Sætter overklassen deres børn i privatskoler – og er det et problem?
Hvordan ser det egentlig ud med elevsammensætningen i folkeskoler og privatskoler? Og udgør forskellen et væsentligt problem? Debatten blusser op fra tid til anden og baserer sig ofte på forskellig læsning af data og forskellige perspektiver
Af John Bo Northroup
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) udarbejdede for et par år siden en analyse af elevsammensætningen i landets folkeskoler og frie grundskoler. AE-rådet inddeler eleverne i fire samfundsklasser – eliten, middelklassen, arbejderklassen og uden for arbejdsmarkedet.
Dog er ’eliten’ ikke en lille gruppe, eftersom det på landsplan, efter denne klassifikation, er hele 29 % af børnene i 1. klasse, hvor forældrene tilhører eliten. Men det er dog en nogenlunde retvisende inddeling efter økonomisk ressourcestærkhed.
Den geografiske opdeling tager udgangspunkt i en metode fra Danmarks Statistik, hvor landets kommuner er inddelt i fem grupper: Hovedstadskommuner, storbykommuner, provinskommuner, oplandskommuner og landkommuner.
Opdelingen baserer sig på tilgængelighed af arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen. Denne gruppering anvendes til at analysere de geografiske forskelle i elevsammensætningen i landets folkeskoler og frie grundskoler.
Tænketanken CEPOS har fået lov af AE-rådet til at få datamaterialet stillet til rådighed, og det er interessant, at de to institutioner kommer frem til forskellige konklusioner.
AE-rådet mener, at tallene viser, at andelen af børn i privatskoler i landkommuner i 1. klasse er næsten dobbelt så høj, når man ser på børn fra overklassen eller den højere middelklasse (31,5 %) sammenlignet med andelen af børn fra arbejderklassen (17 %).
CEPOS mener, at AE-rådet overser, at denne gengivelse baserer sig på en opgørelse af andelen af børnene i de pågældende socialklasser, der går i en fri grundskole, og ikke hvor stor en andel de udgør af eleverne i de frie grundskoler som helhed.
’Eliten’ udgør kun 12 % af det samlede antal børn i 1. klasse i landkommunerne, hvorimod elever fra ’arbejderklassen’ udgør 37 %.
Det betyder, at børn fra eliten udgør 19 % af eleverne i frie grundskoler i landkommunerne, hvorimod børn fra arbejderklassen tegner sig for 30 %.
Med andre ord udgør elever fra arbejderklassen en klart større andel af eleverne, end børn fra eliten i en gennemsnitlig 1. klasse i de frie grundskoler i landkommunerne.
Der er selvsagt store regionale forskelle i vores lille land. I hovedstadsområdet, hvor der bor mange velbjærgede mennesker, vil de velstillede forældres børn selvsagt fylde mere i regionens skoler end de mindre bemidledes.
Ifølge CEPOS adskiller elevsammensætning i de frie grundskoler sig kun marginalt fra elevsammensætningen i de lokale folkeskoler. På landsplan vil der i en gennemsnitlig klasse med 25 elever i en fri grundskole være ni elever fra ’eliten’, mens der i en folkeskole vil være syv.
Begge skoleformer vil have ni elever fra middelklassen, mens ’arbejderklassen’ i de frie grundskoler vil være repræsenteret med seks elever mod syv elever i folkeskolen. Elever, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, vil der være én af i en gennemsnitlig fri grundskole mod to i folkeskolen.
Det vil sige, at elevsammensætningen i de frie grundskoler kun adskiller sig fra folkeskolen med en eller to elever færre fra hver socialklasse.
- Min konklusion er, at elever møder kammerater fra alle sociale lag i langt de fleste frie grundskoler og i langt de fleste folkeskoler. Der er naturligvis både frie grundskoler og folkeskoler, hvor det i mindre grad er tilfældet, nemlig i boligområder med en særlig befolkningssammensætning. Men det skyldes primært forskelle i bosætningsmønstre – ikke at vi har frie grundskoler og folkeskoler, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef ved CEPOS.
Er forskel i elevsammensætningen et problem?
Spørgsmålet er så, om den relativt lille forskel i elevsammensætningen er et problem?
Det mener AE-rådet, som peger på den såkaldte sidekammerateffekt; at en faglig stærk elev kan være med til at trække de fagligt svagere elevers læring op. Blandt forskere er det dog omdiskuteret, hvorvidt der videnskabeligt kan påvises en sådan positiv sidekammerateffekt.
En anden og mere overordnet bekymring går på, om det svækker sammenhængskraften og den grundlæggende opbakning til vores samfundsmodel, hvis vore børn kommer til at leve i alt for adskilte verdener under opvæksten. Her kan tal og data ikke rigtig hjælpe os, da det især handler om holdninger og bekymringer.
