Mødet med master­studerende styrker forskningen

Forskerne på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), har et stort ønske om at kvalificere forskningen gennem mødet med de studerende

Hvordan indretter vi daginstitutioner og skoler, så børn og unge trives bedst og lærer mest muligt? Hvordan gør vi læring til en livslang proces for alle, og hvordan støtter vi bedst børn, unge og voksne med særlige behov? Hvad skal vi lære – og hvordan, hvornår og hvorfor? Og hvad er de historiske og samfundsmæssige forudsætninger for, at vi tænker om pædagogik og uddannelse som vi gør? Der er spørgsmål nok at tage fat i på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), der er højborg for forskning i pædagogik og uddannelse.

Men forskningen skal også formidles. Resultaterne af undersøgelser, udviklingsarbejde, feltstudier og forskningsprojekter skulle gerne gøre en forskel i hverdagen. Formidlingen sker i høj grad gennem de uddannelser, instituttet udbyder. Og ikke mindst gennem en række masteruddannelser inden for pædagogik, uddannelse og ledelse.

Forskerne på instituttet har et stort ønske om at kvalificere forskningen gennem mødet med de mennesker, der arbejder i praksis inden for de områder, forskningen drejer sig om. Det sker netop gennem udbuddet af masteruddannelser.

Underviserne på masteruddannelserne forsker i de emner, uddannelsen har fokus på. Det giver de studerende en enestående mulighed for at blive undervist på baggrund af den allernyeste forskning. Men samtidig giver det forskerne mulighed for at få deres forskning ‘prøvet af’ på de mennesker, der kommer med erfaringerne fra praksis. Det ser uddannelsesleder for masteruddannelserne Jeanette Magne Jensen som en stor fordel:

- Jeg ser mødet med de masterstuderende som en fantastisk mulighed for at møde de mennesker, der arbejder i praksis med de emner, vi forsker i. På masteruddannelserne møder vi mennesker, der har mange forskellige jobfunktioner, på mange forskellige arbejdspladser, og som derfor har vidt forskellige perspektiver på det felt, vi nu beskæftiger os med, siger hun.

Vil videre

De masterstuderende er mennesker, der vil udfordres og udfordre sig selv både fagligt og personligt. Typisk har de en professionsuddannelse og nogle – eller mange – års erfaring inden for deres fag. Og nu vil de gerne videre. Måske videre til et andet job, men mange er bare ivrige efter at bygge videre på de kompetencer, de har – og dermed få mulighed for at få nye perspektiver på deres fagområde.

De vil have bedre forudsætninger for at analysere praksis, for at planlægge og gennemføre forandringsprocesser og for at evaluere dem og formidle resultaterne til målgrupper både i og uden for de organisationer, de arbejder i.

- De masterstuderende kommer med en stor iver efter at fordybe sig i det felt, der nu har deres interesse, og få sat nogle mere teoretiske perspektiver på det. Den iver i samspil med de mange forskellige erfaringer, der er repræsenteret på et hold masterstuderende, og de teorier og forskningsresultater, som underviserne bidrager med, giver en enestående mulighed for at få gang i nogle diskussioner, der er berigende for alle, siger Jeanette Magne Jensen.

- Med en optimal kobling af arbejdsliv og masteruddannelse kan man bruge opgaverne på studiet til at løse sine arbejdsopgaver mere kvalificeret. Det bliver mere end to fluer med ét smæk – man løser nogle opgaver, man alligevel skulle løse på arbejdet, og man gør det oven i købet bedre. I sidste ende smitter det alt sammen af på arbejdspladsen. Jeg har holdt oplæg og stillet min viden til rådighed, siger Ulla Pedersen, Master i sundhedspædagogik og sundhedsfremme, Konsulent i Videncenter for Sundhedsfremme, UCSyd.

Fakta

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) hører under Aarhus Universitet, men har adresse både i Aarhus og i Emdrup nord for København.

Oversigt over instituttets masteruddannelser: edu.au.dk/master

- Gennem uddannelsen har jeg fået begreber på det, jeg gør som leder. Jeg har lært meget om min egen ledelsesstil. Jeg oplever, jeg bliver bedre til mit job, fordi jeg har lært at ‘gå ud af min rolle’ og se det lidt på afstand. Jeg kan tage nogle mere kvalificerede valg, når jeg lige overvejer, hvad der er på spil, inden jeg træffer en beslutning, siger Lene Gonnsen, Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner, Uddannelseschef for Bygge- og anlægsuddannelserne på EUC Nordvestsjælland.

Seneste artikler

Seks ud af ti elever mener, at de efter forløbet har større indflydelse på, hvad de spiser i skolen. Hver anden har lyst til at spise mere sundt. 68 procent ved mere om, hvad der er sundt.

10.000 børn skal skabe bedre skolemåltider

Syv ud af ti elever ved mere om, hvad der er sundt, og hver anden elev vil spise sundere. Det er to af de konkrete resultater af et undervisningsforløb om mad og sundhed

Madmovers · 07-06-2018

 
Den obligatoriske eksamenslæsning på skolen skal gerne gavne både de fagligt dygtige elever og de elever, der ikke er så godt med fagligt, siger viceskoleleder Ebbe Weng, Sdr. Vang Skole.

Obligatorisk eksamens­læsning på skolen

Sdr. Vang Skole indfører obligatorisk lektielæsning for 9. klasse-eleverne på nogle af de dage, hvor der ikke er eksamen

Eksamenslæsning · 07-06-2018

 
MentorDanmark er gået sammen med algoritmeforskere fra Danmarks Tekniske Universitet og har udviklet et intelligent stykke software, som sikrer, at det altid er den rigtige vikar som kommer ind til de rigtige vikartimer ud fra en lang række parametre som fagprofil, kendskab og relation til klassen, erfaring, mellemtimer, pædagogiske præferencer m.m.

Ny teknologi vil ændre vikardækningen

Nyt koncept vil ikke kun spare landets skoler for en masse tid og bøvl i morgentimerne, men også løfte selve undervisningen i vikartimerne

MentorDanmark · 07-06-2018

 
I første omgang vil antimobbeprogrammet blive afprøvet i udvalgte kommuner, herunder Københavns og Billund kommuner.

Hele skolen skal involveres i kampen mod mobning

Alle på og omkring skolen skal være en del af indsatsen mod mobning. Det viser erfaringer fra udlandet, og det er kernen i Alliancen mod mobning

Alliancen mod mobning · 07-06-2018

 
Vores brug af mobiletelefonen har magt til at fjerne os fra hinanden, underminere læring og forkvakle børn og unges opfattelse af, hvad der er vigtigt i livet, mener Annette Prehn, sociolog og forfatter.

Skoler uden mobiltelefon er vejen frem

Det giver rigtig god mening at sætte klare rammer for elevers brug af mobiltelefoner, mener sociolog og forfatter Anette Prehn

Mobilfri skoler · 07-06-2018