Foto: Johnny A. Wichmann
Foto: Johnny A. Wichmann

Faglige fyrtårne skal kvalificere bevægelse i skolen

En helt ny pædagogisk diplomuddannelse som Bevægelsesvejleder giver skolerne mulighed for at uddanne idræt- og bevægelsesfaglige fyrtårne. Det vil sikre, at den daglige motion og bevægelse i skoledagen ikke bliver påklistrede aktiviteter uden mål og retn

Af: 

Signe Bache, sba@skoleidraet.dk

Et nyt skoleår er netop begyndt, hvor idræt og bevægelse har en helt anderledes central placering grundet reformen. Skoledagen bliver længere, mere varieret og skal rumme mere bevægelse.

Forandringerne i den danske skole er baggrunden for, at en ny videreuddannelsesretning under den pædagogiske diplomuddannelse nu ser dagens lys; nemlig PD, Bevægelsesvejleder. Første hold starter den 1. februar 2015. Bag den dugfriske uddannelse står UC Lillebælt, UC Syddanmark og Dansk Skoleidræt, der i samarbejde med Læreruddannelsens Idrætslærerforening, DIF, DGI, skolerepræsentanter og professionshøjskoler fra hele landet har fået lagt det nye initiativ i støbeskeen.

Bevægelse med kvalitet

Uddannelsen skal styrke lærere og pædagogers kompetence til at løfte udfordringerne om mere bevægelse i skolen. Det sker konkret ved, at bevægelsesvejlederne klædes på til at udvikle, rådgive, koordinere og lede arbejdet med at implementere fysisk aktivitet i skoledagen. En skole, der vælger at uddanne en bevægelsesvejleder, får altså en ressourceperson, der kan vejlede sine kolleger i, hvordan man kan inddrage bevægelse – både i de boglige fag og den understøttende undervisning samt i frikvarterer og før og efter skoletid.

- Det er vigtigt, at skolerne sikrer en ordentlig kvalitet i den daglige bevægelse og har nogle klart definerede mål med aktiviteterne. Det er den opgave, som bevægelsesvejlederne er oplagte til at løfte i samarbejde med skolens ledelse, siger formand for Dansk Skoleidræt Finn Kristensen.

Han pointerer også, at det ikke er en opgave, der kan løses fra centralt hold. Det vil kun betyde, at indsatsen for at skabe en mere aktiv skoledag bliver en træls ‘skal-opgave’ uden den ønskede effekt.

- Skolerne er vidt forskellige, og derfor er det vigtigt, at man lokalt går ind og ser på, hvordan bevægelse bedst kan tænkes sammen med den enkelte skoles rammer, mål, undervisning og daglige praksis generelt, siger Finn Kristensen.

Baseres på evidens

Børge Koch, der er leder af videncentret KOSMOS under UC Syddanmark, mener ligeledes, at den enkelte skole bedst selv kan vurdere, hvordan man får skabt en skoledag, der sætter skub i både hjerne og krop. Det handler så at sige om at udvikle god praksis i praksis, men samtidig sikre, at udviklingen af en ny og mere aktiv skole bliver baseret på evidens – og det kan en Bevægelsesvejleder sikre.

- Der er sket meget på idræt- og bevægelsesområdet i de senere år, og der er kommet meget ny viden til omkring betydningen af fysisk aktivitet, som kan bruges målrettet til at kvalificere indsatsen på skolerne, siger Børge Koch.

Han er da heller ikke i tvivl om, at uddannelsen vil ramme et stort behov ude på skolerne. Den bliver et vigtigt bidrag til opbygningen af de interne lærings- og kompetencecentre inden for bevægelsesområdet, som skolerne – i kølvandet på reformen – så hårdt har brug for.

- Jeg håber, at dette nye tilbud kan give skolerne lidt ro på bagsmækken og støtte dem, der er usikre på, hvordan de løser opgaven med at gøre skolereformen til virkelighed, siger Børge Koch.

Sundere liv for alle

Ud over at bevægelsesvejlederuddannelsen er skræddersyet til den nye skolereform, så er den også tænkt som et vigtigt bidrag til at indfri en række af de nyligt fastsatte nationale mål for sundhed, der samlet set skal give ‘sundere liv for alle’. Når det gælder forebyggelsesarbejde, så skal man nemlig tage fat der, hvor livet leves, og hvor danskernes vaner grundlægges, og det er for børnenes vedkommende i høj grad i skolen. De nationale mål er bl.a., at vi skal have flere børn, der bevæger sig mere i dagligdagen, har god trivsel og bedre mental sundhed, og så skal vi have færre overvægtige børn.

- Det er helt centrale mål, som en Bevægelsesvejleder kan understøtte ved bl.a. at udvikle og implementere en kultur, hvor bevægelse, trivsel og sundhed er en integreret del af skolernes undervisning og daglige praksis, fortæller Lis Rahbek, underviser og konsulent fra UC Lillebælt.

Hun ser desuden uddannelsen som en oplagt mulighed for at løfte det tværprofessionelle samarbejde mellem skolens faggrupper i relation til fysisk aktivitet. Og det løft bliver der i høj grad brug for i det nye skoleår, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger bliver endnu mere udbygget.

PD, Bevægelsesvejleder

Uddannelsen starter første gang i september 2014.

  • Målgruppen er især lærere og pædagoger, der fungerer som ressourcepersoner, koordinatorer og vejledere i relation til bevægelse og idræt i skolen.
  • Uddannelsen skal kvalificere til at udvikle, rådgive, koordinere og lede arbejdet med at implementere fysisk aktivitet i skoledagen. Med en Bevægelsesvejleder får skolen altså en ressourceperson, der kan planlægge, gennemføre og evaluere bevægelsesindsatser i – og ikke mindst vejlede kollegerne i at gøre det samme.

Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler:

  • Faglig vejledning i skolen
  • Bevægelse og læring
  • Bevægelse, trivsel og sundhed

Interesserede kan høre mere om uddannelsen ved at kontakte Steffen Skovdal, diplomansvarlig på UC Lillebælt, på e-mail stsk@ucl.dk.

Seneste artikler

Seks ud af ti elever mener, at de efter forløbet har større indflydelse på, hvad de spiser i skolen. Hver anden har lyst til at spise mere sundt. 68 procent ved mere om, hvad der er sundt.

10.000 børn skal skabe bedre skolemåltider

Syv ud af ti elever ved mere om, hvad der er sundt, og hver anden elev vil spise sundere. Det er to af de konkrete resultater af et undervisningsforløb om mad og sundhed

Madmovers · 07-06-2018

 
Den obligatoriske eksamenslæsning på skolen skal gerne gavne både de fagligt dygtige elever og de elever, der ikke er så godt med fagligt, siger viceskoleleder Ebbe Weng, Sdr. Vang Skole.

Obligatorisk eksamens­læsning på skolen

Sdr. Vang Skole indfører obligatorisk lektielæsning for 9. klasse-eleverne på nogle af de dage, hvor der ikke er eksamen

Eksamenslæsning · 07-06-2018

 
MentorDanmark er gået sammen med algoritmeforskere fra Danmarks Tekniske Universitet og har udviklet et intelligent stykke software, som sikrer, at det altid er den rigtige vikar som kommer ind til de rigtige vikartimer ud fra en lang række parametre som fagprofil, kendskab og relation til klassen, erfaring, mellemtimer, pædagogiske præferencer m.m.

Ny teknologi vil ændre vikardækningen

Nyt koncept vil ikke kun spare landets skoler for en masse tid og bøvl i morgentimerne, men også løfte selve undervisningen i vikartimerne

MentorDanmark · 07-06-2018

 
I første omgang vil antimobbeprogrammet blive afprøvet i udvalgte kommuner, herunder Københavns og Billund kommuner.

Hele skolen skal involveres i kampen mod mobning

Alle på og omkring skolen skal være en del af indsatsen mod mobning. Det viser erfaringer fra udlandet, og det er kernen i Alliancen mod mobning

Alliancen mod mobning · 07-06-2018

 
Vores brug af mobiletelefonen har magt til at fjerne os fra hinanden, underminere læring og forkvakle børn og unges opfattelse af, hvad der er vigtigt i livet, mener Annette Prehn, sociolog og forfatter.

Skoler uden mobiltelefon er vejen frem

Det giver rigtig god mening at sætte klare rammer for elevers brug af mobiltelefoner, mener sociolog og forfatter Anette Prehn

Mobilfri skoler · 07-06-2018