalysator for nye jobmuligheder eller som et fagligt løft for undervisere med interesse for natur og friluftsliv

Se mere om moduler, datoer og priser på www.friluftsvejleder.science.ku.dk

Seneste artikler

Seks ud af ti elever mener, at de efter forløbet har større indflydelse på, hvad de spiser i skolen. Hver anden har lyst til at spise mere sundt. 68 procent ved mere om, hvad der er sundt.

10.000 børn skal skabe bedre skolemåltider

Syv ud af ti elever ved mere om, hvad der er sundt, og hver anden elev vil spise sundere. Det er to af de konkrete resultater af et undervisningsforløb om mad og sundhed

Madmovers · 07-06-2018

 
Den obligatoriske eksamenslæsning på skolen skal gerne gavne både de fagligt dygtige elever og de elever, der ikke er så godt med fagligt, siger viceskoleleder Ebbe Weng, Sdr. Vang Skole.

Obligatorisk eksamens­læsning på skolen

Sdr. Vang Skole indfører obligatorisk lektielæsning for 9. klasse-eleverne på nogle af de dage, hvor der ikke er eksamen

Eksamenslæsning · 07-06-2018

 
MentorDanmark er gået sammen med algoritmeforskere fra Danmarks Tekniske Universitet og har udviklet et intelligent stykke software, som sikrer, at det altid er den rigtige vikar som kommer ind til de rigtige vikartimer ud fra en lang række parametre som fagprofil, kendskab og relation til klassen, erfaring, mellemtimer, pædagogiske præferencer m.m.

Ny teknologi vil ændre vikardækningen

Nyt koncept vil ikke kun spare landets skoler for en masse tid og bøvl i morgentimerne, men også løfte selve undervisningen i vikartimerne

MentorDanmark · 07-06-2018

 
I første omgang vil antimobbeprogrammet blive afprøvet i udvalgte kommuner, herunder Københavns og Billund kommuner.

Hele skolen skal involveres i kampen mod mobning

Alle på og omkring skolen skal være en del af indsatsen mod mobning. Det viser erfaringer fra udlandet, og det er kernen i Alliancen mod mobning

Alliancen mod mobning · 07-06-2018

 
Vores brug af mobiletelefonen har magt til at fjerne os fra hinanden, underminere læring og forkvakle børn og unges opfattelse af, hvad der er vigtigt i livet, mener Annette Prehn, sociolog og forfatter.

Skoler uden mobiltelefon er vejen frem

Det giver rigtig god mening at sætte klare rammer for elevers brug af mobiltelefoner, mener sociolog og forfatter Anette Prehn

Mobilfri skoler · 07-06-2018