Pædagogisk leder og koordinator på projektet, Jane Ellehuus Sloth, leder af daginstitutionen Pyramiden i Rudkøbing ( forrest ) og Bente Brynnum, seminarielærer på UCL pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg, har haft en god pædagogisk sejltur sammen med HippHopp-projektet.
Pædagogisk leder og koordinator på projektet, Jane Ellehuus Sloth, leder af daginstitutionen Pyramiden i Rudkøbing ( forrest ) og Bente Brynnum, seminarielærer på UCL pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg, har haft en god pædagogisk sejltur sammen med HippHopp-projektet.

Danmarkshistorie på Ø-manér

Langeland lykkes med sin egen model af det pædagogiske projekt, HippHopp – pædagoger, forældre og børn har løftet i flok, så 14 børnehavebørn er blevet skoleklar

Af: 

Helle Judith Thomasen

Som myrer der kravler, eller som olie på stole, så man ikke kan sidde stille ret længe.

Det er billeder på urolige børnehavebørn, og det dur ikke, når de snart skal i skole.

Derfor sprang pædagoger og ledere på Langeland fluks til, da de blev præsenteret for det pædagogiske forskole-projekt, HippHopp, for godt et år siden. De lavede deres egen model: I stedet for at købe eksterne konsulenter til at varetage guide- og koordinatorfunktionen, valgte Langeland at gøre pædagoger, som i forvejen arbejdede i institutionerne, til HippHopp-guider.

- Derfor kalder vi denne model for Langelands-modellen, og den er lykkedes, siger pædagogisk leder og koordinator på projektet, Jane Ellehuus Sloth, leder af daginstitutionen Pyramiden i Rudkøbing.

Hun har været med fra første dag, hvor Bente Brynnum, seminarielærer på UCL pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg, stod for at inspirere og klæde pædagogerne på til arbejdet som HippHopp guider.

- Det er utroligt, hvad pædagogerne kan. De er meget tro mod det materiale, der er lavet med afsæt i en model fra Israel og tilpasset danske forhold – og vi er stolte over resultaterne fra Langeland, siger Bente Brynnum.

Lektier hver dag

HippHopp-programmet strækker sig over 30 uger. HippHopp-familierne skal igennem tre faser á hver 10 uger, og børn og forældre beskæftiger sig med et nyt emne hver uge.

I projektbeskrivelsen står nemlig sort på hvidt, at ‘Programmet er et tilbud til forældre, der gerne vil støtte deres barn frem mod skolestart, så barnet bliver ligeså klar til at begynde i skole som sine kammerater’.

De 10 emner, som familierne kigger dybt i øjnene, er valgt ud fra, at det er emner, som børn i 5-6 års alderen almindeligvis er optaget af.

I første ombæring har 14 børn og deres forældre leget, hoppet, tegnet, skrevet og koncentreret sig.

Mellem 10 og 20 minutter hver dag eller mere har hver familie i snit brugt til lektierne fra HippHopp, efter at pædagogerne har gennemgået det med dem.

Pædagog, Daniel Lüthi, Humble, har været HippHopp-guide. Ligeså snart han havde læst materialet og det pædagogiske sigte med de forskellige opgaver og øvelser, var han parat.

- Vi skulle helt klart være med. Alle tiltag over lidt krudtede børn gavner. Man ved bare ikke helt, lige hvornår man kan aflæse det, for børnene modnes jo også over en sommerferie f.eks.

Det danske HippHopp-materiale er lavet hos Socialstyrelsen og UCL, University College Lillebælt på baggrund af det engelsksprogede førskoleprogram Hippy.

Rammer skabes af forældre

- Det er forældrene, der skaber rammerne. Vi pædagoger har blot serveret projektet internt, så de kunne arbejde videre derhjemme. Det har handlet om at få struktur på tingene, at hjælpes ad og at blive trygge ved begrebet lektier. Det kan børnene få brug for senere, når de kommer op i de ældre klasser, så det kan ikke læres for tidligt, mener Daniel Lüthi.

De 14 børn var udvalgt ud fra, at de havde resursestærke forældre, der kunne få deres lidt krudtede børn til at blive bedre til at fordybe sig, koncentrere sig og sidde stille mere end ét sekund ad gangen.

- Tvungne aktiviteter som at lytte til en bog, der bliver læst højt, er en af tingene, det er godt at kunne. Men vores eget ærinde var, at vi også fik gavn af det selv som pædagoger, siger Daniel Lüthi.

Mærker en forskel

I dag er han børnehaveklasseleder af 0. klasse på den ene grundskole, Humble Skole på Sydlangeland.

I den klasse går Mikkel på seks år. Han var en af de udvalgte, der nu har HippHopp-trøje, diplom og rygsæk som tak for indsatsen – efter at de er blevet ‘klædt på’ til at komme i skole.

'Mikkels mor, Helle Larsen, siger:

- Vi kan godt mærke en forskel på Mikkel. Han er stolt over, at han allerede som børnehavebarn havde lektier for, og selv om han er startet i skole nu, genbruger han mange af de ting, han fik i sin HippHopp-periode.

 

Seneste artikler

Allan Sørensen, datteren Charlotte Høvdinghof Trebbien Villumsen og sønnen Henrik Høvdinghof. Tilsammen familiefirmaet Skolebutik.dk.

Naturfag er en familiesag

Familiefirmaet Skolebutik.dk har leveret udstyr og løsninger til naturfag i folkeskolen siden 1987

Skolebutik.dk · 27-11-2019

Forlaget Pressto har udgivet en række bøger om ”Social Tænkning”, der ikke bare har vist sig at være en effektiv metode til at hjælpe denne målgruppe – men at også ”almindelige” børn og unge har godt af at få udbygget deres sociale kompetencer.

Sociale kompetencer er indgangen til at klare sig i skolen

Elever, der ikke kan knække de sociale koder, får ofte hurtigt store faglige og sociale problemer i skolen. Det rammer især børn og unge med autisme, ADHD og andre udfordringer i livet, men børn og unges sociale kompetencer er generelt faldende

Forlaget Pressto · 27-11-2019

I Picasso-laboratoriet kommer man tæt på udvalgte værker i udstillingen ”Elsket af Picasso”, hvor eleverne undersøger, hvad billederne siger til os.

På Picasso-laboratorium

På Arken undersøges kunsten i fællesskab gennem dialog og varierende praktisk-kreative tilgange – museet bruges som multimodalt læringsrum

Arken · 27-11-2019

Reventow Museet.

Historisk opdagelsesrejsende på Lolland

Med besøg på Museum Lolland-Falsters udstillinger kommer man så tæt på historien, at man næsten kan mærke den

Museum Lolland-Falster · 27-11-2019

 
En kuglestol, kuglevest eller kuglepude, hvor kuglerne trykker dybt i muskulaturen, og tyngden stimulerer leddene.

Sansestimulation – en hjælp til børn med angst og uro

Hver femte elev i indskolingen har en sanseforstyrrelse, som kan være årsag til angst, uro og dårlig koncentration. Målrettet sansestimulation vil kunne forbedre mange børns evne til at deltage i skolens aktiviteter

Protac · 14-10-2019