Pædagogisk leder og koordinator på projektet, Jane Ellehuus Sloth, leder af daginstitutionen Pyramiden i Rudkøbing ( forrest ) og Bente Brynnum, seminarielærer på UCL pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg, har haft en god pædagogisk sejltur sammen med HippHopp-projektet.
Pædagogisk leder og koordinator på projektet, Jane Ellehuus Sloth, leder af daginstitutionen Pyramiden i Rudkøbing ( forrest ) og Bente Brynnum, seminarielærer på UCL pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg, har haft en god pædagogisk sejltur sammen med HippHopp-projektet.

Danmarkshistorie på Ø-manér

Langeland lykkes med sin egen model af det pædagogiske projekt, HippHopp – pædagoger, forældre og børn har løftet i flok, så 14 børnehavebørn er blevet skoleklar

Af: 

Helle Judith Thomasen

Som myrer der kravler, eller som olie på stole, så man ikke kan sidde stille ret længe.

Det er billeder på urolige børnehavebørn, og det dur ikke, når de snart skal i skole.

Derfor sprang pædagoger og ledere på Langeland fluks til, da de blev præsenteret for det pædagogiske forskole-projekt, HippHopp, for godt et år siden. De lavede deres egen model: I stedet for at købe eksterne konsulenter til at varetage guide- og koordinatorfunktionen, valgte Langeland at gøre pædagoger, som i forvejen arbejdede i institutionerne, til HippHopp-guider.

- Derfor kalder vi denne model for Langelands-modellen, og den er lykkedes, siger pædagogisk leder og koordinator på projektet, Jane Ellehuus Sloth, leder af daginstitutionen Pyramiden i Rudkøbing.

Hun har været med fra første dag, hvor Bente Brynnum, seminarielærer på UCL pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg, stod for at inspirere og klæde pædagogerne på til arbejdet som HippHopp guider.

- Det er utroligt, hvad pædagogerne kan. De er meget tro mod det materiale, der er lavet med afsæt i en model fra Israel og tilpasset danske forhold – og vi er stolte over resultaterne fra Langeland, siger Bente Brynnum.

Lektier hver dag

HippHopp-programmet strækker sig over 30 uger. HippHopp-familierne skal igennem tre faser á hver 10 uger, og børn og forældre beskæftiger sig med et nyt emne hver uge.

I projektbeskrivelsen står nemlig sort på hvidt, at ‘Programmet er et tilbud til forældre, der gerne vil støtte deres barn frem mod skolestart, så barnet bliver ligeså klar til at begynde i skole som sine kammerater’.

De 10 emner, som familierne kigger dybt i øjnene, er valgt ud fra, at det er emner, som børn i 5-6 års alderen almindeligvis er optaget af.

I første ombæring har 14 børn og deres forældre leget, hoppet, tegnet, skrevet og koncentreret sig.

Mellem 10 og 20 minutter hver dag eller mere har hver familie i snit brugt til lektierne fra HippHopp, efter at pædagogerne har gennemgået det med dem.

Pædagog, Daniel Lüthi, Humble, har været HippHopp-guide. Ligeså snart han havde læst materialet og det pædagogiske sigte med de forskellige opgaver og øvelser, var han parat.

- Vi skulle helt klart være med. Alle tiltag over lidt krudtede børn gavner. Man ved bare ikke helt, lige hvornår man kan aflæse det, for børnene modnes jo også over en sommerferie f.eks.

Det danske HippHopp-materiale er lavet hos Socialstyrelsen og UCL, University College Lillebælt på baggrund af det engelsksprogede førskoleprogram Hippy.

Rammer skabes af forældre

- Det er forældrene, der skaber rammerne. Vi pædagoger har blot serveret projektet internt, så de kunne arbejde videre derhjemme. Det har handlet om at få struktur på tingene, at hjælpes ad og at blive trygge ved begrebet lektier. Det kan børnene få brug for senere, når de kommer op i de ældre klasser, så det kan ikke læres for tidligt, mener Daniel Lüthi.

De 14 børn var udvalgt ud fra, at de havde resursestærke forældre, der kunne få deres lidt krudtede børn til at blive bedre til at fordybe sig, koncentrere sig og sidde stille mere end ét sekund ad gangen.

- Tvungne aktiviteter som at lytte til en bog, der bliver læst højt, er en af tingene, det er godt at kunne. Men vores eget ærinde var, at vi også fik gavn af det selv som pædagoger, siger Daniel Lüthi.

Mærker en forskel

I dag er han børnehaveklasseleder af 0. klasse på den ene grundskole, Humble Skole på Sydlangeland.

I den klasse går Mikkel på seks år. Han var en af de udvalgte, der nu har HippHopp-trøje, diplom og rygsæk som tak for indsatsen – efter at de er blevet ‘klædt på’ til at komme i skole.

'Mikkels mor, Helle Larsen, siger:

- Vi kan godt mærke en forskel på Mikkel. Han er stolt over, at han allerede som børnehavebarn havde lektier for, og selv om han er startet i skole nu, genbruger han mange af de ting, han fik i sin HippHopp-periode.

 

Seneste artikler

Nyere forskning viser, at børnene kan skrive sig til faglig viden. Så skrivning er ikke alene et anliggende for dansklæreren, men også for de andre faglærere.

Skrivning er vejen til læring og oplevelser

Det hjælper gevaldigt på elevernes indlæring, hvis de hurtigt lærer at skrive. Derfor skal de ifølge en ekspert tidligt arbejde med skrivning i alle fag

Gyldendal Uddannelse · 23-05-2019

Den sunde og klimavenlige madkasse

Hvordan laver man klimavenlig mad? Det vil Coop gerne have skolebørn til at arbejde med i et landsdækkende projekt

Coop · 23-05-2019

Survive. eleverne får historien om de første mennesker, der levede i det landskab, vi kalder Danmark i dag.

Kan oldtidens folk inspirere os til at overleve i dag?

Hvad med at tage på læringslejr på Nationalmuseets besøgssteder – kan vi tage ved lære af oldtidens folk? Eller besøg vikingerne, som vi tror, de var for 1000 år siden

Nationalmuseet · 23-05-2019

 
37 % af børn og unge i sorg synes ikke, at deres klasselærer har været god til at tale med dem om dødsfaldet eller sygdommen

Døden er da noget, vi taler om

To ud af tre børn i sorg taler aldrig eller sjældent med nogen om, hvordan de har det – en mediekonkurrence til efteråret for elever i 6.-10. klasse skal bryde tabuet om døden

Mary Fonden · 23-05-2019

 
Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt bevæger kun ni pct. af eleverne i udskolingen sig hver dag i forbindelse med undervisningen.

Mere bevægelse i undervisningen for de store elever

Kræftens Bekæmpelse tilbyder nu også undervisningsværktøjet ”Leg på streg” til udskolingen, så eleverne fra 7.-9. klasse kan få mere bevægelse i løbet af dagen

Kræftens Bekæmpelse · 22-02-2019