Foto: Lars Skaaning
Foto: Lars Skaaning

Gittes blå kuffert

Faglighed og formidling er for alvor kommet i fokus, efter at Gitte Mosekjær Grønlund gennemførte en master i naturfagsundervisning

Af: 

Kent Kristensen

Kufferten er købt i Søstrene Grene. Og selv om den aldrig har været ude at rejse, indeholder den på sin egen måde megen visdom.

Den hedder ‘Gittes kuffert’. En lille blå sag, som hver mandag formiddag åbner sig for at afsløre nogle af de tanker, skolens børn gør sig i forhold til naturfag: Hvordan opstår solskin? Kan gummi fra gummitræer bruges som viskelæder? Og hvordan flyver fugle?

Og hver mandag formiddag ifører Gitte sig briller og hvid kittel og besvarer spørgsmålene, og hun indlægger gerne en lille sketch eller andet, som kan visualisere svaret over for de mange børn.

Vi er på Lilleskolen i det sydlige Odense, hvor Gitte Mosekjær Grønlund har været ansat siden 1996. Hun underviser primært i biologi, geografi, fysik og kemi, som på Lilleskolen er blevet slået sammen til ét fag: naturfag.

- På et tidspunkt blev jeg bedt om at være med til at lede vores samling, som vi har én gang om ugen for alle eleverne. Det plejede at foregå med sang, men jeg tænkte, at vi da også kunne lave noget andet. Så opfandt jeg ‘Gittes Kuffert’. I løbet af ugen kan eleverne smide sedler med naturvidenskabelige spørgsmål i kufferten, og på samlingen har jeg så forberedt svar på et af spørgsmålene, siger Gitte Mosekjær Grønlund og tilføjer:

- Jeg har helt klart udviklet Gittes Kuffert for at få elevernes øjne op for naturfag.

Masteruddannelse gav startskuddet

Men hun har flere andre utraditionelle værktøjer end den blå kuffert. Og den grundlæggende inspiration fik hun, da hun tog en masteruddannelse i naturfagsundervisning på Syddansk Universitet.

- På efteruddannelsen mødte vi eksempelvis en kemiker, som havde været med til at tidsbestemme dødehavsrullerne. Og vi hørte om, hvordan resterne af Tycho Brahe blev analyseret for at afgøre, om han var død af kviksølvforgiftning. Forskerne lagde vægt på, at deres arbejde skulle ses i sammenhæng til samfundet. Og den tilgang er jeg meget optaget af at overføre til min egen undervisning. Eleverne bliver mere motiverede, når man kan tage omverdenen og putte ind i undervisningen, siger Gitte Mosekjær Grønlund.

Masteruddannelsen fik hende til at åbne op for flere forskellige elementer i undervisningen. Nu må eleverne aflevere videorapporter. Eller de kan tage fotos og indtale svar på bånd. Eller opføre besvarelsen som drama. Da undervisningen eksempelvis handlede om elektricitet valgte et par elever at lave en lille film om en tyverialarm, og der indgik endda et indbrud i handlingen.

- Eleverne må selvfølgelig også gerne aflevere en skriftlig besvarelse, men der skal være plads til dem, som ikke er stærke til dansk, påpeger Gitte Mosekjær Grønlund.

Naturfag skal ikke kun være for nørder

Hun blev færdig med sin master i 2011, og selv om hun ikke længere tænker på den i dagligdagen, har den stadig betydning for hende.

- Jeg mødte nogle spændende kolleger fra hele landet, og på min egen arbejdsplads oplevede jeg stor positiv interesse fra både kolleger og børn. Og jeg lærte en række teorier, som bekræftede mig i, at naturfag ikke kun skal være for nørder, siger Gitte Mosekjær Grønlund.

Især det sidste er Morten Rask Petersen glad for. Han er en af tovholderne på master i naturfagsundervisning på Syddansk Universitet.

- Vi har stor fokus på, at uddannelsen både skal være faglig og didaktisk, men det giver kun mening, hvis vi også sætter den i et praktisk perspektiv. Vores samfund er baseret på teknisk og naturvidenskabelig viden, og hvis vi ikke får flere unge til at interessere sig for disse fag, står vi med et problem.

Master i naturfags­­undervisning

  • Udbydes på Syddansk Universitet i Odense
  • Er en deltidsuddannelse
  • Har undervisning to dage om måneden i to år
  • Bygger på de nyeste forskningsresultater
  • Giver dig redskaber til at udvikle din undervisning

Læs mere på sdu.dk/mnu

www.sdu.dk/mnu

 

Seneste artikler

 
Randi Hedelund Jeppesen med et af hendes vigtigste IT-hjælpemidler; en smartphone. Foto: Cathrine Drud.

Jeg holder aldrig fri fra at være ordblind

Lærer trækker på egen erfaring som ordblind for at hjælpe børn med læsevanskeligheder

IT-hjælp til ordblinde · 23-11-2020

At få spist og få energi er afgørende for, om børnene trives i skolen både fagligt og socialt. Foto: Claus Rasmussen

Sæt spisepausen i fokus

Ved overgangen fra børnehave til skole er det vigtigt at være opmærksom på betydningen af en god spisepause, siger forsker

Mejeriforeningen · 23-11-2020

Undervisningsforløbet giver eleverne redskaber til at sætte ord på følelser og tale om relationer.

Det gør det lidt nemmere at forstå dem, man går i klasse med

Undervisningsforløbet Perspekt 2.0 giver eleverne redskaber til at sætte ord på følelser, løse konflikter og tale om forskellighed og relationer

Perspekt · 23-11-2020

Lise Sohl Jeppesen, udviklingskonsulent,  Dansk Skoleidræt.

Bevægelse i løbet af skoledagen: Sæt ind i undervisningstiden

Forskere fra Syddansk Universitet giver unikt indblik i skolebørns bevægelse under faglige lektioner, frikvarterer og i løbet af hele skoledagen. Især i undervisningstiden er der rum til forbedring. Få tips til enkle øvelser

Leg og bevægelse · 23-11-2020

Professor Arsen K. Mejlikov fra DTU-Byg International

Rigtig ventilation giver næring til hjerne og krop

Effektiv indlæring er i skolerne sparet væk i bestræbelserne på energiøkonomisk gevinst. De offentlige bygninger har over de seneste 50 år tabt pusten efter gennemgribende fokus på tætning og isolering

KE Fibertec & Vent2U · 23-09-2020