Fra forandringskaos til stærkere ressourcer

Efteruddannelse er en konstruktiv medspiller i din faglige udvikling og din skoles sunde forandringsproces

Af: 

proceskonsulent Christina Gamborg Holm, Go’ Proces

Skolereformen er nu en del af hverdagen for landets folkeskoler, og mange lærere giver udtryk for usikkerhed, oplevelsen af at arbejde i kaos, og at de nye rammer spænder ben for deres faglighed.

Når vi taler om efter- og videreuddannelse, taler vi om noget der nu, og i fremtiden, spiller en kæmpestor rolle for vores samfundsudvikling, på de lokale arbejdspladser og for de enkelte medarbejdere. Så hvordan bliver efteruddannelse en succesfuld oplevelse for både leder og medarbejder, og for jeres fælles praksis omkring skolen?

Først, lad os kigge lidt nærmere på, hvorfor det i udgangspunktet ikke er nemt at gøre tingene anderledes.

At være en del af en forandringsproces

Det er de færreste mennesker, som lykkes med at melde sig ud af forandringer. Hvad end det så drejer sig om forandringer i privatlivet, på arbejdet eller i samfundet, så er vi som oftest nødt til at håndtere forandringen, når vi møder den.

Andre gange inviterer vi selv forandringerne ind i vores liv, i troen på at ændringen så måske er nemmere at overskue. Men de fleste kan sikkert sagtens nikke genkendende til, hvordan selv de mindste forandringer kan virke uoverskuelige.

Vi er netop trådt ind i et nyt år, og traditionen tro, har de fleste af os nok lavet et nytårsforsæt eller to, som skal få det nye år til at glide endnu bedre end de forrige. En klassiker er forsættet om mere motion eller en sundere kost. De fleste vil nok også allerede på nuværende tidspunkt (dvs. en god måneds tid inde i ‘projektet’) have oplevet, hvor svært det er ikke at gøre nøjagtig som de plejer, hvor udfordrende det er at holde fokus på de nye mål, og hvor svære løbeskoene er at få på?

Om end dette er et noget forsimplet billede på vanskelighederne i enhver forandring er det, ikke desto mindre, et reelt indblik i, hvorfor det kan være svært at holde fast i skolereformens mange nye fordele; det vi gjorde før, er en vane, som vi har svært ved at ændre.

Den rette efteruddannelse som værktøj

Valget af efteruddannelse ligger hos både leder og medarbejder. I de fleste tilfælde vil skolen have behov for specifikke kompetencer som efteruddannelse af en medarbejder kan tilvejebringe. I andre tilfælde ønsker en medarbejder måske personligt at forbedre og fordybe sig på et specifikt område, der måske ikke er direkte i tråd med skolens nuværende praksis. Det er så op til lederen at vurdere, hvorvidt det er en mulighed som en del af personaleudviklingen.

Hos Go’Proces har vi stor erfaring med, at ledelsen, i samråd med vores konsulenter, kommer frem til, at uddannelse i kommunikationsredskaber, projektledelse eller konstruktiv håndtering af forandringsprocesser bliver nøglen til i fællesskab at løfte skolens kompetencer og ressourcer. Det er naturligvis et individuelt valg, men ofte ser vi, at den rette efteruddannelse er den, der kobler medarbejderens og ledelsens ønsker med skolens behov. Kan disse ønsker forenes, bliver forløbet både fagligt og organisatorisk indsigtsfuldt for alle parter og med stort fokus på processuelle redskaber, er chancen for, at den enkelte kan omsætte den nye viden i praksis, langt større.

Efteruddannelse hos Go’ Proces

Hos Go’Proces har vi 14 års erfaring med at levere effektfulde, velfungerende og originale processer til hele landet. Derudover har vi specialiseret os i uddannelsesforløb, som kan kombineres med diplomfag. www.goproces.dk

Seneste artikler

 
Opera, ballet, skuespil og klassisk musik bliver sat på skoleskemaet for endnu flere børn og unge i hele landet i partnerskab med Det Kongelige Teater.

Klassisk scenekunst på skoleskemaet

Det Kongelige Teater er gået sammen med flere kommuner i hele landet om at give børn og unge mulighed for at stifte bekendtskab og arbejde med klassisk scenekunst i skolen

Det Kongelige Teater · 03-12-2018

– Der er solide argumenter for at integrere naturfagene frem for at undervise i dem som individuelle fag, hvis man vil tage de overordnede formål med uddannelserne alvorligt, mener professor emeritus Jens Dolin.

Vi skal videre med et integreret naturfag i skolen

Skal naturfagene i skolen være adskilte eller arbejde sig hen mod et fælles fag? Professor emeritus Jens Dolin, der gennem sit arbejdsliv har forsket i naturfagsdidaktik, er ikke i tvivl om, at vi skal videre med at få fokus på sagen frem for enkeltfaget.

Institut for naturfagsdidaktik · 03-12-2018

Den industrielle udvikling er i fokus i forløbet ”Fra Håndværk til Robot”. Undervisningsforløbet kommer ind på dampmaskinens påvirkning af samfundet, migrationen fra land til by, samlebåndsarbejde og det hårde liv på fabrikkerne.

Der var engang en dampmaskine

Teknisk Museum i Helsingør inviterer skolernes elever ind i teknikkens verden

Teknisk Museum · 03-12-2018

Folkeskolelærer Iben Lund Abrahamsen slap af med sine fysiske gener, efter hun ikke længere skulle overanstrenge sin stemme.

Læreren fandt selv ud af at skabe bedre akustik

Høretekniske hjælpemidler hjælper Iben Lund Abrahamsen, så hun ikke belaster stemmen, når hun underviser

Sonova · 03-12-2018

I dag er der i alt 17 titler og syv forskellige sprog på det lille forlag i Frederikssund, Bjerre Trykkeri og Forlag.

Et livsværk med grammatikbøger

Siden 1982 har Bjerre Trykkeri og Forlag produceret og leveret grammatikbøger til de danske skoleelever

Bjerre trykkeri & forlag · 03-12-2018